Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Politiet på Runddelen

Frederiksberg Politi foran stationen på hjørnet af Pile Allé og Runddelen, ca. 1910. Fra: Henning Bro og Helga Mohr: »Frederiksberg Kommune 1858-2008. »
Frederiksberg Politi foran stationen på hjørnet af Pile Allé og Runddelen, ca. 1910. Fra: Henning Bro og Helga Mohr: »Frederiksberg Kommune 1858-2008. »

I december 1857 underskrev Frederik VII en lov »angående Frederiksberg Sogns økonomiske bestyrelse«, og det lyder jo som en ligegyldig formalitet. Men nej – ikke for borgerne på Frederiksberg. For det betød, at de endelig slap af med Hvidovre, som i 100 år havde været en økonomisk belastning, og nu blev Frederiksberg en selvstændig kommune med alt, hvad det indebar.

I loven stod der intet om udgifter til et kommunalt politi, og det var også helt overflødigt, for man havde fire betjente lønnet af amtet til at klare ordenshåndhævelsen og en enkelt ansat af Finansministeriet til at holde kreaturer og gemene folk væk fra Frederiksberg Allé.

Men et vægterkorps kunne man ikke undvære, og efter et par år måtte den nye kommune yderligere sætte penge af til et par såkaldte opsigtsbetjente, hvis opgave det var at holde øje med latrinvæsenet og andre sundhedsforanstaltninger.

Det var den spæde begyndelse til en selvstændig politimyndighed, og i 1865 var antallet af betjente fordoblet til fire, som med en arbejdstid på 12 timer i døgnet klarede de mange nye opgaver, der hele tiden opstod. Om natten måtte to mand nødvendigvis holde øje med det stigende antal vægtere, og nu var overvågningen af Frederiksberg Allé også blevet en opgave for det kommunale politi. De fire betjente blev til seks på et par år, og det var stadig en vigtig politiopgave at holde øje med vægterne, for der lurede mange distraherende fristelser i området omkring Pile Allé og Allégade. Det kostede således en vægter jobbet, at han i 1875 blev fundet på sin vagt sovende og svært beskænket, og kort tid efter blev en kollega ligeledes fyret - dog ikke på grund af fuldskab, men med henvisning til, at »han havde forladt sin post og var gået ind i et hus for at pleje legemlig omgang med en pige.« Det var ikke fremmende for vægternes renommé, og i 1881 blev korpset afskaffet med den begrundelse, »at det havde vist sig vanskeligt at få pålidelige folk.«

Fem år tidligere var den første kommunale politistation blevet indrettet i en bygning på hjørnet af Pile Allé og Runddelen. Den havde været kombineret brandstation og detention, og her voksede styrken i takt med, at et finmasket net af udskænkningssteder i sigende omgang gav arbejde til ordensmagten. Stadigt flere københavnerne tog til Frederiksberg for at more sig, og så var gadeuorden, drukkenskab og usædelighed ikke helt til at undgå.

Sådan havde det altid været, og sådan fortsatte det lige til den dag i 1917, da regeringen forbød al salg af spiritus og kort efter brandbeskattede de eftertragtede dråber i en grad, så verden ikke mere lignede sig selv.

To år senere flyttede politiet hen på Howitzvej, hvorefter huset overgik til Frederiksberg Begravelsesvæsen, og nu er den tidligere politistation hjemsted for Storm P. Museet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.