Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Presset Weinstein-selskab går i betalingsstandsning

Harvey Weinsteins filmselskab står over for lukning, efter at forhandlinger om salg løb ud i sandet.

Oprydningen efter Harvey Weinstein er i gang i The Weinstein Company, som han stiftede sammen med broderen Bob Weinstein. Scanpix/Yann Coatsaliou
Oprydningen efter Harvey Weinstein er i gang i The Weinstein Company, som han stiftede sammen med broderen Bob Weinstein. Scanpix/Yann Coatsaliou

Det er gået jævnt ned ad bakke for filmselskabet The Weinstein Company, efter at medstifteren Harvey Weinstein i efteråret blev anklaget for sexchikane mod en lang række kvindelige skuespillere.

Og nu er selskabet nået så vidt, at man vil indgive ansøgning om betalingsstandsning, efter at forhandlinger om et salg er faldet til jorden.

»I dag endte disse forhandlinger, uden at der foreligger en underskrevet aftale.«

»Derfor har vi intet andet valg end at forfølge den eneste realistiske mulighed for at sikre den resterende værdi i selskabet - en ordnet konkursproces,« hedder det i en pressemeddelelse.

The Weinstein Company blev stiftet af brødrene Harvey og Bob Weinstein for 12 år siden og har stået bag Hollywood-succeser som "Kongens Store Tale", der fik en Oscar for bedste film i 2011 og "The Artist", der modtog samme hæder året efter.

Men efter efterårets afsløringer har flere samarbejdspartnere afvist at have mere med selskabet at gøre, og selskabet har blandt andet været nødsaget til at sælge rettighederne til filmen "Paddington 2" for at få økonomien til at løbe rundt.

Samtidig har bestyrelsen arbejdet på at sælge filmselskabet til anden side.

Man var tilsyneladende langt i forhandlingerne med en investorgruppe ledet af Maria Contreras Sweet, der tidligere var en del af præsident Obamas stab.

Aftalen gik blandt andet ud på, at investorerne satte mindst 40 millioner dollar til side i en fond, som skulle tilgodese ofrene for Harvey Weinsteins tilnærmelser.

Planerne blev dog forhindret af statsanklageren i New York, Eric Schneidermann, som 11. februar sagsøgte selskabet og dets stiftere.

Da det efterfølgende ikke lykkedes for investorgruppen at indgå en tilfredsstillende aftale med statsadvokaten, faldt handlen til jorden.

Da beskyldningerne om sexchikane kom frem i oktober, trådte Bob Weinstein tilbage fra sine roller i The Weinstein Company.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.