Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Omdiskuteret film om kvinder i forhold nomineres til Bodilprisen

Filmen "En frygtelig kvinde" af Christian Tafdrup har skabt stor debat. Nu er den nomineret til en Bodil.

Skuespilleren Amanda Collin er nomineret for bedste kvindelige hovedrolle i »En frygtelig kvinde«, der ligeledes er nomineret til bedste danske film.
Skuespilleren Amanda Collin er nomineret for bedste kvindelige hovedrolle i »En frygtelig kvinde«, der ligeledes er nomineret til bedste danske film.

De nominerede til Danmarks ældste filmpris, Bodilprisen, blev torsdag blevet offentliggjort via Twitter.

Her kunne den stærkt debatterede film "En frygtelig kvinde" indkassere nomineringer i kategorierne for bedste danske film og for bedste kvindelige hovedrolle, hvor Amanda Collin er nomineret.

Filmen har delt vandene, da den portrætterer kvinder som værende meget dominerende i forhold. I filmen bliver manden Rasmus manipuleret af sin kæreste Marie, som fratager ham mandigheden ifølge kritikken.

Den er løst baseret på instruktør Christian Tafdrups egne oplevelser i forhold, hvorfor han flere gange er kommet med sin holdning til kvinders opførsel i forhold. Og det har sat gang i debatten.

Men det har altså ikke afholdt filmen fra at blive nomineret til Bodilprisen.

Hvert år uddeles statuetterne inden for kategorier som bedste danske film og bedste manuskript.

Ud over "En frygtelig kvinde" er de nominerede for bedste danske film: "Underverden", "Team Hurricane", "Mens Vi Lever" og "Vinterbrødre".

Tre af de nominerede film er instrueret af tre spillefilmsdebutanter i form af Annika Berg for "Team Hurricane", Hlynur Palmason for "Vinterbrødre" og Mehdi Avaz for "Mens vi lever".

Instruktør Fenar Ahmad og hans film "Underverden" løber med det største antal nomineringer, hvor filmen modtager fem af slagsen.

De nominerede til bedste kvindelige hovedrolle er Amanda Collin for "En frygtelig kvinde", Frederikke Dahl Hansen for "Danmark", Trine Dyrholm for "Du forsvinder", Danica Curcic for "Darling" og det unge ensemble i "Team Hurricane".

De nominerede til bedste mandlige hovedrolle er Dar Salim for "Underverden", Elliott Crosset Hove for "Vinterbrødre", Dejan Cukic for "Fantasten", Sebastian Jessen for "Mens vi lever" og Mikkel Boe Følsgaard for "Den bedste mand".

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.