Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Queen raser mod Trump: Sluk musikken

Det legendariske band er trætte af, at Republikanerne fortsætter med at bruge deres musik ved politiske arrangementer.

. Under Republikanernes konvent mandag blev Donald Trumps kone, Melania, beskyldt for at plagiere en tale tidligere afholdt af præsident Barack Obamas kone, Michelle, tilbage i 2008, og nu står præsidentkandidaten over for endnu mere palaver.

Trump gjorde sin entre på scenen til tonerne af Queens signatursang "We Are the Champions", men det er stik imod bandets indtrængende ønske.

I starten af juni understregede Queens guitarist, Brian May, at hitgruppens musik ikke var til "politisk brug". Det skete efter en episode, hvor Trump brugte selvsamme sang under et kampagnearrangement.

- Uanset vores syn på Donald Trump har det altid været imod vores politik at tillade Queens musik til at blive brugt som et politisk propagandaværktøj. Vores musik er udtryk vores egne drømme og overbevisninger, men den er åben for alle, der vil lytte og nyde den.

- Jeg kan bekræfte, at der hverken er søgt eller givet tilladelse til at bruge nummeret. Vi gør, hvad vi kan for at sikre, at det ikke kommer til at ske igen, sagde May dengang i en erklæring.

Men skete igen - det gjorde det, og det raser Queen nu atter over.

- En uautoriseret brug ved det Republikanske konvent mod vores ønske, tweeter Queen på bandets officielle profil.

CNN har forsøgt at få en kommentar fra Trump selv, mens en kommunikationsansvarlig, der fokuserer sit svar på den juridiske del og ikke bandets ønske, skriver følgende om Queen-konflikten:

- Stor fan, men I tager fejl. Konventet har betalt licens for brug af sangen i arenaen, lyder det.

Også musik af sangerinden Adele, rullestenene fra Rolling Stones, Neil Young og rockbandet R.E.M. har lagt soundtrack til Trumps kampagne, og alle fire kunstnere har bedt den svinerige forretningsmand om at stoppe brugen af deres respektive hits.

Se Trumps entre her: https://www.youtube.com/watch?v=GAHc8cOJf-w

Læs Queens Twitter-opslag her: https://twitter.com/QueenWillRock/status/755406469269450752

Og Republikanernes reaktion her: https://twitter.com/seanspicer/status/755442824376676352

/ritzau/FOKUS

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.