Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
RokokoPosten

RokokoPosten: Protest: Diskrimination, når skuespillere udgiver sig for at være andre

RokokoPosten: Efter kritik af flere film, hvor ikke-handicappede skuespillere har roller som handicappede, går en britisk organisation skridtet videre og kritiserer blandt andre Gary Oldman for at spille Winston Churchill.

Foto: Nicoleta Ionescu/Bigstock Young
Foto: Nicoleta Ionescu/Bigstock Young

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm.
Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

Det er ikke særlig troværdigt, når vi nu ved, at Gary Oldman aldrig har beskæftiget sig med politik.«

Sådan siger Lynn Chasey, forkvinde for REACTPOOS (Renouncing Excessive Acting in Celluloid and Theatre Productions On and Off Stage), en britisk organisation, der mener, at det er diskriminerende, når skuespillere i overdreven grad spiller andre end dem, de er.

Chasey mener for eksempel, at Gary Oldman ikke burde have spillet rollen som Winston Churchill i den biografaktuelle »Darkest Hour«, ligesom det også er problematisk, at Matt Damon spiller en meget lille person i »Downsizing«.

»Jeg vil ikke sige, at den form for casting gør nar af små personer, for der er jo ikke tale om folk med dværgvækst, men mennesker, der skrumpes ned til et par centimeters størrelse. Men det er meget tæt på at være fornærmende over for nogen,« siger Chasey.

Organisationens protest følger i kølvandet på kritik af, at ikke-handicappede personer spiller eksempelvis kørestolsbrugere.

»Hvis man kun ser på den manglende repræsentation af handicappede, har man slet ikke forstået diskriminationens omfang. Jeg mener, hallo! Leonardo DiCaprio er ikke en fattig tegner, der formår at charmere en rigmandsdatter ombord på et stort, dødsdømt skib – han lader bare som om! På samme måde er det krænkende, at Kevin Spacey i »American Beauty« foregiver at være interesseret i sin datters nyligt kønsmodne veninde, når vi nu ved, at han primært interesserer sig for nyligt kønsmodne drenge,« siger Lynn Chasey og fremhæver accenter som et særligt problem.

»Ikke bare er det akavet og pinligt at høre for eksempel en skandinav anlægge en britisk eller amerikansk accent; det er også krænkende over for alle nationaliteter. Hvad er værst? At høre Peter Sellers tale med en påtaget indisk accent, mens han er malet brun i hovedet, eller at Sidse Babett Knudsens engelske udtale hænger med røven i vandskorpen i Westworld?«

REACTPOOS foreslår derfor, at skuespillere i højere grad skal forsøge enten kun at spille folk som dem selv eller lavew helt om på deres liv.

»Vi taler ikke bare om, at man skal smide nogle kilo eller farve sit hår. Hvis man vil spille en fordrukken kriminalkommissær med rod i privatlivet, må man kultivere et alkoholmisbrug flere år i forvejen og sørge for at blive skilt fra sin partner. Det er det mindste, vi kan gøre for at opnå en eller anden form for social retfærdighed,« siger Lynn Chasey.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.