Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Penn fortryder interview med narkobaron

På trods af ros fra den mexicanske regering kalder Sean Penn sit møde med »El Chapo« for fejlslagent.

Sean Penn giver hånd til Joaquin »El Chapo« Guzman i forbindelse med sit interview med narkobaronen til magasinet Rolling Stone.
Sean Penn giver hånd til Joaquin »El Chapo« Guzman i forbindelse med sit interview med narkobaronen til magasinet Rolling Stone.

København: Skuespilleren Sean Penn er blevet tilskrevet en stor del af æren for, at mexicanske specialstyrker kunne pågribe den eftersøgte narkobaron Joaquin "El Chapo" Guzman.

Men i modsætning til hvad man ellers kunne forvente, glæder Penn sig ikke over at have været medvirkende til, at en af verdens mest eftersøgte forbrydere igen er i myndighedernes varetægt.

- Jeg fortryder det forfærdeligt. Jeg fortryder, at hele diskussionen om denne artikel ignorerer formålet, der var at bidrage til diskussionen om krigen mod narkotika. Min artikel har fejlet, sagde "Mystic River"-stjernen til 60 Minutes ifølge britiske The Mirror.

Penn var taget til Mexico for at interviewe Guzman for Rolling Stone Magazine, og ifølge de mexicanske myndigheder bragte det dem på sporet af kartellederen, som det amerikanske narkopoliti betragter som endnu mere magtfuld end den colombianske narkokonge Pablo Escobar.

55-årige Penn kalder det dog selv spekulationerne om hans rolle for fejlagtige.

- Der er denne myte, der er, at mig og mine kollegers møde med "El Chapo" var essentielt for at fange ham. Vi mødte ham den 2. oktober mange uger før på et sted, der ikke var i nærheden af, hvor han blev fanget, fortæller Penn.

- Her er det, vi ved. Vi ved, at den mexicanske regering følte sig ydmyget over, at andre fandt ham, før de gjorde. Men der var ikke nogen, der fandt ham før dem. Vi er ikke klogere end det amerikanske narkopoliti eller den mexicanske sikkerhedstjeneste.

Om Sean Penn gør klogt i at distancere sig fra sin rolle i anholdelsen af en af verdens farligste mænd, er svært at sige. Skuespilleren insisterer dog selv på, at han ikke føler sig truet.

/ritzau/FOKUS

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.