Øvig åbner hippie-værksted

Forfatter Peter Øvig Knudsen giver gratis smagsprøver på sin anden bog om hippiebevægelsen

Peter Øvig Knudsen inviterer nu læsere indenfor i sit skriveværksted. I de kommende måneder vil han på www.hippienu.dk lægge tekststykker ud fra sin kommende bog, "Hippie 2 - Den sidste sommer". 

Forfatterens formål er, at efterlyse konkrete oplysninger til teksten. Det første uddrag handler om John Sylvest, som var en af Thylejrens centrale deltagere og blandt andet stod for opførelsen af lejrens supermarked. 

- Jeg har haft gode erfaringer med at efterlyse personer og oplysninger på vores website, fortæller Peter Øvig. - For eksempel fandt jeg frem til en af de mest myteomspændte københavnske hippier, Profet Olsen, der var forsvundet ud af landet for mange år siden. Her midt i februar tager jeg til Litauen, hvor Olsen er ved at bygge en ashram ude i en skov.

Hvis læsere har nyt eller mere om John Sylvest, kvitterer Peter Øvig med et signeret eksemplar af "Hippie 2", som udkommer i oktober.  

John Sylvest, som havde det borgerlige navn John Bruun Andersen, karakteriseres af Preben Maegaard, der var med under Thylejren, som en "førsteklasses distanceblænder."

 

 

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.