Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kollage

Nyt site om danske digtere er et fund

På netportalen »Lyrikporten« iscenesættes 28 af landets betydeligste digtere. Her kan alle få at vide, hvor poesien er i dag, hvorfor den skrives, og hvordan digterne gør sig foran et kamera.

»Lyrikporten« giver et indblik i moderne dansk poesi og er egentlig skabt til gymnasieelever. Alle andre litteraturinteresserede bør dog også klikke ind på netportalen.
»Lyrikporten« giver et indblik i moderne dansk poesi og er egentlig skabt til gymnasieelever. Alle andre litteraturinteresserede bør dog også klikke ind på netportalen.

»Styrken ligger i enkeltheden: Et hvidt rum. En digter. En tekst. Enkelthed.«

Sådan siger Jørgen Leth om netportalen Lyrikporten, hvor han på lektor Henrik Poulsens initiativ har fået 28 af Danmarks betydeligste digtere til at læse et eller flere digte op og siden svare på to spørgsmål: »Hvorfor skriver jeg digte?« og »Hvad kan få mig til at skrive digte?«

I præsentationsmaterialet påstås det desuden, at dansk digtning »er inde i en ny guldalder«. Det er måske sandt. Der skrives i hvert fald stærkere, mere særegen poesi nu end længe.

Men tidens »gyldne« digtere findes altså hovedsageligt i årgangene under 40 år, mens Lyrikporten også har valgt at inkludere digtere, der nok har skrevet lysende digte, men sjældent gør det længere. Det gælder eksempelvis, lad mig bare være ærlig, Henrik Nordbrandt og Søren Ulrik Thomsen.

At de er med, skaber dog et tankevækkende spænd i oplevelsen, hvor brugeren klikker sig rundt i kollagen af små film. Tydeligt bliver det ved at stille Søren Ulrik Thomsens svar om, hvorfor han digter, op mod Asta Olivia Nordenhofs. Han var del af 1980er generationen, der var opladet med patos, mens hun er fra 2000ernes digtscene, der netop ikke er dét.

Søren Ulrik Thomsen (f. 1956) forklarer således, hvordan han »skriver hvert enkelt digt for at redde en lille smule liv ud af dødens hænder.« Og at »Jeg er et stykke biologi, og det vil sige at jeg skal dø, men digtet skal måske ikke dø.«

Asta Olivia Nordenhof (f. 1988), vel nok den yngre generations vigtigste digter, leverer anderledes korte ikke-svar. »Hvorfor jeg digter?« spørger hun, og svarer »Det ved jeg ikke«. »Hvad der kan få mig til at skrive?« spørger hun så og svarer »Det kan alt«. That’s about it.

For de yngre digtere er digtningen heller ikke et kald i traditionel forstand. Olga Ravn (f. 1986), forklarer med en tautologi, at hun digter, fordi hun digter: Hun begyndte engang at skrive, og det er hun blevet ved med, og derfor kan hun ikke længere lade være. Fordi det simpelthen er blevet en måde at være i verden på.

Caspar Eric (f. 1987) forklarer, at han tidligere dyrkede sport, men da han holdt op stadig havde behov »for at gøre noget«. Digtningen blev dette »noget«, og han fortæller fint og afvæbnende om forberedelserne til at skrive. Om hvordan han først rydder op på sit værelse, »stener lidt rundt på internettet«, hvordan han skriver noter fra mobilen rent på computeren og »tit spiser jeg noget slik, ryger en cigaret.«

Den uhøjtidelige indstilling står i kontrast til de yngre digteres tro på poesien og dens potentielle evne til at ændre virkeligheden. Tydeligst forklarer Theis Ørntoft (f. 1984) måske poesisynet: »Jeg skriver digte for at bearbejde og forandre den materie, som verden består af.«

Vidnesbyrd om moderne dansk poesi

Fælles for digterne på tværs af generationerne er en form for tvivl om, hvor digtene kommer fra. Den står i en slags kontrast til den sikkerhed, digterne udviser i oplæsningen, der også spejler deres syn på poesien. Søren Ulrik Thomsen der læser med sine alvorsfulde, uhyre præcise moduleringer, Asta Olivia Nordenhof der taler i halvt tempo, som i slowmotion og ikke ulig Inger Christensen, Christel Wiinblads (f. 1980) åbne, sårbare fynske.

Ja, der er meget at forholde sig til på én gang i selskab med de 28 digtere: Digtene, måden de læses op på, svarene på, hvorfor de er skrevet, og den måde, digterne bærer sig selv på på den diskrete, men også nådesløse hvide baggrund.

Som Søren Ulrik Thomsen i tweedjakke, opsmøgede blå jeans, sorte lædersko og seler om topmaven. Han ligner mest en glemt LO-formand, mens den brillante digter Marianne Larsen (f. 1951) med sit trætte hår og sine tunge briller minder om en hårdt prøvet socialrådgiver.

Der er naturligvis også Jørgen Leth (f. 1937) i hvid hørskjorte over løse bukser, gummisko. Et look, som Pablo Llambias (f. 1964), også benytter, blot i en mere krøllet udgave, der matcher hans depressive digte og digtsyn.

Der er hos Pablo Llambias, som hos flere af de andre, en så perfekt korrespondance mellem digtene og fremtrædenen, at det ligner skuespil. Betragtes de 28 film som sådan, som små scener, så tegnes kostumerne i kvindernes tilfælde af sandaler og blandt mændene af sneakers.

»Lyrikporten« er, som det turde fremgå, en oplevelse i mange, mere eller mindre relevante dimensioner og et fund for de gymnasieelever, den egentlig er skabt til. Alle andre litteraturinteresserede bør nu også klikke ind. Den er nemlig et vidnesbyrd om moderne dansk poesi, hvor kun enkelte savnes: Morten Chemnitz, Simon Grotrian, Bjørn Rasmussen og, naturligvis, the outlaw himself, Yahya Hassan.

Men i stedet for at fokusere på tomrummene, er det værd at glædes over fylden. I ordene, stemmerne, billederne. Og over det, Leth påpegede: Et hvidt rum. En digter. En tekst. Enkelthed.

»Lyrikporten« kan opleves på www.28 danske digtere@gyldendal.dk. Blandt de øvrige medvirkende er Peter Laugesen, Mette Moestrup, Niels Frank, Lea Marie Løppenthin, Ursula Andkjær Olsen, Pia Tafdrup & Klaus Høeck.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.