Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Popikon skjulte sandheden om mandlig partner i årtier

Popikonet Barry Manilow har holdt sin partner hemmelig for offentligheden i årtier, men nu taler han ud.

Den amerikanske sanger Barry Manilow har formået at holde sin partner gennem 39 år skjult for offentligheden. Scanpix/Mark Ralston
Den amerikanske sanger Barry Manilow har formået at holde sin partner gennem 39 år skjult for offentligheden. Scanpix/Mark Ralston

I mere end 50 år har den succesfulde amerikanske sanger Barry Manilow krænget sit hjerte ud i kærlighedssange som "Cant Smile Without You" og "Looks Like We Made It".

Alligevel har popikonet formået at holde på en hemmelighed om sit eget kærlighedsliv i næsten 40 år.

I 1978 mødte den nu 73-årige sanger nemlig tv-producenten Garry Kief, der blev manager for sangstjernen, samtidig med at han stjal hans hjerte.

I dag har parret været sammen i 39 år, men først nu har musikeren besluttet sig for at tage bladet fra munden og præsentere sin partner for hele verden i en billedserie i magasinet People.

- Jeg vidste, at det var ham. Jeg var en af de heldige. Jeg var ret ensom før det, siger Barry Manilow til magasinet om det første møde med manden.

Selv om kærligheden blomstrede mellem parret, udtalte de sig ikke offentligt om deres romance. I april 2014 kulminerede kærligheden i et bryllup, som Barry Manilow og Garry Kief også formåede at holde hemmeligt for offentligheden.

Ifølge magasinet kom det derfor som et chok for nogle af "Copacabana"-sangerens fans, hvoraf mange er kvinder, mens andre havde set nyheden om stjernens seksualitet komme.

- Jeg troede, at jeg ville skuffe dem, hvis de vidste, at jeg var homoseksuel. Så jeg gjorde aldrig noget, siger han.

I 2015 begyndte de første rygter om Barry Manilows seksualitet at spire, og i flere ugeblade blev det til forsider og overskrifter. Alligevel udtalte sangeren sig ikke om sit kærlighedsliv, men han sætter stor pris på sine fans' reaktion i tiden efter.

- Da de fandt ud af, at Garry og jeg var sammen, blev de så glade. Reaktionen var så smuk. Fremmede kommenterede "det er godt for dig". Jeg er bare så taknemmelig for det, siger han.

Barry Manilow har fortsat fuld fart på karrieren, og den 21. april udkommer hans næste album, "This Is My Town".

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.