Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Interview

»Religion kan ikke hjælpe dig, når katastrofen rammer«

»Når du skildrer Jordens undergang, får din film større betydning,« siger instruktøren Roland Emmerich, der er aktuel med efterfølgeren til blockbusteren "Independence Day". Men der er også budskaber i hans film.

»Bønner virker ikke mod jordskælv,« siger Roland Emmerich, der har premiere på sin »Independence day: Resurgence«. Foto: PR
»Bønner virker ikke mod jordskælv,« siger Roland Emmerich, der har premiere på sin »Independence day: Resurgence«. Foto: PR

Ikke siden Børsen i København i 1961 blev destrueret af fortidsøglen »Reptilicus« i monsterfilmen af samme navn, er ødelæggelsen af elskede turistattraktioner som Frihedsgudinden og Eiffeltårnet blevet udført med så stor barnlig glæde og energi som i den tyske instruktør Roland Emmerichs premiereaktuelle »Independence Day: Resurgence«. Filmen er en opfølger til instruktørens første bombastiske rumvæsen-invasionsfilm »Independence Day« fra 1996 og mangedobler antallet af sammenstyrtninger, ildebrande og eksplosioner.

Den 60-årige Roland Emmerich har arbejdet i 25 år i Hollywood, hvor hans tidligere film som netop »Independence Day«, »Godzilla« (1998) og »2012« (2012) har redefineret den måde, man laver de såkaldte mega-blockbusters på.

Opskriften er enkel: større produktionsbudgetter, større markedsføringsbudgetter, større afkast. Alt skal være større undtagen, vil kritikerne mene, den omhu, man lægger i manuskripterne.

Ikke at den kritik synes at plage ham det mindste. Da Berlingske interviewer Roland Emmerich over telefonen, fortæller instruktøren med fredsommelig selvfølgelighed og stærk tysk accent om de overvejelser, der lå forud for »Independence day: Resurgence«.

»Da jeg lavede den første, var jeg helt sikker på, at det skulle være den eneste film i det univers. Men filmen indtjente mange penge, og der gik ikke mange år, før man begyndte at overtale mig til at lave en toer. Men jeg har aldrig lavet sequels og synes, at der er noget absurd ved at tvinge flere film ind i den samme skabelon. Efterhånden som teknologien udviklede sig og bød på flere og flere muligheder for at give publikum nye slags oplevelser, begyndte jeg dog at ændre mening,« siger han.

Kærlighedsaffære med publikum

Roland Emmerich blev færdiguddannet som filminstruktør i det daværende Vesttyskland i 1977, da tysk film endnu var præget af avantgardistiske instruktører som Rainer Werner Fassbinder og Wim Wenders, men han havde været i biografen og set en alternativ filmfremtid i »Star Wars«. Hans første tyskproducerede sciencefictionfilm blev der rynket på næsen af, og det var først, da han kom til Hollywood og instruerede den kulørte rumfilm »Stargate« (1994), at instruktørens kærlighedsaffære med massepublikummet blev en realitet.

Når han skal beskrive den største udfordring ved at lave en efterfølger til »Independence Day«, er det også først og fremmest publikum, han har i tankerne.

»Jeg var hele tiden klar over, at det ville blive en udfordring både at få fat i dem, der så den første film for tyve år siden, og så fange et nyt, ungt publikum. Kernepublikummet til en film som denne er teenagere, og de er ikke nødvendigvis interesserede i den samme slags historie som den ældre fangruppe. Så det var jeg spændt på under vores testvisninger, men det var meget tilfredsstillende. De to aldersgrupper opfattede filmen på samme måde,« siger Roland Emmerich.

Da Roland Emmerich instruerede den første »Independence Day«-film, var han bevidst om den tradition af invasion-fra-rummet-film, han indskrev sig i – fra 1950ernes paranoide gys som »Stjålne kroppe« og »Den dag, Jorden stod stille« til 1970ernes »Nærkontakt af tredje grad«.

»Jeg vidste, at jeg var nødt til at tilføje et element, som ingen andre havde prøvet før, og da fandt jeg på at give den katastrofe-filmens format. Det blev en meget, meget stor succes, og i årene derefter genbrugte jeg katastroferammen i andre film,« siger Roland Emmerich åbenhjertigt.

Han forstår godt Berlingskes spørgsmål om menneskers mærkelige optagethed af Jordens undergang, men hans forklaring om de mange apokalyptiske visioner i sine film er ganske lavpraktisk.

»Når man laver en film om menneske-hedens endeligt, får filmen en slags vigtighed. Men det er jeg jo ikke ene om at have opdaget. Hver anden superheltefilm og James Bond-film handler om Jordens undergang,« siger Roland Emmerich.

Han kalder sciencefictiongenren for moderne folkeeventyr, hvor man frit kan lege med skøre ideer. Strengt taget kan hvad som helst ske, men da trylleriet forekommer i en ramme af videnskab, er historien nødt til at være mere gennemtænkt, siger han.

Bønner virker ikke mod jordskælv

Nogle af Emmerichs yndlingsfilm er sciencefictionfilm, men også klassiske katastrofefilm såsom »SOS Poseidon kalder« (1972), »Det tårnhøje helvede« (1974) og »Jordskælv« (1974). Disse film blev hyppigt kritiseret for at drukne deres karakterer i det rene kaos, og Roland Emmerich anerkender, at det er en risiko i genren.

»Man skal finde balancen. En af mine egne regler er, at alt, hvad der sker af ulykker under katastrofen, skal gøre en forskel for handlingen og karaktererne. Det skal ikke være ren kaos og ødelæggelse,« siger Roland Emmerich.

Hans katastrofefilm »2012«, hvor en kæmpebølge blandt andet overskyller Himalayabjergene, rummede to scener, som fik en del til at løfte øjenbryn. En, hvor Rio de Janeiros berømte vartegn, Jesus-monumentet Cristo Redentor, braser sammen i et jordskælv, og en anden, hvor Peterskirken i Rom kollapser og triller som en damptromle henover tusinder af bedende troende på Peterspladsen.

»Jeg ville gerne lave en pointe her. Religion kan ikke hjælpe dig, når katastrofen rammer. Bønner virker ikke mod jordskælv. Mange ser måske bare en kirke, der braser sammen, men for mig betyder det »ingen religion!«,« siger Roland Emmerich, der beskriver Hollywood som et mærkeligt sted at være for en ikketroende, i og med at det er svært at finde film og manuskripter, der beskriver religion negativt.

»Men jeg har arbejdet der i 25 år, så jeg er nok ved at vænne mig til det,« siger Roland Emmerich, der anbefaler, at mennesker retter troen mod sig selv snarere end kirker og religioner.

»Selv om det måske vil lyde grotesk i nogles ører, så har katastrofefilm en morale, der kan bruges. Det er nemlig altid de mennesker, der foretager de rette moralske valg, der overlever: De, der prøver at redde andre. De, der kun vil redde sig selv – de dør,« siger han.

Verden er fuld af konflikter – tror du, at menneskeheden ville have godt af en invasion fra rummet, der kan forene fjenderne?

»Det virker sådan. Måske ville det netop være det wake up call, vi har brug for. Men altså, jeg vil godt understrege, at jeg er et totalt fredselskende menneske. Folk tror, at jeg elsker at sprænge ting i luften. Sådan er jeg slet ikke. Men hvis det er det, der skal til for at stoppe krige og religiøst vanvid? Så vil jeg ikke afvise det, og det håb for menneskeheden tror jeg også, at man kan se i mine film,« siger Roland Emmerich.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.