Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Racisme-kritik stopper visning af »Borte med Blæsten«

Memphis-biograf har vist sydstats-klassikeren 34 år i træk, men nu er det slut - for mange klager over filmens racesyn. Nu raser debatten mod biografens politik.

Clark Gable og Vivien Leigh som Rhett Butler og Scarlett O'Hara i »Borte med Blæsten« - for ufølsom for biografgæster i Memphis, Tennessee.
Clark Gable og Vivien Leigh som Rhett Butler og Scarlett O'Hara i »Borte med Blæsten« - for ufølsom for biografgæster i Memphis, Tennessee.

»Frankly, my dear - I don't give a damn,« lyder en af de mest berømte replikker i det storladne sydstatsdrama »Borte med blæsten«, der fik premiere i 1939 med Clark Gable og Vivien Leigh i hovedrollerne og indkasserede otte Oscars plus det løse.

Men den holdning til kritik går ikke længere. Filmens billede af farvede og forholdet mellem sort og hvid har længe været en torn i øjet på afrikansk-amerikanske aktivister, og nu har den klassiske kulturbiograf i Memphis, Tennessee, the Orpheum Theatre, givet op og taget filmen af plakaten i sin årlige film-festival.

Her viser man en blanding af nye og klassiske film, og »Borte med blæsten« har  de sidste 34 år været en del af festivalen med sin skildring af krig, kærlighed og stolthed i en gammel sydstats-plantageejendom under den amerikanske borgerkrig. Men nu er det slut. Næste år vil filmen ikke være at finde på repertoiret, skriver Orpheums ledelse, som begrunder beslutningen med talrige henvendelser fra folk.

»Som en organisation, hvis erklærede mission er at »underholde, uddanne og oplyse det samfund, vi arbejder i«, kan the Orpheum ikke vise en film, der er ufølsom overfor et stort segment af dets lokale befolkning,« skriver biografledelsen i en pressemeddelelse, som her gengivet i Entertainment Weekly.

Det er på sociale medier som Twitter og Facebook, at biografen har fået kommentarer, der klagede over filmens syn på farvede, men efter beslutningen er samme medier blevet oversvømmet med kommentarer, hvoraf langt størstedelen farer i flæsket på biografledelsen med anklager om historierevisionisme og et forskruet syn på filmkunst gennem tiderne. Flere påpeger også at Hattie McDaniel i filmen er den første sorte, der vandt en oscar - for rollen som tjenestepigen Mammy. En rolle der dog igennem årene har fået meget kritik for at være et billede på den arketype, Hollywood altid puttede sorte ind i i filmene.

I det hele taget har »Borte  med blæsten«, der bygger på Margaret Mitchells roman af samme navn, gennem årene været kritiseret for at være for positiv i sin skildring af sydstaterne, der under borgerkrigen kæmpede for at bevare slaveriet.

Og netop synet på sydstaterne er blevet ekstra betændt på det seneste efter begivenhederne i Charlottesville, Virginia, midt i august, hvor en kvinde blev dræbt og adskillige såret, da en bil kørte bevidst ind i en folkemængde. Som udgjorde en moddemonstration mod en annoncereret alt right demonstration mod fjernelsen af en statue af Robert E. Lee, berømt general fra sydstaterne under netop borgerkrigen.

Også sydstatsflagene, som optræder i »Borte med Blæsten« er de senere år blevet taget til indtægt som symboler på ultrahøjreorienterede bevægelser, der går ind for hvidt overherredømme, så der er nok af trigger-effects i filmen for den ophidsede amerikanske debat. Men samtidig er filmen jo altså også et værdifuldt kunstværk, der bør vurderes ud fra sin tids præmisser, argumenterer modstandere mod filmens fjernelse fra festivalen.

»Jeg er så progressiv som nogen, men det her er virkelig absurd. Denne film reflekterer, ligesom romanen den er baseret på, de populære holdninger i den tid, den er lavet. Det er et stykke romantisk fiktion, ikke en skarp udstilling af virkeligheden som »12 Years a Slave,« lyder for eksempel en af de mere velartikulerede ytringer på Facebook fra Stu Freeman. »Det lyder som en Hitler bogafbrænding. De skulle skamme sig,« lyder en anden kommentar.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.