Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nyt råd vil redde tegneserien

Tegneserien lever og har det godt - bare ikke i Danmark, hvor det er alt for vanskeligt at leve som tegneseriekunstner. Det vil et kommende Dansk Tegneserieråd gøre noget ved.

Peter Snejbjerg, der står bag denne tegning fra Lords of Misrule«, er medinitiativtager til Dansk Tegneserieråd.
Peter Snejbjerg, der står bag denne tegning fra Lords of Misrule«, er medinitiativtager til Dansk Tegneserieråd.

Tegneseriemediet har været i gevaldig udvikling i de seneste par årtier. Det som en gang blev betragtet som læsestof for børn og barnlige voksne har vundet respekt som selvstændig kunstart med sine egne særlige kvaliteter. Alligevel mener en gruppe danske tegnere og tegneserie-entusiaster, at mediet herhjemme befinder sig i en form for krise, og det har de tænkt sig at gøre noget ved. Gennem et par år har de forberedt dannelsen af et nationalt tegneserieråd, der kan gøre for tegneserien, hvad Det Danske Akademi gør for litteraturen. Torsdag den 26. marts er der derfor stiftende generalforsamling i Dansk Tegneserieråd.

»Tegneserien har det egentlig godt internationalt og som kunstart. Men i Danmark manglede den gehør i det kulturelle landskab. Der er ikke nok personer, der laver gode tegneserier, og der er ikke nok, der læser dem, som bliver lavet,« siger Matthias Wivel, der er en af initiativtagerne til rådet.

Initiativet har været under forberedelse i et par år. I Danmark er der paradoksalt nok mange tegneserielæsere i forhold til det samlede antal indbyggere, alligevel halter landet bagefter på tegneseriefronten, siger Matthias Wivel. Rådet har blandt andet skelet til Sverige, der har et tilsvarende råd i Seriefrämjandet, og hvor der længe har været en velfungerende uddannelse for tegneseriekunstnere.

»Helt grundlæggende vil vi starte med, at kunstnerne får nogle større ambitioner, for eksempel ved at organisere workshops for tegnere eller endnu mere basalt at få etableret en tegneseriekunstner-uddannelse, ligesom man har i Sverige. Vi vil dog også kigge på, den måske vigtigste grund til, at der ikke er flere, der beskæftiger sig med tegneserier, nemlig at det er meget vanskeligt at få udgivet noget og distribueret til boghandlerne,« siger Matthias Wivel

Er det her ikke bare et spørgsmål om, at tegneserien som mange trykte medier har det vanskeligt og måske er ved at at dø ?

»Jeg vil hellere sige, at tegneserien som massemedium har et problem. I gamle dage kom tegneserier i store oplag og blev læst af enormt mange, og det er ikke sandsynligt, at vi kan komme tilbage dertil. Men jeg tror omvendt heller ikke på, at tegneserien dør i den digitale alder. Bøger er fysiske objekter, og tegneserier er det i endnu højere grad, og derfor vil folk også holde fast i dem i en digitaliseret alder,« siger Matthias Wivel,

Der har i de senere år været et kraftigt flow af ideer fra tegneserieverdenen til blandt andet film og computerspil, en udvikling som Matthias Wivel bifalder og gerne vil fastholde inden for landets grænser. Tegneserien skal nemlig ses om en del af det samlede kulturbillede, siger han.

»Vi vil ikke lave en lobby, der holder tegneserien kunstigt i live som i en ghetto. Vi vil bare gerne give mediet de samme muligheder, som andre kunstarter har,« siger Matthias Wivel.

Det omfatter den offentlige støtte, som rådet vil have undersøgt for at finde ud af, om den nuværende støtte fra Kunstrådet til tegneserieskabere er tilstrækkelig og målrettet nok.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.