Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Plads til både pop og punk

Nye navne kommer hele tiden til i dansk musik. Fælles vilkår er nye udfordringer og muligheder i et ændret musiklandskab.

De Underjordiske på scenen i DR Koncerthuset 5. december 2015 ved den årlige P6 Beat Rocker Koncerthuset
De Underjordiske på scenen i DR Koncerthuset 5. december 2015 ved den årlige P6 Beat Rocker Koncerthuset

Neosoul og r´n´b. Psykedelisk rock. Det postpunkede.

Spørger man P6 BEATs vært og musikansvarlige Casper Bach Hegstrup, er det disse musikalske strømninger, der dominerer hos de bands og artister, der har fået succes de seneste år:

»Neosoul og r´n´b rammer et helt nyt publikum,« siger han.

»Der er også en masse nye danske bands, der tager lyden til sig, Kentaur, China, Wangel, Saint Cava ... Spritnye navne, der bliver booket til de store festivaler og spilles i radioen.«

Casper Bach Hegstrup mener, at den meget poppede musik er blevet mere accepteret, selv i indiekredse, og det finder han dybt interessant og overraskende.

»Hvis man for tre år siden havde sagt, at D’Angelo vil komme tilbage, og at han virkelig vil komme til at påvirke, hvordan nye danske bands, kommer til at lyde, også »rockbands«, så tror jeg, at man var blevet grinet ad. Men det er blevet acceptabelt, at det driver lidt ned ad væggene og er sovekammerlummert.«

Rocken lever

Mens bølgen med neosoul kommer fra udlandet, er det ifølge Casper Bach Hegstrup en anden sag med den psykedeliske rock.

»At den har fundet vej tilbage er særegent for Danmark. Da jeg gik på efterskole i 1997, lyttede vi til Steppeulvene, selv om det allerede dengang var gammelt. Der troede jeg, at det psykedeliske døde, men det er opstået igen. Og så endda på dansk. Der er en hel undergrund af bands, der dyrker den lyd. Navne som De Underjordiske, Fribytter­drømme og Klub 27.«

Et klasseeksempel på den tredje tendens, postpunken, er ifølge Cassper Bach Hegstrup bandet Minds of 99. .

»Punken levede højt i starten af de sorte 1980ere, med for eksempel The Cure. Som noget virkelig deprimerende musik i en virkelig deprimerende tid. Der gør Minds of 99 så noget helt enestående. De sætter et personligt præg på postpunken ved at bruge det danske sprog. De får lyrikken til at blomstre helt vildt inde i den meget aggressive og spændstige musik,« siger Casper Bach Hegstrup, som hvad postpunken angår også fremhæver danske bands som Lust for Youth og Communions, der begge kommer fra den spirerende Mayhem-scene i Københavns Nordvestkvarter.

Rasmus Rex Pedersen, der er ekstern lektor ved Roskilde Universitet og blandt andet forsker i musikkens digitale medielandskab, siger:

»Vi ser en bevægelse i retning af, at poppen fylder meget på hitlisterne og i salget. Samtidig er der et enormt livligt undergrundsrockmiljø, der ikke nødvendigvis har en særlig stor gennemtrængningskraft hos publikum, men som har en særlig form for community. Der sker en hel del i det miljø, der er omkring Mayhem i Nordvest. Der flytter man noget kunstnerisk, men ikke salgsmæssigt.«

Ny tid, nye forhold

Grundlæggende er det fælles for alle artisterne i den nye musikgeneration, at omstændighederne har ændret sig, siger Rasmus Rex Pedersen. Nutidens musiklandskab er blandt andet formet af streamingtjenes­terne.

»Når flere tager streaming til sig og bruger den som deres primære kanal til musik, bliver der en større diversitet i, hvad der lyttes til. Folk bliver i nogen grad fanget af filter-bobler, fordi de får anbefalet musik ud fra, hvad de allerede hører. De bliver derfor introduceret til mere musik i den niche, som de allerede interesserer sig for, og det gør, at det bliver sværere for artisterne at blive helt bredtfavnende mainstream-navne.«

De nye muligheder, der ligger i platforme som YouTube, har på sin vis også gjort det både lettere og sværere for musikerne, mener Rasmus Rex Pedersen:

»Generelt har digitaliseringen demokratiseret produktionen og distributionen af musik. Artisterne er ikke længere afhængige af at have et pladeselskab i ryggen. Men de er stadig ret afhængige af et pladeselskab for at skaffe opmærksomhed. Fordi rigtig mange benytter sig af de nye muligheder, bliver der også produceret ekstremt meget musik. Som ungt band, der er på vej frem, må man konkurrere enormt hårdt om forbrugernes opmærksomhed.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.