Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Peter Aalbæk: »Vrede er den nektar, som jeg stikker næbbet i hver dag«

Forsiden med overskriften »Breaking the rules« og fotoet af hans eget ansigt fik han forstørret op i to gange fire meter som modreaktion på det første forsøg fra medierne på at få Zentropas ene stifter og indtil for nyligt adm. direktør, Peter Aalbæk, ned med nakken. Siden dengang i slutningen af 1990erne er rækken af indrammede, kritiske spisesedler kun vokset.

Man går næppe helt galt i byen, hvis man kalder Peter Aalbæk for en af dansk films største succeser.
Man går næppe helt galt i byen, hvis man kalder Peter Aalbæk for en af dansk films største succeser.

Hvis man skal have noget i kaffen hos Zentropa, foregår det ved et bord langs væggen i filmselskabets hovedkvarter i Avedøre. Mens man hælder mælk i, kan man nyde synet af Peter Aalbæks fjæs på rækker og atter rækker af indrammede avisforsider.

»Så vild er Ålen« står der skrevet med tabloide bogstaver.

Det er kort tid efter Peter Aalbæk Jensens 60 års-fødselsdag, hvor han ved samme lejlighed valgte at annoncere sin tilbagetrækning fra stillingen som administrerende direktør for Zentropa, at jeg møder ham i Filmbyen.

Her holder det filmselskab til, som de seneste små 25 år har været synonym med Peter Aalbæk og hans makker og medstifter, Lars von Trier.

Den runde fødselsdag brugte Peter Aalbæk på at forberede en middag til sin familie, og da børn og børnebørn satte tænderne i flæskestegen og citronfromagen, blev han sentimental og fik en klump i halsen, for »man bliver åbenbart mere grådlabil med årene«.

Kombinationen af de to begivenheder affødte også et væld af reaktioner og portrætter i medierne. Om alkohol, cigarer, løssluppenhed, skandaler, konflikter og nøgenbadning. Især nøgenbadning. Hvis man skal tro skriverierne, har stort set alle danske filmjournalister og ulønnede praktikanter åbenbart badet nøgne med Ålen.

Da jeg får øje på swimmingpoolen i Filmbyen, får jeg derfor nervøse trækninger. Men heldigvis bliver den mest brugt til filmoptagelser, forklarer Peter Aalbæk.

Senest forsøgte de at drukne to børn i poolen i den tredje og næstsidste Zentropa-filmatisering af Jussi Adler Olsens krimiserie.

»Alle grinede af mig og sagde, at jeg var tåbelig. Bøgerne havde kun solgt 2.000 eksemplarer i Danmark, da vi købte rettighederne, så det var ikke ligefrem en bestseller, der lå for snuden af mig,« siger Peter Aalbæk og tilføjer:

»I dag har vi solgt over to mio. biografbilletter til de første tre film. Så er det da klart, at der sker noget i hovedet på én. Et sådan initiativ giver altså en lille smule selvtillid. Jeg fik meget mere lyst til at sætte flere film i gang end at sidde og fedte med lokalefordeling.«

Udelukket fra det første ledelsesmøde efter fødselsdagen

At sætte filmprojekter i gang er nogenlunde det, han bruger tiden på nu, når han altså ikke kører rundt på en traktor på sin gård i Herfølge. Faktisk har det været sådan i lang tid efterhånden, for udfasningen af direktøren for det hele og indkørslen af den nye ledelse har gået sin stille og rolige gang siden august 2014.

I mellemtiden har Peter Aalbæk gået og vænnet sig til at være menigmand som projektleder i den virksomhed, han selv har bygget op.

Han har marginaliseret sig selv, men det nager ham ikke synderligt at miste lidt magt.

Det eneste sted, han officielt har noget at skulle have sagt, er til bestyrelsesmøderne, men 12,5 procent af aktierne giver heller ikke ligefrem majoritet.

Det gjorde dog ondt på stoltheden, da han blev udelukket fra det første ledelsesmøde med den nye direktion.

»Jeg er jo forfængelig og vil gerne bruges. Men da jeg fik vasket den første fornærmelse af mig, kunne jeg godt se, at de selvfølgelig ikke kunne have Gammel Smølf siddende og kvække ovre i hjørnet.«

Ålens tilbagetog begyndte omtrent samtidig med, at en konflikt mellem Zentropa og hans erklærede arvefjende, Det Danske Filminstitut, for alvor blussede op. I begyndelsen af marts blev DFIs beslutning om at sætte Zentropa under skærpet tilsyn underkendt af Justitsministeriet, og sejren var et tegn for Peter Aalbæk til, at tiden var inde til at trække sig tilbage.

»Vrede er den nektar, som jeg stikker næbbet i hver dag. Jeg har en fornøjelse ud af at have en ongoing konflikt med DFIs ledelse, og den ser ikke ud til at stoppe foreløbig. Den kan være livgivende for mig længe endnu,« siger Peter Aalbæk og kigger smilende op på de indrammede forsider.

Det er da heller ikke første gang, at han går og mæsker sig over at være raget uklar med filminstituttet. Men det er første gang, at en Zentropa-sag har været oppe og vende på et statsråd med Kronprinsen.

»For 15 år siden havde jeg en lignende konflikt med DFI, og da blev jeg kaldt ind til et møde hos kulturministeren, der slog mig i hovedet med et tungt ringbind. Der blev hevet en flaske rødvin op, og 30 minutter efter var alt klaret. Nu har de brugt fire mio. kroner på at få mig ned med nakken. Det er knaldende forkert, for man misbruger statens ressourcer i et forsøg på at være mere regelret og korrekt.«

Er Zentropa ikke også blevet mere korrekt og kedelig?

»Nej, vi har altid nægtet at civilisere firmaet med MUS-samtaler. Hvis den nye ledelse indfører det, så forlader jeg matriklen. Jeg vil ikke være på en arbejdsplads, hvor medarbejderne ikke har modet til at lægge sig grædende ned på gulvet i afmagt eller danse af lykke midt i sildesalaten på frokostbordet. Svesken på disken.«

»Jeg blev for glad for mig selv«

Man går næppe helt galt i byen, hvis man kalder Peter Aalbæk for en af dansk films største succeser. I 1990erne var han med til at sætte dansk film på verdenskortet med dogmebølgen, og hans samarbejde med filmfolk som Susanne Bier og Trine Dyrholm har indbragt international anerkendelse i alle former – selv en Oscar og en Sølvbjørn.

»Det er kraftedeme vildt, og det, bilder jeg mig ind, begyndte med nogle mærkelige dogmefilm, der blev lavet engang i midten af 1990erne. Det er et tog, der har fået så meget fart på, at ikke engang filminstituttets mismanagement kan bremse det.«

Efter mange år med succes overtog Nordisk Film i 2008 halvdelen af Zentropa. Derefter gik det som for så mange andre med for meget fart på i 00erne ned ad bakke for Zentropa, der endte på en nedtur af dårlige resultater og kæmpe underskud.

Starten af årtusindet var nogle farlige år for en mand som Peter Aalbæk, der lige hurtigt nok får pustet lidt for meget luft under vingerne.

»Mine mest graverende fejl og mangler har været at begå en udpræget grad af hybris, som har kostet mig nogle gevaldige nedture. Det gik for godt. Jeg mistede min organiske fornemmelse og blev for glad for mig selv.«

Det er måske derfor, han foretrækker at have momentvise erindringer om sin egen uformåenhed, men samtidig føler sig nødsaget til at knalde derudad i en form for eksalteret selvoptagethed og selvglæde. En vekselvirkning, som spisesedlerne med jævne mellemrum er venlige at minde Peter Aalbæk om.

De første rigtig Zentropa-kritiske artikler dukkede op i Politiken i slutningen af 1990erne. Han husker det som 14 dage med heftige frontalangreb, og lysten til at krybe langs husmurene nåede også at melde sig.

Men så dukkede Ålens berømte fandenivoldskhed op og lokkede ham til at forstørre forsiden med »Breaking the rules«-rubrikken og hænge den op.

Siden har alle kritiske forsider fået en ramme og en plads på væggen.

»Jeg er PR-mand nok til at regne ud, at jeg med min flamboyante fremfærd har indgået en pagt med djævlen. Jeg får opmærksomhed, men jeg sparer også et antal spaltemeter op på den negative konto. Enhver journalistelev har lyst til at punktere Peter Aalbæk, sprætte ham op og udstille ham på væggen. Jeg forstår det godt. Så meget showmand er jeg.«

Susanne Biers bagkatalog

For tiden giver den ene dansker efter den anden den gas på store internationale produktioner, og det glæder Peter Aalbæk at følge kollegernes succes i udlandet. I disse uger ruller hans mangeårige samarbejdspartner Susannes Biers BBC-serie, »Natportieren«, over skærmen hver søndag.

»Biers succes internationalt trækker hendes bagkatalog og de film, jeg har stående i mit rettighedsporteføje, frem i lyset og kan fange et internationalt publikums opmærksomhed på tjenester som Netflix. Hvis Zentropa sørger for at være godt nok til stede på de nye medier, kan det forhåbentlig blive til nogle penge. Dansk film kan ikke leve af hjemmemarkedet længere, vi skal op i de internationale formater.«

Ved bordet bag os sidder en gruppe Zentropa-folk og holder møde om en ny film med Mads Mikkelsen på rollelisten. Det er enestående, at stjerner som ham vender hjem og holder gang i gryderne i hjemlandet ved at lave film til en anstændig betaling, mener Peter Aalbæk.

»De har et behov for at komme hjem til rødkålen. Det er da smukt, at de stadig giver en hånd med herhjemme,« siger han.

Den internationale opmærksomhed, der hviler på de folk, og digitaliseringen af filmbranchen kan være med til at åbne døre i hele verden:

»Hvorfor ikke have en ambition om at overtage USAs dominans på film- og TV-området? Hvis vi har den ambition, kan det være, at vi bliver de bedste i Skandinavien. Sigt mod solen, så kan det være, at du rammer månen.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.