Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Nekrolog

Prince var en guds gave til musikken

Prince var et unikt musikalsk talent, der transcenderede køn, race og musikalske skel.

Torsdag blev endnu et navn føjet til listen over store afdøde musikere, da popikonet Prince blev fundet død i elevatoren ved sit hjem. Prince blev 57 år.
Torsdag blev endnu et navn føjet til listen over store afdøde musikere, da popikonet Prince blev fundet død i elevatoren ved sit hjem. Prince blev 57 år.

Det er en hård tid at være musikelsker i. De store falder på stribe. Alene de sidste par måneder har vi måttet sige farvel til kunstnere som David Bowie, Merle Haggard, Lemmy Kilmister og Maurice White. Torsdag blev endnu et navn så tilføjet til den kedelige liste, da en af alle tiders mest ikoniske musikere, Prince, blev fundet død i sit hjem udenfor Minneapolis. Han blev kun 57 år, dødsårsagen er endnu ukendt.

Dermed er verden blevet et betydeligt fattigere sted. For der fandtes ved Gud ingen helt som Prince Rogers Nelson. Musikken fossede ud af ham. Og i en sådan grad at verden hverken før eller siden har set mage. Knap 40 soloplader samt et hav af opsamlinger og sideprojekter blev det til, siden han debuterede i 1978. Et samlet albumsalg på i omegnen af 100 millioner enheder. En plads i Rock & Roll Hall Of Fame.

Miraklet Prince

Det er de objektive kendsgerninger. Men de fortæller ikke hele historien.

For Prince var musikken en besættelse, det var kærlighed, det var som den luft, vi andre indånder. Og hans umenneskeligt store talent for synge, spille, skrive, producere og iscenesætte musikken blev hans store gave til alle os. Og én der vil blive ved med at give også efter hans død.

Især i 1980erne var han helt urørlig. Gennembruddet kom med hans tredje plade »Dirty Mind« (1980), og i de følgende ti år år så han sig sjældent tilbage. Her viste hans sig for første gang for alvor som en musiker og kunstner ud over det sædvanlige. Ikke bare i musikkens innovative blanding af pop, rock, røvrystende funk og stram new wave, men også i hans seksuelt eksplicitte tekster og androgyne fremtoning.

Miraklet Prince var selve legemliggørelsen af idéen om, at sød musik opstår, når modsætninger mødes. Han var på én og samme tid super maskulin og ekstremt feminin. Han var både af udseende og i musikalsk forstand både sort og hvid. Han var både musikalsk innovatør og hitlistestormer. Og så transcenderede hans musikalske talent alle gængse genreskel. Han var som James Brown, Jimi Hendrix, Sly Stone, George Clinton og The Beatles rullet sammen i ét musikalsk vidunderbarn.

Både til lagnerne og dansegulvet

Alt det tog han med sig ind i 80erne, hvor han brugte den nyeste teknologi til at skabe fremsynet popmusik, der egnede sig lige godt til lagengymnastik som dansegulvsakrobatik. Og som fik det sidste nyk op og ud i verden af hans flamboyante optrædener og instinktive forståelse for ikonografiens betydning i den gryende, image-bevidste MTV-æra.

Der var indtil hans død noget mystisk over Prince, en særlig aura. Det var som om, at han tilhørte en anden sfære end os andre - måske fordi ikonografien og musikken altid kom først. Privatpersonen Prince Rogers Nelson fik sjældent lov til at overskygge musikeren, kunstneren og ikonet Prince på samme måde som det desværre skete for Michael Jackson, Whitney Houston og Madonna.

Til det sidste handlede det først og fremmest om musikken. Selvom han aldrig helt ramte samme høje niveau som dengang i 80erne, udsendte han ufortrødent plade efter plade med ny musik. I en sådan grad, at man til sidst endte med at tage ham lidt for givet. Han kunne ganske enkelt ikke lade være, virkede det som om.

Men det var lige præcis også det, der gjorde hans koncerter så legendariske. Og som helt op til hans død stadig kunne sende publikum ud i den rene musikalske ekstase.

Sidst den lilla eminence besøgte København i 2011 spillede han to fabelagtige, gennemmusikalske og frem for alt gavmilde hitparader under åben himmel på Amager, inden han spontant valgte at fortsætte festen med jam-sessions i Amager Bio til solen stod op næste morgen.

Det sidste jeg så af ham var dog under Amagers åbne himmel: Selv gennem regnen af lilla konfetti og mine voldsomme glædestårer kunne jeg ane den lille mand oppe på scenen. Han skinnede. Var i sit es. Lykkelig? Det var jeg i hvert fald. Ligesom alle de tusindvis af andre omkring mig. »Purple rain, purple rain...« Det var det, han kunne. Og større bliver det altså ikke.

Tak for det, Prince. Du vil blive savnet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.