Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kultur på spidsen

Rene kulturstemmer, tak

Lars Rix, kulturredaktør.
Lars Rix, kulturredaktør.

Efter skuespilchef på Det Kongelige Teater, Morten Kirkskov, i en lang kronik i denne avis i søndags tog figenbladet fra munden og langede ud efter regeringens flygtningepolitik, har der rejst sig en heftig debat her i avisen og på de sociale medier.

Havde han fat i noget eller var han gået for langt? Uanset om Kirkskov havde ret i sin holdning eller ej, var det opsigtsvækkende, at en så højt placeret person inden for kulturens verden blandede sig i samfundsdebatten. Men hvad er egentlig problemet?

Det er på tide, at kulturens folk blander sig i det, der er vores fælles anliggende. Alt for mange kunstnere og kulturpersonligheder holder sig mere eller bevidst tilbage fra en offentlig diskussion, og det er bekymrende. Sandsynligvis har de en mening ligesom de fleste af os andre, og sandsynligvis er de mere velargumenterede end majoriteten af befolkningen, men af forskellige årsager blander de sig ikke.

Måske er de bange for at støde nogle fra sig. De fleste kunstnere er økonomisk afhængige af en vis popularitet, og man kan hurtigt falde dybt, hvis man træder forkert i den offentlige debat og får folk på nakken.

En andet argument er ofte, at man primært ønsker at udtrykke sig gennem sin kunst og ikke noget så banalt som i et indlæg på Facebook eller i et læserbrev.

Den forløbne uge har dog vist små tegn på en mentalitetsændring og heldigvis for det – for så kan vi begynde at diskutere niveauet.

Tidligere er musikere som både MØ og Mads Langer helt berettiget blevet kritiseret for unuancerede angreb på politikere via deres fansites på Facebook og Twitter, og et andet eksempel på den forkerte måde at gribe debatten an på stod tidligere forsanger i Tøsedrengene, Anne Dorthe Michelsen, for i den forløbne uge.

I et indlæg på Facebook mandag aften – efter medierne hele dagen havde været fyldt med mindeord for David Bowie efter annonceringen af hans død – tog hun det ledige standpunkt, at den massive hyldest var ude af proportioner og blot et udtryk for den hvide mands dominans i den hjemlige musikkritik.

En sørgedag blev således gjort til en køn- og racedebat. Meget dårlig timing.

Et andet eksempel fra ugen, der gik, var sangerinden Nanna Lyders, der – igen på Facebook – var ude med det postulat, at hændelserne i Köln var planlagt og bestilt af højreekstremister. Hvor kommer den slags fra?

Hvis debatten ikke skal ende med, at nogle fløje blot står i hver sin ende af de sociale medier og håner hinanden for at skaffe flest likes, så skal der nogle tanker bag ordene. Som Kirkskov – og eksempelvis også skuespiller Ghita Nørby og forfatter Jens Christian Grøndahl, der dukkede op i Berlingske i denne uge som endnu to stemmer fra kulturen, der med vægt gav deres mening til kende.

Det er nu engang bedre at lytte til en ren og klar stemme end en høj og skinger.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.