Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Bogbjerget

Rød front

Søren Kassebeer, litteraturredaktør.
Søren Kassebeer, litteraturredaktør.

Som litteratursiden.dks chefredaktør, Lise Vandborg, så rigtigt skriver det i en artikel, der blev publiceret i denne uge: »Man skal være forsigtig med at smide sin gamle garderobe ud, den kommer på mode igen!«

Det er 1970er-litteraturens genkomst, både som sig selv og som inspiration, Lise Vandborg skriver om, IKKE tøj, men metaforen er meget passende, synes jeg, og jeg har det på samme måde: Der er simpelthen alt for mange bøger, jeg i tidens løb har givet væk, solgt (alt for) billigt til fedtede antikvarboghandlere eller smidt ud (sjældent), eller som simpelthen bare er forsvundet i forbindelse med en af mine talrige flytninger. Alt for mange, siger jeg, og det er ikke, fordi de bøger, jeg i dag savner, er gode. Næh, nej. De bøger, jeg savner - eller i hvert fald dem, jeg savner mest - er bøger uden litterær værdi, men bøger, som så til gengæld i al deres tidstypiskhed er utroligt gode kilder til fortiden. Ikke mindst 1970erne og 1980erne.

Åh, hvor ville jeg dog gerne kunne vise mine to store sønner, hvilket vanvid man trykte, da far var ung. Sådan noget som Studenterhåndbogen årgang sidst i 1970erne, hvor Studenterrådet ved Københavns Universitet, der dengang var en revolutionær kampplads og rødere end rødt, belærte de unge mennesker, der stod for at skulle vælge studium, om SANDHEDEN om de studier, som de med deres elendige, småborgerlige bevidstheder fejlagtigt havde antaget for at være noget helt andet. Troede man fx - som jeg stakkels, enfoldige amagerdreng - at læge var noget, man uddannede sig til, fordi man gerne ville hjælpe sine medmennesker, så tog man, kunne man forstå, grueligt fejl. Det, der var lægernes EGENT­LIGE opgave, var nemlig, stadig ifølge Studenterhåndbogen, at bidrage til »arbejderklassens reproduktion«, konkret ved at lappe nedslidte proletarer sammen, så de kunne fortsætte med at producere merværdi. Ak, ja.

Det kunne også have været »sjovt«, tænker jeg, hvis jeg stadig havde haft Ib Nørlunds »Det knager i samfundets fuger og bånd. Rids af dansk arbejderbevægelses udvikling«, der var DKP-chefideologens gengivelse af et stykke danmarkshistorie, set med briller, der klart så, at det nedslidte sovjetiske diktatur var civilisationens foreløbige højdepunkt. Og hvad mon der er blevet af »Kender De DDR?«, som jeg fik gratis på Land og Folk-festivalen i Fælledparken, henne ved boden med de østtyske øl? Her fortaltes der så begejstret om arbejder- og bondestaten, at selv den falskeste bevidsthed måtte lade sig overbevise om kommunismens velsignelser.

Ja, det var forunderlige tider! De unge mennesker vil knap tro det, når man fortæller om dem, og man tror det knap nok selv, men hvis man havde gemt disse bøger, ville man let have kunnet foretage en tidsrejse tilbage til dengang. Tilbage til en tid, der i hvert fald viser, at det ikke kun er vor tid, der er fuld af galskab, og at verden slet ikke var et bedre sted i gamle dage. Måske endda en del værre.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.