Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nyt i ordbogen: Skodby, råkneppe, »tabe småkagerne« og 878 andre ord og udtryk

Fredag bliver Den Danske Ordbog opdateret med 881 nye ord. Der er tale om en blandet landhandel af gamle kendinge, nye ord og nye betydninger.

Har du tabt småkagerne?
Hvis du ikke er helt med på den overførte betydning af ovenstående spørgsmål, så er du ikke alene. En lynhurtig føler på Berlingskes redaktion udløser forskellige lettere tøvende gæt.

Men når Den Danske Ordbog på fredag bliver opdateret med 881 nye ord og udtryk, er der hjælp at hente. Et opslag på »tabe småkagerne« vil beskrive betydningen som »miste forstanden eller besindelsen; gøre eller sige noget dumt«, og den giver blandt andet følgende eksempel på brug af udtrykket: »Hvis regeringen tror, at reformen ikke får graverende konsekvenser, har den tabt småkagerne. Vi studerende forlænger ikke studiet for at leve det søde SU-liv.«

Opdateringen af Den Danske Ordbog byder både på nye ord i det danske sprog, nye betydninger, sammensatte ord, sjældent brugte fremmedord, faste udtryk og talemåder. Blandt de nyoptagede ord er delejerskab, swipe, paraatlet, pastaagtig, postfaktuel, skodby, stressteste, ruminere og råkneppe. Du kan se samtlige ord her.

En mindre del af de nyoptagne ord, er ord, der har fået en ny betydning og optræder i nye sammenhænge. Det gælder blandt andet »degenerere«, der som noget nyere nu også bliver brugt i en sammenhæng, hvor betydningen er, at »miste sin status som varemærke«.

Andre eksempler er »negerbolle« som skældsord, brodere i betydningen »drible eller spille sig forbi modstanderen i boldspil med teknisk krævende detaljer« og »kødædende« om mennesker.

»Sidstnævnte siger noget om udviklingen. Tidligere har man ikke haft brug for at beskrive mennesker som kødædende, fordi det var en selvfølge, at man spiste kød. Men sådan er det ikke i dag, hvor flere og flere ikke spiser dyr,« siger ledende redaktør af Den Danske Ordbog, Lars Trap-Jensen, og sammenligner med den sproglige udvikling på telefonfronten, hvor man før mobiltelefonens udbredelse ikke opererede med udtrykket fastnettelefon. Det ord kom først i brug, da der opstod et behov for at skelne.

Størstedelen af de 881 ord, der nu bliver optaget i Den Danske Ordbog, vil være særdeles velkendte for de fleste og er langt fra nye ord. Det gælder blandt andet agurkestav, gulstensvilla, studiejob og skralderum.

»Der er tale om en blandet landhandel. Vi behandler løbende de ord, der optræder i forskellige former for tekster, og de er langt fra alle nye ord. Vi har på nuværende tidspunkt registreret omkring 100.000 ord. Det betyder, at det typisk ikke er de mest centrale ord i det danske sprog, der melder sig som de næste nye ord, men der er i de fleste tilfælde tale om meget velkendte ord,« siger Lars Trap-Jensen.

Den Danske Ordbog bliver redigeret af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL), der udgiver og dokumenterer dansk sprog og litteratur.

»Det er vigtigt at registrere ordene, fordi der kommer nogen efter os. De skal kunne forstå kilder fra i dag, selvom ordene måske har skiftet betydning eller slet ikke er her mere. Når vi i dag læser H.C. Andersen eller Herman Bang, har vi jo også brug for en ordbog, fordi man på deres tid havde et andet ordforråd, end det vi bruger i dag,« siger Lars Trap-Jensen.

Et illustrativt eksempel er blandt andet ordet »lemfældig«, der i dag har en helt anden betydning, end det var tilfældet for 100 år siden. Da Herman Bang i 1887 beskrev, at en ung mand studerede jura »under sin farfaders lemfældige udsyn«, betød »lemfældig« ikke skødesløs eller tilfældig, men derimod nænsom og omhyggelig.

»Vi ved ikke, hvordan ordene vil ændre sig, så vi vil gerne sørge for, at eftertiden har på Den Danske Ordbog ligesom vi i dag har »Ordbog over det danske sprog«, der dækker tiden fra Holbergs tid og frem til 1950erne,« siger Lars Trap-Jensen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.