Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Professor: Fratrædelser i millionklassen hører ikke hjemme i DR

Fratrædelsesordninger på flere års løn ligger helt uden for, hvad der normalt gælder i den offentlige sektor, fastslår professor Bent Greve og råder DR til at rette ind.

Professor bent Greve fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC finder DRs godtgøreler til fratrædende chefer alt for favorable.
Professor bent Greve fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC finder DRs godtgøreler til fratrædende chefer alt for favorable.

Der er ingen grund til, at DR-chefer skal have løn- og fratrædelsesvilkår, der ligger langt over, hvad der ellers gælder i den offentlige sektor.

Det mener professor Bent Greve, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC, i kølvandet på afsløringerne af milliongodtgørelser til fratrådte DR-ledere, hvoraf flere endda har forladt jobbet frivilligt.

Senest har sagen om Gitte Rabøls ansættelse som mangfoldighedskonsulent til en årsløn på 2,1 mio. kroner, efter at hun selv havde sagt op som mediedirektør, vakt opsigt. Men forud har der været en lang række andre, yderst favorable fratrædelsesordninger til afgående DR-chefer.

Mest spektakaulært måske checken til daværende generaldirektør Kenneth Plummer på syv mio. kroner – to års fuld løn plus bonus – da han måtte forlade DR i 2010.

Tidligere har også kulturminister Mette Bock (LA) og Christian Nissen fået yderst gunstige fratrædelsesvilkår – Mette Bock 13 måneders fritstilling med fuld løn, i alt ca. 2 mio. kroner, efter at hun frivilligt forlod stillingen som direktør for DR Programproduktion. Og Christian Nissen et års lønnet fritstillelse samt fratrædelsesgodtgørelse svarende til 12 måneders bruttoløn, da han i 2004 blev afskediget som generaldirektør.

»Så store fratrædelsesgodtgørelser som i DR ser man måske i den private sektor, men normalt ikke i den offentlige. Her er det typisk sådan, at folk har seks måneders opsiglse, hvis de bliver fyret – og måske tre måneders ekstra vederlag, hvis de har været ansat i mange år. Og hvis man selv siger op, vil man normalt ikke have ret til noget ud over opsigelsesperioden,« siger Bent Greve og råder DR til fremover at holde sig til de spilleregler, der normalt gælder for offentligt finansierede institutioner.

Også fra politisk hold er der kritik af DRs gyldne håndtryk til afgående chefer. Socialdemokratiets medieordfører, Mogens Jensen, ønsker således, at Rigsrevisionen foretager en kulegravning af ansættelses- og fratrædelsesordninger i DR.

»Vi har set nogle fratrædelsesordninger, som synes meget ekstravagante, særligt i lyset af, at medarbejderne selv har ønsket at fratræde deres stillinger,« siger han. »Derfor er der behov for, at en uvildig instans gennemgår ordningerne for at vurdere, om de er anderledes end sammenlignelige offentlige institioner, herunder TV2.«

Mogens Jensen ser også gerne, at der bliver »benchmarket« i forhold til private medievirksomheder som Berlingske og JP-Politikens Hus, mens han ikke mener, det vil være rimeligt udelukkende at sammenligne DR med andre offentlige institutioner.

»DR skal ikke være lønførende i forhold til andre medievirksomheder, men man skal have mulighed for at tiltrække arbejdskraft på tilstrækkeligt højt niveau,« siger han.

Men det giver ikke mening at sammenligne DR med private medievirksomheder, mener Bent Greve:

»DR er offentligt finansieret og ligger derfor inden for den offentlige sektors område,« siger han.

»DR vil selvfølgelig selv argumentere, at man er i konkurrence med private virksomheder om de bedste medarbejdere. Men hvis man i den offelige sektor pludselig skal have, at nogle institutioner, der mener, de konkurrerer med andre, også skal have andre lønninger, vil det jo være åbent for mange fortolkninger. Hvad så med sygeplejersker eller læger? Udgangspunktet må være, hvem der finansierer, og den offentlige sektor er finansieret af skatteyderne, det gælder også DR. Og derfor vil det være det mest rigtige og logiske, at man følger de samme regler hele vejen rundt.«

Desuden, mener Bent Greve, har der været en tendens til at fokusere for meget på løn som det eneste incitament til at få folk til at tage et job.

»Mange af de mennesker, der arbejder i mediebranchen, vil være meget mere optaget af, om jobbet er spændende og interessant, end hvor stor fratrædelsesgodtgørelse, de kan få,« siger han.

»Selvfølgelig skal folk have en vis sikkerhed, og derfor er der også et opsigelsesvarsel, hvor man kan få løn og et beskedent beløb derover. Men der er ingen grund til at gå langt højere, for folk vil jo med stor sandsynlighed kunne finde et andet job bagefter, hvis de er så dygtige.«
.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.