Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Redaktør på Ekstra Bladet sættes i forbindelse med TV 2-chefs affære-sag

En redaktør på Ekstra Bladet forsøgte ifølge Radio24syv aktivt at få udbredt historien om, at den nu fratrådte nyhedsdirektør på TV 2, Michael Dyrby, havde en affære uden for ægteskabet.

ARKIVFOTO. Nye oplysninger er kommet frem i sagen, der fik nu forhenværende nyhedsdirektør på TV 2, Michael Dyrby, til at trække sig fra sin post.
ARKIVFOTO. Nye oplysninger er kommet frem i sagen, der fik nu forhenværende nyhedsdirektør på TV 2, Michael Dyrby, til at trække sig fra sin post.

En højt profileret redaktør på Ekstra Bladet trækkes nu ind i sagen om den tidligere TV 2-nyhedsdirektør Michael Dyrbys farvel til toppen af den danske medieverden.

Ifølge Radio24syv spillede Miki Mistrati, ledende redaktør på Ekstra Bladet, en aktiv rolle i forbindelse med distributionen af billeder og sms’er, der kompromitterede Dyrby. Dermed kaster radiostationen nyt lys over baggrunden for den opsigtsvækkende nedtur for en af de mest magtfulde personer i dansk presse gennem mange år.

Michael Dyrby trak sig i november sidste år fra posten som nyhedsdirektør, fordi der blandt mediefolk florerede kompromitterende materiale i form af private sms’er og fotografier, der angiveligt beviste, at han havde haft en udenomsægteskabelig affære. Dyrby erkendte i en pressemeddelelse affæren og erklærede, at han ikke kunne blive siddende som nyhedsdirektør, når han havde sat sig selv "i en sårbar position".

Ifølge Radio24syv var Miki Mistrati gennem længere tid i kontakt med kvinden, Dyrby havde en affære med. Kvinden skulle angiveligt have videresendt billeder og sms'er fra Dyrby til Mistrati, og Mistrati har herefter ifølge Radio24syv forsøgt at overtale kvinden til at sende historien til andre medier, da hans egen chefredaktør på Ekstra Bladet, Poul Madsen, ikke ønskede at offentliggøre historien af hensyn til privatlivets fred.

Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen vil ikke lade sig interviewe af Berlingske, men henviser i en sms til en artikel på Ekstra Bladets netavis, hvor han er citeret for at sige, at der ikke er beviser for, at Miki Mistrati har videregivet materialet, der kompromitterede Michael Dyrby.

Arkivfoto. Miki Mistrati.
Arkivfoto. Miki Mistrati.

Berlingske har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Miki Mistrati gennem hans advokat, Anders Nemeth. Sidstnævnte skriver til Radio24syv:

»Miki Mistrati står ikke på nogen måde bag lækagen af de billeder af Dyrby som åbenbart florerer i det offentlige rum.«

Det er strafbart ifølge straffelovens paragraf 264d uberettiget at videregive meddelelser eller billeder vedrørende en anden persons private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under 'omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget af offentligheden.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.