Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Populær kunsthal reddet i sidste sekund

Det velbesøgte Copenhagen Contemporary er kommet et skridt videre mod drømmen om at flytte fra Papirøen til Refshaleøen i Københavns Havn - takket være et løfte om kommunal støtte.

Céleste Boursier-Mougenots kunstinstallation hos Copenhagen Contemporary (CC) bød blandt andet på 88 zebrafinker, som spillede på 17 elektriske guitarer og basser.
Céleste Boursier-Mougenots kunstinstallation hos Copenhagen Contemporary (CC) bød blandt andet på 88 zebrafinker, som spillede på 17 elektriske guitarer og basser.

En af hovedstadens mest populære institutioner for samtidskunst er måske reddet.

Copenhagen Contemporary har fået en støttetilkendegivelse om tre millioner kroner fra København Kommune i 2018 og er dermed kommet tættere på at kunne genåbne på Refshaleøen næste år.

Støtten kommer som resultat af et samarbejde mellem overborgmester Frank Jensen (S) og kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen (DF).

»Jeg håber, at Copenhagen Contemporary kan virkeliggøre sit ønske om at flytte til Refshaleøen med vores opbakning,« siger Frank Jensen.

»Kunstcenteret er på kort tid blevet et af byens vigtige kulturtilbud og vil være et spændende bidrag til Københavns nye bydel.«

Kommunens støtte er øremærket til blandt andet kunstaktiviteter og kunstformidling til Københavns yngre medborgere.

Copenhagen Contemporary åbnede på Papirøen i 2016 og har haft stor succes med eksempelvis Yoko Onos ønskehave og franskmanden Celéste Boursier-Mougenots meget omtalte »From here to ear« med de 88 zebrafinker i svæv over 17 tændte elbasser.

Flere end 100.000 menensker har indtil nu set Copenhagen Contemporarys udstillinger.

Byggeriet på Papirøen består i øjeblikket af udtjente haller og skal byttes ud med Københavns Haller - en ambitiøs blanding af erhverv og bolig i moderne arkitektur.

Copenhagen Contemporary vil derfor blive hjemløs fra Nytår og har den seneste tid kigget efter støtte til projektets videreførelse.

Ambitionen er et permanent kunstcenter på Refshaleøen i samarbejde mellem Københavns Kommune og private fonde.

»Vi har modtaget meget flot støtte fra en række af Danmarks private fonde til pilotprojektet,« siger bestyrelsesformand Erik Jacobsen fra Copenhagen Contemporary.

»Københavns Kommunes opbakning giver os et rigtigt godt grundlag for at arbejde videre med at søge økonomisk opbakning til de kunstneriske aktiviteter i de mere varige og attraktive omgivelser på Refshaleøen«.

Aktiviteterne på Refshaleøen vil efter planen blive madmarked, midlertidige studieboliger og internationale musikfestivaler.

Overborgmesteren og kultur- og fritidsborgmesteren forventer at kunne finde støttemidlerne i den såkaldte overførselssag i foråret 2018.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.