Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Portræt af en knudemand

Cover
Cover

Doktor Bagges anagrammer

HHHHHI

Forfatter: Ida Jessen. Sider: 160. Kr. 199,95. Forlag: Gyldendal

Af Kathrine Lilleør kultur@berlingske.dk

Rengøring. Røgringen. Irgrøn eng. Tre Doktor Bagge-anagrammer i Ida Jessens nye roman af samme navn. Og Doktor Vigand Bagge omskriver ikke kun ord. Han omskriver også virkeligheden, så den passer til, hvordan han ser den.

»Doktor Bagges anagrammer« er en selvstændig fortsættelse af Jessens vidunderlige »En ny tid«, der udkom for to år siden og havde Doktor Bagges hustru, Lilly, som fortæller. Nu er det hendes mand, der har fået ordet, eller snarere pennen. For det er Bagge, der i bogen skriver om sig selv, om de sidste måneder af sit liv. Det giver ham mulighed for at genfortælle virkeligheden, så den tvetydigt passer til hans opfattelse og hans personlighed. Tvetydigt, fordi han skifter synsvinkel fra time til time, alt efter humør, vejrlig og associationer. At hans skiftende luner og synspunkter tilsammen skaber en helstøbt person er et lille under. Et enkelt eksempel blandt mange er han fortælling om, hvordan han som lille dreng åndeløst beundrede en elegant dame på sin fars skrivebord. Drømmende lykkeligt sneg han sig til at betragte hende, blot for at blive frastødt på det ulykkeligste, da det gik op for ham, at kvinden på billedet var hans mor. At man som læser slet ikke overraskes over episoden, fordi den ligger i snorlige forlængelse af Bagges knudrede sind, er en stor litterær Jessen-præstation.

Doktor Bagge har levet sit liv som en tillukket og disciplineret distriktslæge, der uden klage og uden hvile bekæmpede sygdomme for 100 år siden på egnen omkring Thyregod. Uegennyttigt sled han sig selv op i folkesundhedens tjeneste. Pligtfølelse var nedlagt som bydeform i Doktor Bagges DNA og var ubetinget rettet mod den uendelige strøm af små fattige mennesker, der søgte hans hjælp. Hans kærlighed fulgte hans patienter, og det er da også derfor, at hans dårlige samvittighed i den sidste tid cirkler om en hændelse, hvor han svigtede som læge.

Men man kunne med megen ret mene, at han i mindst lige så høj grad burde nages af skyldfølelse over for sin hustru, som han livslangt viger tilbage for at give den omsorg, hun angler efter. Han ved det, men han giver hende det ikke. Selv når han egentlig havde tænkt sig at gøre eller sige noget venligt, bliver det undervejs fra hjerte til mund omskrevet til noget helt andet. Anagrammer er derfor ikke kun Bagges morskab, han lever dem også, kan slet ikke lade være. Af flere grunde. Men måske dybest set som værn mod den rædsel ikke at være elsket, hvis han viser, hvem han virkelig er.

Elsket er han imidlertid af Lilly. Ligegyldigt hvor umulig han gør sig. Lilly elsker ham højt, hvad han også lader skinne igennem sine skriblerier. Vi, der har læst »En ny tid«, ved det imidlertid med sikkerhed, og på den måde bliver »Doktor Bagges anagrammer« en sand toer, for romanen skriver sig så tæt ind i »En ny tid« og er samtidig en så lille roman, at det kan være svært at forstå, hvorfor de ikke er blevet skrevet sammen. Den oplagte forklaring er naturligvis, at Vigand Bagge først blev en selvstændig romanfigur, efter at Ida Jessen havde sat punktum for »En ny tid«.

Stilistisk er det en genistreg netop at lade Bagges portræt stå for sig selv. Var der nemlig ikke mere at sige om Doktor Bagge end dette? Nej er det korte svar. For hvor Lilly Bagge helt i overensstemmelse med sit væsen legende let fyldte mange sider, lader Doktor Bagge sig tydeligvis tungere skrive frem. Med god grund. For sådan er det med en knudemand. Han vil ikke frem i lyset. Skal det endelig være, skal det være som anagrammer, der tvetydigt giver flere bud på, hvem han er.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.