Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nyskabende barndomsfilm sejrede ved Golden Globe

Det blev »Boyhood«, der løb med den helt store hæder ved søndagens Golden Globe-prisuddeling, hvor den dansk-polske film »Ida« måtte se sig slået på målstregen.

Filmens instruktør, Richard Linklater.
Filmens instruktør, Richard Linklater.

Den blev kaldt nyskabende og eksperimenterende, og den tog 12 år at filme. Søndag aften kunne folkene bag den amerikanske filmsucces »Boyhood« glæde sig over en umiddelbar kulmination på deres bestræbelser, da filmen blev kåret som den bedste af sin slags i 2014 ved Golden Globes prisuddelinger i Beverly Hills i Californien.

I filmen ser man drengen Mason Junior, der bliver spillet af Ellar Coltrane. Som noget specielt valgte filmens instruktør Richard Linklater at skyde scenerne over 12 år, så skuespillerne kunne modnes undervejs i fortællingen.

»Dette er en meget personlig film for mig,« lød det fra en tydelig glad Peter Linklater i takketalen, hvor han også dedikerede prisen til sine forældre.

Golden Globe bliver betragtet som den næststørste pris i USA, naturligvis overgået af Oscar-statuetterne, der skal finde sine ejermænd i slutningen af februar.

I år var det tætteste, man kom på et dansk bidrag den polsk-danske film »Ida«, der var nomineret i kategorien »Bedste ikke-engelsksproget film«, hvor den dog måtte se sig slået af russiske Leviathan.

Som altid var der også hyldest til de individuelle præstationer, og her sejrede Julianne Moore som årets skuespillerinde for sin rolle i »Still Alice«, mens det hos mændene blev Eddie Reymayne, der vandt for sin præstation i »The Theory of Everything«.

I kategorien årets dramaserie var der på forhånd spået et tæt løb mellem fantasysuccesen »Game of Thrones« og den politiske thriller »House of Cards«, men det blev en helt tredje kandidat, der løb med hæderen. »The Affair«, der - som navnet indikerer - behandler en affære mellem to voksne mennesker, endte med at trække det længste strå.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.