Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Russell Crowes »Gladiator«-rustning solgt for 580.000 kroner

Den Oscar-vindende skuespiller åbnede lørdag en auktion, hvor han solgte både private ejendele og rekvisitter, han har brugt gennem sin karriere.

Pengene fra Russell Crowes auktion vil blive doneret til ACMF, der er en velgørenhedsorganisation som skaffer gratis musikundervisning og instrumenter til dårligt stillede børn og unge i Sydney.
Pengene fra Russell Crowes auktion vil blive doneret til ACMF, der er en velgørenhedsorganisation som skaffer gratis musikundervisning og instrumenter til dårligt stillede børn og unge i Sydney.

Heste i naturtro størrelser, en funktionsdygtig kopi af en antik romersk karet, en samling af 29 armbåndsure eller et lille jakkesæt.

Den Oscar-vindende skuespiller Russell Crowe åbnede lørdag en auktion, hvor han solgte ud af såvel rekvisitter, han har båret i film, som sine private ejendele. Og udvalget spændte bredt.

Interessen var dog klart størst for Russell Crowes filmrekvisitter. Det skriver New York Times.

Blandt dem var en jernrustning, som den australsk-new zealandske skuespiller bar i den Oscar-vindende film »Gladiator« fra 2000. Rustningen var vurderet til mellem 20.000-30.000 australske dollar (95-140.000 danske kroner), men  blev solgt for 125.000 australske dollar svarende til over 580.000 kroner.

Rustningen, som Russell Crowe bar i filmen »Gladiator«. En film, som han vandt en Oscar for for bedste mandlige hovedrolle. Foto: Ben Rushton/EPA
Rustningen, som Russell Crowe bar i filmen »Gladiator«. En film, som han vandt en Oscar for for bedste mandlige hovedrolle. Foto: Ben Rushton/EPA

Foto: Ben Rushton/EPA
Foto: Ben Rushton/EPA

Der var ligeledes rift om en fuldt funktionsdygtig kopi af en gammel romersk karet brugt i samme film. Den blev solgt for ikke mindre end 302.000 danske kroner.

»Gladiator« var langt fra den eneste storfilm, Russell Crowe har beholdt remedier fra. Også et kostume fra hans rolle i dramaet »Master and Commander« fra 2003, et par Dr. Martens-støvler brugt i »Romper Stomper« fra 1992, og et lilla jakkesæt brugt i filmen »Virtuosity« fra 1995 var at finde på auktionen.

I sin rolle som Kaptajn Jack Aubrey i filmen »Master and Commander« bar Russell Crowe dette kostume. Foto: Ben Rushton/EPA
I sin rolle som Kaptajn Jack Aubrey i filmen »Master and Commander« bar Russell Crowe dette kostume. Foto: Ben Rushton/EPA

Rekvisitterne var flankeret af Crowes guitarsamling, flere motorcykler og biler samt skuespillerens store kunstsamling. Det var i sidstnævnte kategori, at auktionens dyreste genstand var at finde.

Det var ifølge New York Times et maleri af den australske kunstner Brett Whiteley med titlen »Moreton Bay Fig and Palms«, der blev solgt for 884.000 danske kroner.

Foto: Ben Rushton/EPA
Foto: Ben Rushton/EPA

Foto: Ben Rushton/EPA
Foto: Ben Rushton/EPA

Forud for auktionen havde Crowe på Twitter gjort reklame for auktionen, så interessen blev vakt hos bydere i hele verden. I alt var der 227 ejendele til salg, og ud over at møde fysisk op i auktionshuset i Sydney, Australien, kunne man deltage online eller via en telefonforbindelse.

Aktionen åbnede på Crowes 54 års fødselsdag og årsdagen for sit bryllup med sangerinden Danielle Spencer for 15 år siden. De to gik fra hinanden i 2012, og netop det forliste forhold dannede ramme om aktionen, som Crowe havde kaldt »kunsten at lade sig skille«.

Det samlede indhold på auktionen var vurderet til mellem 12 og 17 millioner danske kroner, og allerede efter fem timer var de 17 millioner ifølge Russell Crowe nået. Nogle handler er dog endnu ikke afsluttet, og beløbet kan derfor nå yderligere i vejret, skriver New York Times.

Pengene vil blive doneret til ACMF, der er en velgørenhedsorganisation, som skaffer gratis musikundervisning og instrumenter til dårligt stillede børn og unge i Sydney.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.