Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Rifbjerg og Barfod i offentligt opgør

Kritikeren Niels Barfoed er ude i et stort og offentligt opgør med sin gamle skolekammerat Klaus Rifbjerg i den erindringsbog, der udkommer i næste uge. Deres venskab led under Rifbjergs jalousi og mindeværdskomplekser, hævder Barfoed i sin analyse.

Niels Barfoeds venskab med Rifbjerg led under Rifbjergs jalousi og mindeværdskomplekser - siger Barfoed. Her ses de to flankeret af forfatteren Peter Seeberg (tv.).
Niels Barfoeds venskab med Rifbjerg led under Rifbjergs jalousi og mindeværdskomplekser - siger Barfoed. Her ses de to flankeret af forfatteren Peter Seeberg (tv.).

Det er råt for usødet, når den 76-årige kritiker og forfatter Niels Barfoed i sin erindringsbog »Farvel så længe!«, der udkommer på torsdag, gør op med ungdomskammeraten Klaus Rifbjerg. På tyve sider i et kapitel om gamle, berømte skolekammerater som Jesper Jensen (forfatter og venstrefløjsaktivist), Villy Sørensen og Klaus Rifbjerg på drengegymnasiet Vestre Borgerdyd i slutningen af 1940erne, giver Barfoed sin version af historien om et mandevenskab af nærmest frimureragtige dimensioner, der med tiden blev til uvenskab.

»En stor detektor af andres indlysende eller potentielle svagheder er indbygget i hans talent«. Sådan skriver Niels Barfoed om den jævnaldrende Rifbjerg, som Barfoed i midten af 1990erne valgte at vende ryggen, fordi Rifbjerg – ifølge Barfoed – gennem længere tid havde strøet om sig med vrængbilleder af sin gamle skolekammerat og optrappet angrebene på hans person. Ikke kun i en interviewbog i 1995, hvor Rifbjerg taler om Barfoeds «dæmoni« og den «fortløbende mulighed for forræderi«, denne repræsenterer, men også i Rifbjergs prosabøger, hvor Barfoed med og uden maskering, mener han selv, har optrådt med jævne mellemrum siden 1960erne. Noget, Barfoed i sine erindringer kalder for »Klaus’ efterhånden livslange anmeldelse af min karakter« i såvel romaner som interview og avisartikler.

»Han blev forfatteren, jeg kritikeren, sådan lå det fast i årtier«, skriver Niels Barfoed, «venskabeligt førte det belastninger med sig og en ubalance, som før eller siden måtte få konsekvenser.« Den dybere årsag til det, der langsomt blev en tvist og med tiden en afsked, skal – ifølge Barfoed – findes tilbage i 1950erne, hvor en ung og jaloux Klaus ikke kun måtte se den lidt ældre Niels debutere som digter før han selv, men også blive bedste ven med deres fælles idol Villy Sørensen – »gymnasieårenes notoriske stjerne på vores fælles skole«. Og senere kom den interne konkurrence vist nok også til at handle om de to unge mænds valg af koner, hvis man skal tro det der står at læse mellem linjerne i Barfoeds bog. Sort på hvidt sammenfattes analysen af uoverensstemmelserne mellem de to med ordene: »Der er evig og altid noget, der ved synet af mig synes at koge op og ligefrem plage Klaus, noget, der minder om en fiksering.«

Næsegrus for Rifbjerg
Det fremgår af Barfoeds bog, at mange – rigtig mange – lå næsegrus under for Klaus Rifbjerg i 1960erne, hvor hans »uovervindelighed og karisma« var størst. Blandt andre Berlingske Tidendes kritiker gennem en menneskealder, Jens Kistrup, der – ifølge Barfoed – skal have spejlet sig så beundrende i Rifbjergs digtning og digterskikkelse, at kritikeren med jævne mellemrum blev brugt som en marionet af kunstneren. Bl.a. lod Kistrup sig på et tidspunkt dirigere ind i Niels Barfoeds ægteskab som »en husven i god gammeldags ibsensk forstand«. Dér skulle han så beundre og fetere Fru Bente, mens Rifbjerg selv – skriver Barfoed – »foretrak at blive stående inde på bredden og følge, hvad han havde sat i søen«.

Det var også sin sag, bemærker Barfoed, at tage på biltur til Frankrig sammen med Rifbjerg og deres respektive koner. Risikoen var altid, at man en bogsæson efter hjemkomsten måtte se sig selv og mere eller mindre mindeværdige scener fra ferien gjort til genstand for hudløs fiktion eller TV-drama. »Samvær med Klaus indbefattede altid en risiko for, at man blev brugt,« konkluderer Niels Barfoed.

Mondæne tilskuere
Eksvennens politiske observans, kategoriske pacifisme og solidaritetsfølelse kommer også på hukommelsesbriksen i Barfoed bog. Et sted beskrives både Barfoed og Rifbjerg som mondæne tilskuere til et af tidens store politiske spørgsmål. Det sker i en erindringscene fra en af påskemarcherne mod atomvåben i begyndelsen af 1960erne, hvor de to venner – kritikeren og forfatteren – drøner forbi de dyngvåde demonstranter i Rifbjergs sportsvogn med kaleche og et par hurtige kilometer senere parkerer bilen og kravler op på en bakke for at betragte processionen. Herefter klipper Barfoed erindringen sammen med et citat fra en senere Rifbjerg-kronik, hvor forfatteren ser tilbage på 60ernes tidsånd og mindes, at Niels Barfoed – kritikeren – »lå på chaiselongen og trillede sine æstetiske tommelfingre og så til højre og venstre uden at finde et sted at stille sig, og det samtidig med, at en hel verdens ungdom gik på barrikaderne i engagementets navn.«

Niels Barfoeds bog »Farvel så længe!« udkommer torsdag 25. oktober, hvor den anmeldes her på siderne.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.