Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Over 200.000 festede løs til Distortion i København

Hundredtusindvis har festet til Distortion i København. Den sidste aften er stille og rolig, siger politiet.

København. Tilfredsheden er stor hos folkene bag Distortion på den københavnske gadefests sidste aften.

Oven på en række angreb - senest mod en koncertarena i Manchester -har sikkerheden været et stort fokus, fortæller kommunikationschef Mai Young Øvlisen.

- Vi har heldigvis intet mærket til det. Kun det modsatte: At folk samles om et fællesskab, om alt det positive, og alt det der skaber livsglæde - en forhøjet vibration mellem folk, siger hun.

- Det er jo det, Distortion kan. Og når vi når i mål med det, kan vi ikke andet end bøje os i taknemmelighed. Det er virkelig gået rigtig, rigtig godt, tilføjer kommunikationschefen.

Lørdag fortsætter festen for anden dag i streg på Refshaleøen.

Der er "helt stille og roligt", siger vagtchef Henrik Svejstrup fra Københavns Politi.

- Der er omkring 1300 deltagere lige nu, sagde han lørdag aften ved en 20.30-tiden.

Onsdag var det Nørrebro og torsdag Vesterbro i København, der lagde gader til Distortion.

Arrangørerne bag vurderer, at der har været cirka 100.000 deltagere begge dage.

Gadefesterne på Nørrebro og Vesterbro afledte sammenlagt 46 anholdelser, oplyste vicepolitiinspektør Henrik Møller Jakobsen fra Københavns Politi fredag. En del af dem havde dog slet ikke noget med gadefesten af gøre, tilføjede han.

- Vi har ikke haft nogen som helst hændelser ud over en normal onsdag eller torsdag i København. Det er jo fantastisk, at vi kan drive 100.000 mennesker på gaden, og så trives folk i fred og fordragelighed, siger Mai Young Øvlisen.

- Det er vi rigtig stolte af fra Distortions side, og vi er glade for, at vores publikum har passet på hinanden og også i højere grad på byen.

Kommunikationschefen oplyser, at der endnu ikke er tal på, hvor mange der har besøgt Refshaleøen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.