Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

P1 vil ikke længere gå i selvsving: »Det er lidt ligesom en skilsmisse«

Det er slut med satiriske musikhits, godnathistorier og redaktionsmøder i »Selvsving« på P1. Det populære satireprogram er pludseligt stoppet og vender ikke tilbage efter vinterpausen over julen.

Det er slut med satiriske musikhits, godnathistorier og redaktionsmøder i »Selvsving« på P1. Det populære satireprogram er pludseligt stoppet og vender ikke tilbage efter vinterpausen over julen.

»Det skal ikke lyde som klagesang, men det har været hårdt at lave »Selvsving«. Det har vi sagtens kunnet leve med. Men når man begynder at mærke, at det begynder at gå ud over programmet og vores venskab, så er det bedre at stoppe, mens legen er god, og vi stadig er venner, i stedet for at køre det i sænk. Når man arbejder så meget, og der er høje krav til originaliteten, så er man under et konstant pres, og det slider. Det er ligesom et ægteskab, der er under pres fra noget udefrakommende,« siger Oliver Zahle, der sammen med Jens Korse, Lars le Dous og den faste tekniker Peter Lous har udgjort holdet bag »Selvsving«

Da beslutningen først var taget, blev den øjeblikkeligt effektueret og offentliggjort. På P1’s morgenflade fredag lød det sågar, som om morgenværterne knapt vidste, at »Selvsving« ikke længere er en del af fredagens faste indslag.

»Vi har snakket om at stoppe i et stykke tid, men det er jo lidt ligesom en skilsmisse, hvor man måske kredser lidt om det, men at tage den endelige beslutning er en voldsom og svær ting. Man er i tvivl: Er det det rigtige at gøre eller ej? Så det sker efter moden overvejelse, og det er ikke noget, som vi har involveret andre i,« siger Oliver Zahle.

Den sidste chance for at opleve »Selvsving« er, når de i næste weekend optræder i DR Koncerthuset og gør status over 2016 i fire shows, der i skrivende stund er meget tæt på at være udsolgt.
»At optræde i koncerthuset har været et highlight for os. Radio er jo et meget anonymt medie, hvor man ikke rigtig oplever publikum på den anden side, og man bliver heller ikke stoppet på gaden, fordi man lyder som én fra radioen. Så det har en været en stor og særlig oplevelse at stå live foran publikum. Derudover ser jeg sangene, som Jens Korse har skrevet, som vores store flagskib,« siger Oliver Zahle, som sammen med sine Selvsving-kollegaer på Facebook siger farvel til lytterne med ordene:

»Lars Løkke ville have sagt: Godnat og sov dårligt! Anders Fogh ville have råbt: Der er ikke mere at komme efter!!! Vi nøjes med at sige: Tak fordi I lyttede med.«

Det er endnu uvist, hvad P1 vil sende i stedet for »Selvsving«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.