Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Oprop!« - flyvebladsmystik fra 2. Verdenskrig er måske opklaret

9. april 1940 kastede tyskerne løbesedler ned til den danske befolkning om, at landet var besat. Øverst stod »Oprop!« Var det en dårlig oversættelse fra tysk til dansk? Nej, siger historiker Hans Christian Bjerg. Det var en dårlig oversættelse fra norsk til dansk, for tyskerne var dybest set kun interesseret i Norge.

»Oprop« til de norske soldater og det norske folk.
»Oprop« til de norske soldater og det norske folk.

Danskerne har i 76 år smågrinet over tyskernes flyveblad om »Oprop!«, der 9. april 1940 blev kastet ned fra tyske fly over hele landet, da tyskerne besatte Danmark.

Morskaben skyldtes, at tyskerne åbenbart ikke kunne ordentligt dansk. Resten af løbesedlens tekst var ligeledes forfattet på dårligt dansk, som lod ane, at tyskerne ikke havde ulejliget sig med at finde en danskkyndig, selv om man ofrede militære ressourcer på at besætte os.

Men måske var der slet ikke tale om en dårlig oversættelse fra tysk til dansk.

Forhenværende overarkivar Hans Christian Bjerg har fundet tyskernes tilsvarende »Oprop« til nordmændene, der ligeledes blev kastet ned fra luften, og som indeholder mange af de samme vendinger og »fejl« i teksten som den danske.

Det er Hans Christian Bjergs vurdering, at løbesedlens tekst oprindeligt blev udformet på norsk, og at fejlene i den danske løbeseddel altså ikke skyldtes fejloversættelser fra tysk til dansk. Men at det var det norske indhold, der på grund af tidsnød hastigt og ufuldkomment blev søgt ændret til dansk og også blev anvendt over Danmark.

Flyvebladet som blev kastet ud til Danmarks soldater og Danmarks folk fra tyske fly 9. april 1940, og som minder meget om det tilsvarende på norsk.
Flyvebladet som blev kastet ud til Danmarks soldater og Danmarks folk fra tyske fly 9. april 1940, og som minder meget om det tilsvarende på norsk.

Det danske »Oprops« betydning

Men har det betydning i en større historisk sammenhæng? Ja, er Bjergs svar, for der har længe hersket en debat om, hvorfor Danmark overhovedet blev besat.

Adolf Hitlers og nazisternes hovedinteresse var Norge, som de ønskede at sikre sig af strategiske grunde. Dels fordi mineraler fra Sverige kunne transporteres gennem Norge, dels på grund af tyskernes frygt for, at Sydnorge ville blive anvendt som opmarchområde i forbindelse med en allieret invasion af Tysklands bløde nordflanke.

 

Danmark havde i virkeligheden ikke nazisternes store interesse, og de ønskede næppe unødvendigt at binde tropper i nabolandet. Men i takt med den tyske planlægning af en sikring af Sydnorge, skønnede man imidlertid, at det var nødvendigt også at besætte Danmark for at kunne føre materiel ad luftvejen og med jernbaner nordpå. Det havde ikke været planen fra begyndelsen.

Hitlers frygt for britisk indgriben var ikke ubegrundet. 28. marts 1940 havde de allierede magter besluttet sig for et felttog mod Norge for at standse malmtransporterne fra Sverige. Planen omfattede minering og en efterfølgende landgang i det sydlige Norge. De allierede anede intet om nazisternes samtidige angrebsplaner.

Hvorfor blev Danmark besat?

Hans Christian Bjerg understreger, at Hitlers angrebsplaner mod Skandinavien drejede sig om Norge, og at Danmark kun var relevant i forbindelse med forsyningslinjer, og at tyskerne kun var interesseret i en besættelse af Danmark, der kunne sikre disse forsyningslinjer.

Det danske forsvar var endvidere så svagt, at det ikke kostede den store indsats at besætte landet. I denne forbindelse var det velkendt, at briterne betragtede Danmark som en del af tysk interessesfære, så fra tysk side regnede man ikke med den store protest, hvis man besatte Danmark.

Så tyskerne udarbejdede altså løbesedlen med »Oprop« i forbindelse med besættelsen af Norge, og da man meget sent besluttede sig for også at besætte Danmark, brugte man den norske løbeseddel som udgangspunkt for en dårlig oversættelse fra norsk til dansk.

 

»Den norsksprogede løbeseddel over Danmark synes at bekræfte, at tyskerne først meget sent i planlægningen besluttede at gennemføre en egentlig besættelse af Danmark. For hvis Danmark tidligt havde været med i planlægningen, så havde de vel lavet en dansk seddel,« konkluderer Hans Christian Bjerg.

»Oprop« til de norske soldater og det norske folk.
»Oprop« til de norske soldater og det norske folk.

Tyskernes syn på danskere og nordmænd

Tyskerne fik således ikke tid til at formulere så meget om på de »Oprop«, som de smed ud over Norge og Danmark.

Til gengæld var de ifølge Hans Christian Bjerg klar over både ligheder og forskelle mellem danskerne og nordmændene.

Ved besættelsen af Norge og Danmark i 1940 uddelte Wehrmacht til de tyske tropper i de to lande anvisninger på, hvorledes de tyske soldater skulle behandle indbyggerne i de to lande.

Anvisningerne er interessante, da de afspejler, hvorledes tyskerne så på de to nordiske folkeslag, samtidig med at de var formuleret på samme måde.

Om danskerne skrev tyskerne, at danskerne var frihedselskende og selvbevidste. Endvidere skrev man, at danskerne besidder megen bondesnuhed og forstillelse, der grænser til uoprigtighed. Desuden elsker danskerne en behagelig tilværelse i hjemmet og afskyr krig: »For det nationalsocialistiske Tyskland er der med få undtagelser ingen forståelse for.«

Cirkulæret om nordmændene lignede meget, men man bemærkede, at nordmændene var tilknappede og tilbageholdne, langsomme i tænkning og handling og mistroiske over for alt fremmed.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.