Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Historie:

Palæet der blev forældrekøb til en prinsesse

For nylig var det ved at brænde ned til grunden, men blev heldigvis reddet. Kender du historien bag det statelige Holsteins Palæ i Stormgade?

Holsteins Palæ i Stormgade, hvis historie går tilbage til 1600-tallet. Ejendommen er ombygget adskillige gange, og den har i tidens løb både været statsministerbolig, naturhistorisk museum og forsikringsselskab. Palæet har siden 1971 været ejet af Staten. Foto fra 1917, Før og nu, 3. årg.
Holsteins Palæ i Stormgade, hvis historie går tilbage til 1600-tallet. Ejendommen er ombygget adskillige gange, og den har i tidens løb både været statsministerbolig, naturhistorisk museum og forsikringsselskab. Palæet har siden 1971 været ejet af Staten. Foto fra 1917, Før og nu, 3. årg.

Det var en af hovedstadens sjældne adelsgårde fra 1600-tallet, som for nylig var i overhængende fare for at blive lagt i aske. En ihærdig indsats af byens brandvæsen afværgede ulykken, og trods omfattende skader på en sidebygning er det statelige forhus, der er kendt som Holsteins Palæ i Stormgade 10, lykkeligvis stadig intakt.

Københavnere, som færdes hjemmevant i byens ældre kvarterer, kender selvfølgelig den af tidens tand hårdt nedslidte facade ud mod den stærkt befærdede gade. Men det er nok de færreste, som ved, at husets brogede historie tager sin begyndelse helt tilbage i årene efter stormen på København. Her led svenskekongen Karl X Gustav som bekendt et forsmædeligt nederlag, da han i spidsen for sin hær rykkede frem mod Slotsholmen på den tilfrosne Kalvebod Strand natten mellem 10. og 11. februar 1659.

Angriberne blev slået tilbage, men faren havde været overhængende. Og da der i årene, som fulgte, blev iværksat en gennemgribende forstærkning af byens forsvarsanlæg, blev det lave farvand, hvor dramaet havde udfoldet sig, inddæmmet og opfyldt, således at en helt ny bydel så at sige dukkede op af havet. Den fik det kongelige navn Frederiksholm, og det blev fra begyndelsen besluttet, at den skulle anlægges med moderne snorlige gader, og majestæten så gerne, at nogle af rigets bedste mænd opførte privatboliger i dette kvarter.

En af gaderne fik officielt navnet Churfyrstegade, det lød fint, men det fængede ikke rigtigt. Og allerede efter en snes år var det mere folkelige navn Stormgade gledet ind i sproget, for det var just på dette sted, de minderige begivenheder på isen havde udspillet sig.

En passende bolig for en adelsmand

Frederik IIIs hofmarskal hed Henning Ulrik Lützow, og han var en af de udvalgte, som af majestæten blev opfordret til at bygge en passende bolig i den nye, fornemme gade. Det blev et toetages palæ, som stod færdigt i 1687, og man antager, at arkitekten var Lambrecht von Haven.

Han boede selv i gaden, og det var også ham, der få år tidligere havde tegnet admiral Niels Juels palæ på hjørnet af Bredgade og Kongens Nytorv. Hofmarskal Lützow trådte senere et trin op ad karrierestigen og blev stiftamtmand på Lolland-Falster, hvorefter palæet i Stormgade på skift fik nye ejere. Alle var de folk af rang med tilknytning til den unge enevældes statsadministration, og alle var de indvandret fra Tyskland for at gøre tjeneste hos kongen af Danmark.

Det gjaldt også gehejmeråd Johan Georg von Holstein, som købte ejendommen i midten af 1720erne. Beliggenheden var fortrinlig med kun få minutters gang hen til kongeslottet, og af en opgørelse over hvem, der boede hvor i København efter branden i 1728, fremgår det, at der alt i alt levede 30 personer under samme tag på adressen Stormgade 10: Gehejmeråden med hustru og barn, men også to grenaderer, som stod til tjeneste med grevens bærestol, og dertil 13 karle og drenge.

Alt i alt 15 mandspersoner, hvortil kom fem piger, og alle havde de rigeligt at se til. Ud over herskabet var der nemlig også tre fornemme lejere i huset, hvoraf de to var kammerjunkere og én havde titel af informator hos kronprins Frederik.

Forældrekøb til en prinsesse

Efter gehejmerådens død i 1730 gik ejendommen i arv til sønnen, Johan Ludvig Holstein, som ligeledes havde en fin karriere ved hoffet. Han blev nemlig Christian VIs statsminister, og det må øjensynligt have krævet mere plads. Ministeren forhøjede nemlig bygningen med en etage, således at familien til daglig kunne færdes ugenerte i stueetagen, hvorimod de fornemmere festsale på første etage blev indrettet til modtagelse af gæster.

Øverst oppe under taget boede tjenerskabet, og i de nedre regioner lå køkkenet og vinkælderen. En stald, et vaskehus og et skur til private gøremål blev indrettet i gården, og så længe grev Holstein levede, var det hos statsministeren i Stormgade, »Det københavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabs Elskere« holdt sine møder. Han døde i 1763, hvorefter »Videnskabernes Selskab« flyttede til grev Thotts Palæ på Kongens Nytorv.

Ejendommen gled i 1807 ud af slægten Holsteins hænder, og en snes år senere overtog Frederik VI huset som en slags forældrekøb for sin datter, Caroline, der netop var blevet gift med arveprins Ferdinand. Det unge par foretrak imidlertid Bernstorffs Palæ i Bredgade, som kongen ligeledes havde købt, og så blev der i stedet indrettet naturhistorisk museum i Stormgade.

Zoologisk Museum fik imidlertid en mere egnet bygning i Krystalgade i 1870, og det tidligere så fornemme adelspalæ blev herefter overtaget af et forsikringsselskab med vokseværk. Atter blev det nødvendigt at bygge om, for der skulle være plads til mange ansatte i huset. Og endnu mere trangt blev der mellem skrivebordene, da ejendommen i 1971 blev overtaget af Boligministeriet. Staten sikrede sig derfor også huset ved siden af, men om det er der ikke noget at fortælle.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.