Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Popstjerne bygger containerskib i København

Det gennemsnitlige menneskeliv kan være i en 20 fods container. Det lærte sangerinden Oh Land og kæresten, billedkunstneren Eske Kath, da parret flyttede fra New York til København. Oplevelsen har inspireret dem til at bygge et kæmpe containerskib midt i København.

Oh Land (Nanna Fabricius Øland) har sammen med Eske Kath har skabt værket 'Skibet' til Nikolaj Kunsthal - et projekt der er inspireret af deres fælles flytning til New York, hvor alle deres ejendele skulle i en container.
Oh Land (Nanna Fabricius Øland) har sammen med Eske Kath har skabt værket 'Skibet' til Nikolaj Kunsthal - et projekt der er inspireret af deres fælles flytning til New York, hvor alle deres ejendele skulle i en container.

»Har du højdeskræk?« spørger Nanna Fabricius Øland og kigger op på mig fra de midterste trin på en spinkel, perforeret trappe.
Under os er der syv meters luft og – længere nede – det bare, grå gulv i Nikolaj Kirke.
»Det har jeg,« tilføjer hun.
»Det er, som om jeg ikke stoler på mine ben, når jeg kommer langt væk fra jorden.«

Vi er på vej ud af det gigantiske containerskib, som Nanna Øland, der er bedre kendt som musikeren Oh Land, og hendes kæreste, kunstneren Eske Kath, har bygget i kunsthallen, der ligger i den tidligere Nikolaj Kirke midt i København. Store, kulørte plader i grøn, orange og rød danner væggene, mens det inderste af containerne er gjort runde og organiske.

»Og kødfarvede,« som Nanna Øland forklarer og peger på de store rør, der skal føre musik rundt i containerskibets krop. Lydene er inspireret af de science fiction-film, som parret sluger på den mest nørdede vis. Tænk Aliens og Blade Runner. Tilsat kirkeklokker og orgel.

»Det var vigtigt for os, at musikken skulle passe til arkitekturen. Når vi var i en kirke, skulle lyden også minde om orglet, der i sig selv fungerer som en gigantisk blokfløjte. Orglet er et meget følelsesladet instrument, fordi det spiller til alle de vigtigste begivenheder i vores liv som dåb, begravelse, bryllup.«


.
Nanna Fabricius Øland ved, hvad hun taler om.
Hendes far var organist, og som barn kravlede hun selv rundt blandt instrumentets piber og fornemmede, hvordan de gav sig, når musikken startede. At rørenes længde bestemte, om det bliver dybe eller høje toner.

I Nikolaj Kunsthal kan man stå i skibets kontrolrum og trække i nogle af de lange, blå tov, der er forbundet til en Storm P-agtig maskine, der med lange, brune arme spiller på syv udvalgte tangenter. Resten af lyd-universet har Nanna Fabricius Øland komponeret.

»Det er Fis-Mol, fordi det var den første tangent, jeg satte fingeren på. Og det er nok mere følelsesladet, end museumsmusik oftest er,« siger Nanna Fabricius Øland, der med vilje ville lave noget, der adskilte sig fra den klassiske udstilling.

»Som barn kedede jeg mig altid, når vi skulle på museum.  Jeg kunne måske mærke, at det var godt og interessant, men jeg kunne ikke forstå det. Men det her skal du ikke bare beskue, du skal opleve det og være en del af det. Det er ikke en udstilling, hvor der står »ikke røre,« siger Nanna Fabricius Øland og medgiver, at hun også er blevet ret inspireret af sin egen søn, Svend, der er halvandet år.

Ligesom andre børn, der besøger installationen, kan han kravle på de runde bølger, der er bygget op af stivnet isoleringsmateriale omkring skibets kerne, eller løfte på låget til de spillede piber inde i skibets kerne.

Og som alle andre små mennesker, har han fået forældrene til at tænke over deres eget ansvar.

»Da vi skulle i gang med projektet, begyndte Eske og jeg at skrive på et digt sammen. Aftalen var, at vi hver især skrev syv linjer om dagen, som den anden gerne måtte se. Men man måtte ikke rette i det. Og ret hurtigt kunne vi se, at det handlede om Svend,« fortæller Nanna Fabricius Øland.

»Når du får et barn, sender du det på en eller anden måde af sted fra begyndelsen. Du laster det med alt muligt godt, og så sender du det af sted og håber, at det går. Man knytter en hel masse følelser til det og en hel masse håb. Og så sender man det ud på det store hav.«

»Generelt er jeg ret glad for udviklingsperioderne, hvor jeg forsøger at finde ud af, hvad jeg skal lave,« siger Eske Kath.
»Generelt er jeg ret glad for udviklingsperioderne, hvor jeg forsøger at finde ud af, hvad jeg skal lave,« siger Eske Kath.

Det er kun et år siden, at Nanna Fabricius Øland og Eske Kath vendte tilbage til Danmark efter syv år i New York, hvor hun havde en international musikkarriere og en kontrakt med Sonys Epic Records. Eske Kath havde billedkunsten, aftaler med både amerikanske og danske gallerier samt resultatet af sit talent hængende på både Arken og Aros.

Til tider har de hjulpet hinanden. Han har lavet det visuelle univers til hendes koncerter, og sammen har de lavet impulsive performances. Skibet i Nikolaj Kirke er dog deres første store fælles projekt.

Af samme grund har de også være fælles om processen, der på mange måder er inspireret af deres afsked med New York, hvor deres bolig blev pakket sammen og stablet op i en container, der gennem tre uger drev over Atlanterhavet.

»Manden, der pakkede vores ting, sagde, at det gennemsnitlige liv kan være i en container på 20 fod,« fortæller Nanna Fabricius Øland, da vi atter står på jorden.
»Man ville gerne tro, at det var mere forskelligt fra menneske til menneske, men det passede også for os.«

Vi bevæger os hen over gulvet, hvor kasser i Tobleroneform ligger som aflagte containere, der flyder i vandet. Indholdet er dele af de ting, parret har brugt for at lave deres installation. Isoleringsmateriale. Træstykker. Kanter. Alt sammen proppet ind i de flydende bokse - ligesom alle de ting, vi alle sammen skiller os af med undervejs i livet.

For selvfølgelig er livet også mere end det, der kan være i en 20 fods container:

»Men det kan man selv tænke over, når man står her. Det er jo det, kunsten skal. Det er abstraktionerne, der er interessante. Det er det, der gør os åbne,« siger Nanna Fabricius Øland.

I baggrunden sprøjtemaler Eske Kath endnu en bølge. Malermaskinens rytme lyder næsten som musik.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.