Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nye syn på synden

Syv midtjyske museer har bedt en gruppe danske og internationale kunstnere fortolke de syv dødssynder. Giver de overhovedet mening mere – eller betragter vi dem snarere som en slags senmoderne dyder?

Det var et æble, der bragte synden ind i verden. Og gennem århundreder har forestillingen om synd og straf været en grundlæggende del af ikke bare den kristne tro, men også af jødedommen og islam. Især i den europæiske middelalder udvikledes syndsbegrebet med et regulært hierarki, hvor de syv såkaldte dødssynder – hovmod, grådighed, vrede, begær, fråseri, misundelse og dovenskab – rangerede helt i top og satte sig afgørende spor i kunst og kultur. Mest berømt er nok Dantes »Den guddommelige komedie« fra omkring år 1300, hvis malende beskrivelser af sjælens rejse gennem helvede og skærsild til himlen har inspireret såvel den klassiske kunst som moderne undergangsfilm og TV-serier.

Hvordan nutidens kunstnere tolker de syv dødssynder besluttede syv midtjyske museer at udforske i anledning af Europæisk Kulturhovedstad 2017. Resultatet, i form af et storstilet udstillingsprojekt på alle syv museer med en række både danske og internationalt anerkendte kunstnere, kan opleves fra 3. februar til 28. maj.

»Flere af os har tidligere været involveret i et andet fælles projekt, »Vandet«, og selv om vi er syv meget forskellige museer, havde vi lyst til at gøre noget sammen igen,« siger museumsdirektør Lise Jeppesen fra Randers Kunstmuseum, der er tovholder på projektet.

»Da vi hørte, at Aarhus havde valgt temaet »Gentænk« til Kulturhovedstad 2017, blev vi inspireret til et projekt, hvor vi gentænker de værdier, vi har i samfundet i dag. Og her var det helt oplagt også at fokusere på en moderne fortolkning af de syv dødssynder – ikke mindst fordi den tidligere biskop Jan Lindhardt netop var kommet med en bog, hvor han konkluderede, at mange af de klassiske dødssynder i dag nærmest betragtes som en slags senmoderne dyder, der hjælper os i vores stræben efter en bedre tilværelse,« forklarer hun.

»Det var en pointe, vi meget gerne ville grave videre i. Vi kan jo se, hvordan disse meget menneskelige synder afspejler sig ned gennem næsten hele kunsthistorien, og vi har alle værker i vores samlinger, der på forskellig vis beskæftiger sig med synden. Men i stedet for alene at fokusere historisk på emnet kom vi frem til, at det virkelig interessante ville være at invitere en række samtidskunstnere til at skabe nye værker, der med udgangspunkt i den klassiske kunst gentænker de syv dødssynder. I en tid, hvor kristendommen ikke længere har monopol på at fortolke vores værdier, har synden så overhovedet nogen betydning, nogen gyldighed som moralsk rettesnor?«

Det er blevet til syv meget forskellige tolkninger og syv meget forskellige udstillinger.

MUSE®UM i Skive har bedt videokunstneren Katja Bjørn om med udgangspunkt i »misundelse« at skabe en række nye værker til opstilling i byrummet.

Danske Martin Erik Andersen, René Schmidt og »Vinyl Terror & Horror« alias Camilla Sørensen arbejder på Horsens Kunstmuseum i en række meget forskellige billeder, skulpturer og installationer med synden »vrede«.

Skovgaard Museet i Viborg lægger hus til den engelske billedkunstner Rebecca Louise Laws fortolkning af »hovmod«, hvor museets store sal fyldes med blomster, der i løbet af udstillingen langsomt visner og forgår.

De to danske kunstnere Peter Linde Busk og Alexander Tovborg og norske Steinar Haga Kristensen skaber på Holstebro Kunstmuseum et opdateret ikonografisk skema, der genfortolker begrebet »grådighed«.

Den dansk-tyske kunstner Christian Lemmertz undersøger i samarbejde med amerikanske Jenny Holzer det indbyrdes forhold mellem lyst, vold og aggression i udstillingen om »begær« på Randers Kunstmuseum.

På Glasmuseet Ebeltoft tager de to mexikanske glaskunstnere, Jamex og Einar de la Torre et farvestrålende og humoristisk livtag med »dovenskab«.

Og på Museet for Religiøs Kunst i Lemvig har den amerikanske kunstner Barbara Kruger beklædt vægge og gulv i en af museets sale med ord – som en moderne illustration af synden »fråseri«.

»Det har været rigtig sjovt at følge, hvordan de enkelte kunstnere har grebet opgaven an. De arbejder jo med vidt forskellige materialer og medier, men jeg synes, det er imponerende, hvordan de alle har grebet den etiske udfordring og har haft modet til at beskæftige sig med det åndelige,« siger Lise Jeppesen. »Det er jo ikke religiøse kunstnere, vi har valgt, men de har haft en tydelig interesse for, hvordan vi som samfund betragter de syv dødssynder, som jo er såre eksistentielle og meget menneskelige og allestedsnærværende.«

Lise Jeppesen kunne godt tænke sig, at publikum benytter »De syv dødssynder« som anledning til en pilgrimstur ud i det midtjyske.

»Det ville da være det optimale. I praksis er det nok de færreste, der når alle syv udstillinger – i hvert fald ikke på én dag. Der er langt fra Holstebro til Randers og fra Ebeltoft til Lemvig. Men vi har tilrettelagt det, så den ene udstilling kan ses som et oplæg til den næste. Og vi arbejder med en fælles billet, så man kan komme rundt og få alle de forskellige oplevelser.«

Lis Jeppesen ser selv udstillingsprojektet som en slags reflektionsrum.

»I den verdenspolitiske opstramning, der sker lige nu, hvor vi taler om krig, finanskrise, flygtningestrøm, klima, økologi og materialisme, tilbyder kunsten en vej ind til refleksion over mange af de her spørgsmål. Kunsten er jo ikke et område i sig selv, den har krydsflader med det hele, og det ser man også i de værker, der er skabt til udstillingen her. Det er vores store vision, netop fordi der i dag findes så få steder, hvor vi gentænker værdierne i vores samfund, at folk i det her møde med kunsten kan blive lidt klogere på det at være menneske.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.