Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Oprør mod den tragiske kvinde

Interview: Adda Djørup får inspiration fra alt fra Dostojevskij og Kafka til Anders And og Alt for Damerne. Den 37-årige forfatter til den aktuelle roman »Den mindste modstand« fortæller her om at bruge humor i litteraturen og om manglen på muntre kvindelige romankarakterer.

»Humoren tiltaler mig meget. Uanset hvad man skriver, så handler det om et problem, og der er humoren måske en lidt mere subtil måde at se tingene på. Med humoren kan man undersøge og kritisere uden at fordømme,« siger Adda Djørup, der er aktuel med romanen »Den mindste modstand«.
»Humoren tiltaler mig meget. Uanset hvad man skriver, så handler det om et problem, og der er humoren måske en lidt mere subtil måde at se tingene på. Med humoren kan man undersøge og kritisere uden at fordømme,« siger Adda Djørup, der er aktuel med romanen »Den mindste modstand«.

Der er for få muntre kvinder i litteraturen. Det er udgangspunktet for Adda Djørups eksistentielle roman »Den mindste modstand« om kvinden Emma Dombernovsky.

En kvinde i trediverne, der helt bevidst bruger det meste af sin tid på at spekulere over de store spørgsmål og overhovedet ikke lider under det. Tværtimod. Hun nyder det.

»Jeg synes, der er et hul i litteraturen. Hvis jeg tænker på de store kvindelige romankarakterer, så er de alle sammen temmelig tragiske,« siger Adda Djørup og nævner som eksempel Gustave Flauberts klassiker fra 1857 »Madame Bovary« om den utro lægefrue Emma Bovary.

I den anden grøft er den mere letbenede chick lit-genre. Det er imellem de to yderpoler, at Adda Djørup gerne vil lægge sig med historien om Emma, der, mens hendes kæreste er i Australien, er ham utro og nu ikke ved, hvem faderen til det barn, hun venter sig, er. Samtidig kæmper Emma med at få begravet sin farmor, hvis sommerhus hun lige har arvet.

»Jeg synes, det er interessant at have en karakter, som nok er lidt løjerlig og latterlig, men ikke dum. Emma er en egenrådig type, der uden at være en spektakulær heltetype eller det spektakulære modsatte bare er et menneske, som har forliget sig med livet uden at gøre stort ståhej ud af det,« siger den 37-årige forfatter.

Da vi mødes, er Adda Djørups to-årige datter, Madicken, også i villalejligheden på Amager. Hun er opkaldt efter Astrid Lindgrens berømte karakter, der, som Adda Djørup siger, har det, som en hver far og mor ønsker, at deres børn skal have det. Astrid Lindgrens bøger var også blandt favoritterne for Adda Djørup, da hun som barn spenderede en stor del af sin tid på Christiansbjerg Kommunebibliotek i Århus.

»Ideer skal hvile«
»Den mindste modstand« er Adda Djørups tredje udgivelse. Hun debuterede i 2005 med »Monsieurs monologer«. En digtsamling, der høstede megen ros, bl.a. fra Berlingskes anmelder Jørgen Johansen, som gav den fem stjerner. Adda Djørup skrev »Monsieurs monologer«, mens hun var ved at færdiggøre sin bachelorgrad i litteratur under et studieophold i Madrid. I første omgang røg digtsamlingen ned i skrivebordsskuffen, men da hun kom tilbage til Danmark, fandt hun ud af, at den var færdig og fik den udgivet.

Herefter kastede hun sig for alvor over skriveriet og droppede de akademiske studier, hun aldrig rigtig trivedes med. I 2007 udkom »Hvis man begyndte at spørge sig selv«. Om novellesamlingen skrev Berlingskes anmelder Mai Misfeldt:

»Adda Djørup er et forholdsvist nyt navn i dansk litteratur, men tag ikke fejl af det. Her er en forfatter, der skriver med en livsklog erfaring og samtidig kan lege som et barn.«

I sit arbejde som forfatter leger Adda Djørup også med mange forskellige litterære ideer på én gang.

»Ideer skal hvile, før man kan vurdere, om de rigtig holder eller ej, og mens de hviler, kan man jo passende foretage sig noget andet,« siger hun med et grin og fortæller, at ideerne er i mange forskellige faser. Fra tre ord på en serviet til halve manuskripter.

»Jeg har et totalt overflow af ideer. Jeg bliver nødt til at få dem ud af hovedet, ellers jammer det.« Adda Djørup bliver inspireret af alt fra faktiske hændelser og optrin, hun selv oplever, til bøger, hun læser. Men at pege på et bestemt litterært forbillede er vanskeligt for hende.

»Der er enormt meget, jeg er inspireret af. Når jeg skal formulere for mig selv, hvad det er, jeg er i gang med at skrive, så kan jeg finde på at lave nogle lange lister, hvor der f.eks. står: Den her bog er Dostojevskij møder Kafka, møder Anders And, møder Alt for Damerne, møder en eller anden femte med et tvist, men husk, at du ikke skal gøre, ligesom ham der gør i den der bog. Det er en slags mosaik, og inspirationen kommer alle mulige steder fra.«

Med humor som værktøj
»Den mindste modstand« er gennemsyret af humor. I den sproglige tone såvel som i de til tider groteske episoder i romanen. Og det er et helt bevidst greb.

»Humoren tiltaler mig meget. Uanset hvad man skriver, så handler det om et problem, og der er humoren måske en lidt mere subtil måde at se tingene på. Med humoren kan man undersøge og kritisere uden at fordømme,« siger Adda Djørup og tilføjer, at hun også godt kan lide det element, at humoren kræver en vågen læser.

»Man må stole på, at læserne er mindst lige så intelligente som én selv, og det gør det befordrende at skrive. Man må også stole på, at de er interesserede i at læse efter nuancen, og at de er indstillede på at tage humoren alvorligt. Det er der, det bliver interessant; når man vil noget med at være morsom.«

Adda Djørup har hoppet fra genre til genre. Fra lyrik til noveller til romanen. Hver gang har hun tvunget sig selv til at begynde helt forfra. Nu har hun givet sig selv en ny stor udfordring: Hun er i gang med at skrive librettoen til en opera, som komponisten Erik Bach komponerer musikken til. Selvom hun på forhånd intet vidste om opera.

»Det er faktisk en stor befrielse at sætte sig selv midt ud på det blanke hvide papir hver gang og tænke: Hvordan kommer jeg så videre herfra. Det giver kreativiteten et boost. Så er alt ligesom tilladt,« siger hun og lover, at der også i operaen vil komme et humoristisk tvist.

»Det bliver helt vildt langt ude,« siger Adda Djørup og griner højt.

»I opera må det gerne tage ti minutter at dø, og store følelser er tilladt. Det bliver en vild historie.«

Hvorfor der er så langt mellem de muntre kvindelige romankarakterer som Emma Dombernovsky fra »Den mindste modstand« i verdenslitteraturen, har Adda Djørup svært ved at svare på. Hun er ikke meget for kategoriske udmeldinger og mener, at der er ganske komplicerede forhold på spil.

»Mit forsigtige forsøg på et svar må blive, at det dels har at gøre med kvinders historiske sociale og økonomiske situation og deres manglende position i litteraturen indtil for ganske nylig. Og dels, hvis vi kigger på den mere moderne litteratur, at eksistentialisme og munterhed ikke er det mest sete makkerpar. Livets store meningsløshed betragtes vel af de fleste som noget, der per se er kilde til lidelse. Men hvorfor egentlig?« spørger Adda Djørup.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.