Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Radiohead sagsøger Lana del Rey for plagiat

Det britiske rockband mener, at Lana del Rey har planket store dele af deres gennembrudshit »Creep«.

Thom Yorke og resten af Radiohead vil have del i sangskrivningsrettighederne til Lana del Reys »Get Free«.
Thom Yorke og resten af Radiohead vil have del i sangskrivningsrettighederne til Lana del Reys »Get Free«.

I løbet af weekenden begyndte rygterne at florere på nettet, og mandag har Lana del Rey selv bekræftet historien på Twitter: Det britiske rockband Radiohead har lagt sag an mod den amerikanske sangerinde for plagiat af deres store gennembrudshit »Creep« fra 1993.

Sangen, hvor Lana del Rey angiveligt skulle have kopieret Radiohead, hedder »Get Free« og stammer fra hendes album »Lust For Life«, der gik ind på førstepladsen på den amerikanske Billboard 200 sidste sommer.

»Get Free« er p.t. krediteret til Lana del Rey og de to medsangskrivere Rick Nowels og Kieron Menzies, og Lana del Rey fastholder på Twitter, at sangen ikke er inspireret af »Creep«.

Det til trods har hun angiveligt forsøgt at indgå forlig ved at tilbyde 40 pct. af publishing-rettighederne til Radiohead. Men sagen ender nu i retten, fordi det britiske band og deres advokater ifølge Lana del Rey kun vil acceptere 100 pct. af publishing-rettighederne.

Radiohead har indtil videre forholdt sig tavs i sagen. Sjovt nok forlyder det dog, at briterne i sin tid selv blev forsøgt sagsøgt for ligheder mellem selvsamme »Creep« og The Hollies-sangen »The Air That I Breathe« (1974) skrevet af Albert Hammond og Mike Hazlewood. Radiohead valgte dengang at indgå forlig, inden sagen nåede for retten, med det resultat at Hammond og Hazlewood i dag står krediteret som medsangskrivere.

Lyt selv til de to sange her og se, om du kan høre lighederne:

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.