Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Arkæologi:

Nyt fund viser egyptisk dronning inden hun fik skæg

Dronning Hatshepsut blev en magtfuld farao, som på relieffer optrådte »forklædt« som muskuløs hersker med skæg. Nyfundne relieffer viser hende nu skægløs.

En af stenblokkene med den uskæggede Dronning Hatshepsut. Foto: Deutsches Archäologisches Institut
En af stenblokkene med den uskæggede Dronning Hatshepsut. Foto: Deutsches Archäologisches Institut

Nye fund i Egypten viser dronning Hatshepsut (1507-1458 f.Kr.) i sin tidlige regeringsfase som kvinde uden skæg. Det er bemærkelsesværdigt, fordi hun med tiden blev stadig mere maskulin og endda tog falsk skæg på for at understrege sin mandighed.

Dronning Hatshepsuts (navnet betyder »Den fremmeste blandt de fornemme damer«) regeringsperiode var på ingen måde sikker, og der er kun kendskab til få kvindelige herskere i oldtidens Egypten. Efter at hendes mand, Thutmose II, døde i 1479 f.Kr., blev Hatshepsut medregent for stedsønnen, Thutmose III, fordi han var ganske ung.

Man har tidligere ment, at hun blot holdt tronstolen varm for stedsønnen, men nyere fund viser, at hun var en selvstændig hersker og blev en af oldtidens mest magtfulde kvinder. Der var et par andre kvindelige faraoner, men Hatshepsut var den mest succesrige. Hun herskede i mindst 15 år og blev kendt som en af de faraoner, der byggede mest.

Da Thustmode III ovetog magten, blev Hatshepsuts navn fjernet fra bygningerne, men de senere års fund har genetableret hendes regeringstid som en af de mest dynamiske og interessante. Hun genskabte blandt andet et netværk af handelsruter og øgede derved Egyptens velstand.

Falsk skæg

Forleden udsendte det egyptiske ministerium for antikviteter en meddelelse om opdagelsen af flere stenblokke, der har udgjort en del af en af hendes bygningsværker. Blokkene er fundet på øen Elephantine, og relieffer på dem viser Hashepsut som ikkemuskuløs kvinde.

Stenblokkene menes at have været en del af et anlæg til ære for skaberguden Khnum. Derfor konkluderer de egyptiske arkæologer ifølge amerikanske Washington Post, at bygningen er blevet opført i den tidlige del af hendes regeringsperiode – før hun begyndte at blive fremstillet som en mandlig hersker.

De mener, at hun optrådte som stedsønnens medregent i den første periode, men snart handlede mere selvstændigt. Tidlige relieffer viser hende således i færd med at udføre kongelige handlinger som for eksempel at ofre til guderne og beordre obelisker ført op fra granitudgravninger ved Aswan.

Senere overtog hun de egentlige magtbeføjelser, som tilkom faraoen, hvorefter stedsønnen blev skubbet i baggrunden, og efterhånden optrådte hun som mand på relieffer med falsk skæg.

Der findes ikke samtidige kilder, der forklarer årsagen til hendes død. Men man har i 2007 identificeret et mumie, der synes at være hendes, og ifølge forskellige medicinske undersøgelser led hun af diabetes og døde muligvis af knoglekræft.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.