Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Prins Nikolai afslører sine fremtidsplaner

Jobbet som model er et midlertidigt job, skriver prins Nikolai til ugebladet Tæt På.

Prins Nikolai har for nylig gået model for modehuset Burberry. Scanpix/Martin Sylvest
Prins Nikolai har for nylig gået model for modehuset Burberry. Scanpix/Martin Sylvest

18-årige prins Nikolai overraskede for nylig, da han pludselig var at finde på catwalken for modehuset Burberry, men det er formentlig ikke i modelbranchen, at hans fremtid ligger.

Det skriver han i et mailinterview med ugebladet Tæt På.

Derimod planlægger prinsen at gå i sin fars fodspor.

»Efter min gymnasieuddannelse er min plan at påbegynde en toårig reserveofficersuddannelse på Hærens Sergentskole i Varde,« skriver han til Tæt På i et mailsvar.

Prins Nikolai er i øjeblikket elev på Herlufsholm Kostskole, hvorfra han bliver student til sommer.

Hans far, prins Joachim, har også befundet sig inden for den militære verden, hvor han blandt andet har været rekrut i Dronningens Livregiment.

I 1988 blev prins Joachim udnævnt til sergent, og i 1989 blev han udnævnt til løjtnant af reserven.

I 2005 blev prins Joachim desuden udnævnt til oberst af reserven i hæren.

Mandag kunne BT oplyse, at prins Nikolai er blevet tilknyttet modelbureauet Scoop Models. Det bekræftede bureauets indehaver til avisen.

Til Tæt På fortæller prins Nikolai, at han er glad for jobbet som model, men at han ikke som sådan jagter en karriere inden for modelbranchen.

I stedet ser han det mest som et job, der skal hjælpe ham på vej, mens han er under uddannelse.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.