Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Populær filmside tager afstand fra koordinerede angreb på omdiskuteret superheltefilm: »Vi tolererer ikke had«

Marvels kommende superheltefilm, »Black Panther«, er ramt af aktivitet fra højreorienterede facebookgrupper, der forsøger at trække filmens vurdering i bund. Nu tager Disney og filmsitet Rotten Tomatoes afstand fra grupperne.

På Twitter bliver Black Panther fremhævet som en film, der tør tage fat i tungere emner som kvinderettigheder, sociale og politiske spørgsmål. Men det er ikke alle, der er ligeså begejstrede for den.
På Twitter bliver Black Panther fremhævet som en film, der tør tage fat i tungere emner som kvinderettigheder, sociale og politiske spørgsmål. Men det er ikke alle, der er ligeså begejstrede for den.

Allerede inden premieren er »Black Panther« blevet en af de mest omtalte superheltefilm fra Disney-Marvels store filmkatalog. Ikke kun fordi forventningerne er skyhøje, men også fordi filmen er omdrejningspunkt for en smædekampagne fra den amerikanske højrefløj.

Black Panther optrådte første gang i Fantastic Four, fik siden sin egen serie og får nu sin egen film.  
Black Panther optrådte første gang i Fantastic Four, fik siden sin egen serie og får nu sin egen film.  

Facebookgruppen »Ned med Disneys behandling af franchises og fanboys« opfordrer således brugere til at give superheltefilmen en dårlig karakter på filmsitet Rotten Tomatoes.

Desuden er der oprettet events på sociale medier, blandt andet »Giv Black Panther en rådden publikumsscore på Rotten Tomatoes«, hvor tusindvis har tilmeldt sig. Hensigten er at få brugere til at give filmen en dårlig vurdering på det store filmsite.

»Black Panther« har et cast, som stort set udelukkende består af afroamerikanske skuespillere - der er navne som Lupita Nyong'o, Forest Whitaker, Chadwick Boseman og Michael B. Jordan på plakaten. Tidligere har Marvel fået kritik for at »whitewashe« blandt andet asiatiske roller, så for mange markerer »Black Panther« et vendepunkt for filmgiganten.

Filmen får premiere 16. februar, men efter forpremieren i sidste uge er de første reaktioner begyndt at sive. Og de er af den positive slags.

Flere kalder filmen om T'Challa for en af Marvels bedste film og et visuelt mesterværk. Desuden får den ros for at løfte sig fra et klassisk sort-hvidt-superhelteunivers, som dem vi bliver fodret med i selskab med popcorn og cola i biografmørket. På Twitter bliver »Black Panther« fremhævet som en film, der tør tage fat i tungere emner som kvinderettigheder, sociale og politiske spørgsmål.

Men det er altså ikke alle, der er lige begejstrede for filmen.

I kølvandet på gruppernes aktiviteter udsendte Rotten Tomatoes en meddelelse:

»Vi, hos Rotten Tomatoes, er stolte af at være en platform for passionerede fans, hvor de kan debattere og diskutere underholdning, og vi tager vores ansvar alvorligt. Vi respekterer vores fans forskellige holdninger, men vi tolererer ikke had. Vores sikkerhedsteam, netværk og sociale eksperter fortsætter med at følge vore platforme, så de brugere, der er engarerede i den slags aktiviteter, vil blive blokeret fra vores site, og deres kommentarer blive fjernet så hurtigt som muligt.«

Kort efter Rotten Tomatoes erklæring lukkede Facebook gruppen. Muligvis som en del af grundlægger Mark Zuckerbergs løfte om at begrænse racehad på sin platform.

Folkene bag de rebelske ratingsites har erklæret, at de er tilhængere fra den amerikanske højrefløj og har tidligere gjort sig bemærket med det samme stunt mod Star Wars-filmen »The Last Jedi«.

Gruppen varsler, at den vil benytte sig af samme praksis ved Marvels kommende film og Netflix-produktioner. For folket bag de virtuelle bevægelser handler det tilsyneladende om »virkelig at gøre en forskel«.

Det vil den få rig mulighed for: Marvel har to »Avengers«-film, »Ant-Man«, »Captain Marvel«, en »Spiderman« og en tredje »Guardians of the Galaxy« planlagt i løbet af de næste par år.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.