Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Populær tv-serie vender tilbage efter mere end ti år

Tv-serien "Will & Grace" får en ny sæson efter mere end ti år væk fra skærmen.

Eric McCormack og Debra Messing er klar til at vende tilbage til deres roller som Will og Grace i den populære tv-serie. Reuters/Stringer/usa
Eric McCormack og Debra Messing er klar til at vende tilbage til deres roller som Will og Grace i den populære tv-serie. Reuters/Stringer/usa

I otte sæsoner sad mange seere med øjnene klistret til skærmen, når det nyeste afsnit af den populære tv-serie "Will & Grace" blev sendt.

Seriens sidste afsnit kunne ses i de amerikanske stuer i maj 2008, og siden har rygterne svirret om, at serien ville starte op igen.

Onsdag bekræftede tv-stationen NBC selv, at forventningsfulde fans kan se frem til en helt ny sæson af den Emmy-vindende serie, der handler venskabet mellem advokaten Will, der er homoseksuel, og indretningsarkitekten Grace.

Det skete på et pressemøde under the Television Critics Associations årlige vinterpressetur, skriver The Hollywood Reporter.

- Vi er glade for, at en af de klogeste, sjoveste og mest definerende komedier i NBCs historie vender tilbage. Denne banebrydende serie om alt fra homoseksuelles rettigheder til sociale og politiske kommentarer - alt sammen skjult som vittig popkultur - vender tilbage, hvor den hører til, sagde Robert Greenblatt, formand for NBC Entertainment, på pressemødet ifølge mediet.

Seriens reunion byder på ti nye afsnit, og ifølge tv-station kan seerne også se frem til et gensyn med flere af de afholdte skuespillere fra serien.

Det er nemlig bekræftet, at Eric McCormack vender tilbage i rollen som Will, mens Debra Messing er klar til igen at træde i karakter som indretningsarkitekten Grace.

Også Megan Mullally og Sean Hayes vender tilbage til deres tidligere roller som henholdsvis Karen og Jack, skriver det amerikanske medie.

Det er ikke kun de velkendte skuespillere, der vender tilbage. Seriens to originale skabere, David Kohan og Max Mutchnick, har også takket ja til at vende tilbage til "Will & Grace"-universet.

Rygterne om seriens tilbagekomst tog for alvor fart, da et enkelt miniafsnit blev offentliggjort i september i anledning af det amerikanske præsidentvalg.

Der er endnu ikke fastsat en endelig premieredato for den nye sæson, men den forventes at blive sendt i 2017 og 2018.

/ritzau/FOKUS

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.