Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nyt DR-drama får premiere på verdenskendt festival

"Liberty", der er baseret på Jakob Ejersbos roman, er blevet udvalgt til filmfestivalen i Berlin.

Connie Nielsen medvirker i Liberty sammen med blandt andre Sofie Gråbøl og Carsten Bjørnlund. Scanpix/Valerie Macon
Connie Nielsen medvirker i Liberty sammen med blandt andre Sofie Gråbøl og Carsten Bjørnlund. Scanpix/Valerie Macon

Berlin. DR's nye dramaserie, "Liberty", får verdenspremiere på den internationale filmfestival i Berlin.

Det annoncerer DR på sin hjemmeside og tilføjer, at verdenspremieren finder sted i den tyske hovedstad mellem 15. og 25. februar, hvor festivalen løber af stablen.

Med den forestående visning af de to første afsnit af "Liberty" er det således anden gang, at en DR-dramaserie er udtaget til at blive fremvist på den anerkendte filmfestival.

- For tre år siden var vores dramaserie "Bedrag" udtaget til Berlin, og jeg er ovenud stolt over, at vi i DR nu igen får international anerkendelse for vores stadige og langsigtede fokus på tv-drama, siger DR's kulturdirektør, Tine Smedegaard Andersen, til dr.dk.

"Liberty" er baseret på Jakob Ejersbos roman af samme navn.

Handlingen udspiller sig i Tanzania i slutningen af 1980'erne, hvor to danske familier er udstationeret. Serien centrerer sig blandt andet i kollisionen mellem idealisme, kulturelle forskelle og lokal modstand, skriver DR.

På rollelisten er blandt andre Arvingerne-skuespilleren Carsten Bjørnlund, Forbrydelsen-stjernen Sofie Gråbøl og den danske Hollywood-skuespillerinde Connie Nielsen.

Det er kun få tv-serier, som har fået verdenspremiere på festivalen, og blandt de eksklusivt udvalgte har været den prisvindende serie "House of Cards".

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.