Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
RokokoPosten

RokokoPosten: Dansk Folkeparti: Anders Samuelsen skal spise skovsnegl

RokokoPosten: Anders Samuelsen bliver nødt til at spise en skovsnegl på direkte TV, hvis Dansk Folkeparti skal stemme for en skattereform, siger Kristian Thulesen Dahl.

Foto: Negrupealb/Pixabay
Foto: Negrupealb/Pixabay

RokokoPosten er en parodi på den aktuelle nyhedsstrøm.
Alle RokokoPostens nyheder er således fiktive, selv om de er stærkt inspirerede af virkeligheden.

En sort, dansk skovsnegl på mindst ti centimeter. Sådan en skal Liberal Alliances formand spise for rullende kameraer, hvis partiet skal gøre sig forhåbninger om at få andet end symbolske skattelettelser. Så kategorisk er kravet fra Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl.

Til RokokoPosten forklarer Thulesen Dahl, hvad partiet forventer af regeringen og særlig Liberal Alliance.

»Vi har et stort katalog af ønsker til fremtidige indrømmelser, der blandt andet rummer en nittebeklædt grænsebom på 43 kilometer, al familiesammenføring flyttet til Grønland og Zenia Stampe brændt på bålet. Derudover kommer vi ikke uden om at få en skovsnegl ned i Anders’ mave. Det er faktisk et ultimativt krav,« siger han.

Ifølge DFs formand er der ingen særlige politiske grunde til, at Samuelsen skal spise skovsneglen.

»Nej, overhovedet ikke. Altså, jeg kunne da godt sige, at det var, fordi det er en dansk forhandlingstradition, der optræder i kendte og elskede dele af den danske kulturskat, og som vi derfor gerne vil promovere i det politiske liv. Men det ville være løgn. Jeg vil bare gerne have Anders Samuelsen til at gøre noget klamt og ydmygende, fordi det både er tilfredsstillende og virkelig sjovt at se på,« siger Thulesen Dahl og tilføjer, at det måske også bare lidt er blevet en vane.

Ifølge flere kilder på Christiansborg har Dansk Folkeparti allerede indkøbt en skovsnegl, der har fået navnet Adam Smith.

Ved flere møder har partiets forhandlere ifølge kilderne præsenteret LA- formanden for sneglen. Angiveligt har Dansk Folkepartis skatteordfører, Dennis Flydtkjær, under en forhandling i Statsministeriet viftet et skriftligt forslag om lettelser i bundskatten på helt op til 40 kroner månedligt foran Anders Samuelsen, mens han skubbede sneglen over til partiformanden med ordene:

»Kom nu, du vil jo godt have skattelettelser i bunden, ikke, Anders?«

RokokoPosten har forsøgt at få en kommentar fra Anders Samuelsen, men har kun modtaget en stille hulken.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.