Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Prins Henrik brød med flere hundrede års begravelsestradition

Utilfredshed med sin titel fik prins Henrik til at ændre planer for sin begravelse i Roskilde Domkirke.

Prins Henrik ønsker at blive brændt, samt at hans aske skal stå i en urne i Fredensborg Slotshave samt spredes i danske farvande. Dermed bryder han med mange års traditioner. Scanpix/Jens Buttner
Prins Henrik ønsker at blive brændt, samt at hans aske skal stå i en urne i Fredensborg Slotshave samt spredes i danske farvande. Dermed bryder han med mange års traditioner. Scanpix/Jens Buttner

Det gav genlyd verden over, da prins Henrik i august 2017 meddelte, at han ikke ønskede at blive stedt til hvile ved siden af dronning Margrethe i Roskilde Domkirke.

»Prinsens beslutning indebærer, at prinsen ikke kommer til at ligge ved siden af Hendes Majestæt Dronningen under den sarkofag, som professor og billedhugger Bjørn Nørgaard har udarbejdet,« skrev hoffet i en pressemeddelelse.

Beslutningen brød med flere hundrede års tradition, for at danske regentpar begraves sammen.

Den kongelige familie var indforstået med beslutningen og havde kendt den et stykke tid, lod den vide. Kronprins Frederik lagde dog ikke skjul på, at han var ked af sin fars ønske.

»Jeg kan kun sige, at jeg er rigtig ked af min fars beslutning på rigtig mange måder,« sagde kronprinsen til Ekstra Bladet.

Prins Henrik gjorde det dengang klart, at han ønskede at blive begravet i Danmark.

Han gjorde det ligeledes helt klart, at beslutningen udsprang af utilfredshed med, at han ikke var ligestillet med sin kone ved at få den titel og funktion, som han havde ønsket.

En utilfredshed, der de senere år fyldte mere og mere.

»Jeg synes, at hvis hun vil have mig begravet med hende, at hun skal gøre mig til kongegemal. Færdig,« sagde prinsen i et interview med Billed-Bladet og Se og Hør.

Efter hans død er det blevet klart, at han ønsker at blive bisat i Christiansborg Slotskirke.

Efter prinsens ønske skal halvdelen af hans aske sættes i en urne i den private del af Fredensborg Slotshave. Den anden halvdel skal spredes i de danske farvande.

Bjørn Nørgaard har siden 2003 arbejdet på den kostbare sarkofag, som afspejler regentparrets fælles virke i over 50 år.

Det er regentparret selv, der har bedt Bjørn Nørgaard om at stå for den kongelige sarkofag.

Han har tidligere tegnet de 11 gobeliner, der hænger på Christiansborg, og som var en gave til dronning Margrethes 50-års fødselsdag i 1990.

Selve sarkofagen i glas bliver båret af tre søjler af henholdsvis grønlandsk marmor, færøsk basalt og bornholmsk granit.

Det skal symbolisere, at regenten er hele rigsfællesskabets.

Sarkofagen kan ses som model i Roskilde Domkirke. Den skal ifølge tegningerne være tre meter og 30 centimer lang, og den samlede pris er mere end 29 millioner kroner.

Dronningen holder fast i den oprindelige plan. Hun kommer ikke til at ligge i selve glaskisten, men skal i stedet ligge nedenunder.

Efter planen skulle både prins Henrik og dronning Margrethe være gengivet i silhuetter i glaskisten, der skal stå i Skt. Birgittes Kapel i domkirken.

I september meddelte kongehuset, at prins Henrik led af demens.

Hoffets kommunikationschef, Lene Balleby, sagde efterfølgende, at prinsens sygdom ikke ændrede ved begravelsesplanerne om ikke at blive begravet i Roskilde Domkirke.

»Prinsens beslutning skal holdes adskilt fra diagnosen,« sagde hun.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.