Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nye målemetoder løfter sløret for skjulte seertal

De første resultater af en ny måde at tælle seere fra både traditionel TV-sening og digital streaming afslører, at over 300.000 seere i dag streamer TV-udsendelser fra mobiler og andre digitale aggregater.

En ny avanceret måde at registrere TV-streaming på digitale platforme som mobiler og tablets har afsløret, at over 300.000 danskere i dag benytter andre måder end traditionel TV-sening til at se programmer på.

Før nytår færdiggjorde markedsanalysefirmaet Kantar Gallup et nyt omfattende system for måling af danskernes seervaner. Ikke mindst den del af TV-seningen som foregår via nettet som online streaming. I går fremlagde analysefirmaet for første gang nøjagtige tal for, hvor mange danskere der foretrækker at se TV via internettet.

»Resultatet er, at vi har fået fat i flere seere, og dermed stiger det samlede niveau af TV-sening. Med de gamle målemetoder kunne vi registrere, at omkring 70.000 personer dagligt så TV via streaming. I dag kan vi notere, at tallet snarere er 390.000 – så det er en substantiel stigning. Det vidner om, at der har været en stor skjult seermasse, som vi nu kan registrere,« siger Alex Nielsen fra TV 2.

Han sidder i styregruppen for implementeringen af de nye målemetoder, som otte medier står bag, heriblandt DR, TV 2 og MGT Group.

Selv om DR og andre broadcastere i årevis har udsendt meddelelser om, at så og så mange har set et bestemt program via nettet, har tallene reelt været behæftet med stor usikkerhed. Selv om DR eksempelvis kunne notere, at DRs nye julekalender, »En anden verden«, blev streamet 100.000 gange, var det reelt ikke muligt at se, hvorvidt hvert stream blev set af et eller to par øjne – eller en hel børnefamilie. Det kan den nye, flerstrengede undersøgelsesmetode tage højde for.

Alligevel siger Alex Nielsen, at tallene stadig skal læses med varsomhed.

»Dels kan der være store sæsonudsving for TV-sening, dels kan der komme flere justeringer i løbet af den kommende tid. Det handler om, at der kan findes medieplayere og apps, som endnu mangler at blive målt til fulde. Samlet set forventer jeg, at de digitale seertal kommer endnu højere op. Det er også den retning, den generelle seeradfærd bevæger sig,« siger Alex Nielsen.

De 390.000 digitale seere omfatter også seere, der både streamer og ser TV på traditionel vis, mens 154.000 udelukkende ser TV som streaming. 2,5 procent af al sening er i dag streaming, ifølge den nye seer-undersøgelse.

En af årsagerne til, at nye seermålingsmetoder har været nødvendige, er blandt andet, at andelen af danskere helt uden TV i dag er oppe på syv procent.

Den nye seermåling benytter sig både af traditionel måleteknik, hvor et aggregat monteret i TV, PCer og smartphones registrerer, hvad der forbruges, og såkaldt cookiebaseret teknik hvor et stort antal personers digitale forbrug registreres.

Resultaterne fra de forskellige målemetoder fusioneres, og derved er det muligt at afdække forbrug fra grupper, der tidligere er »fløjet under radaren«.

Det har blandt andet været et problem, at over 40 procent af smartphonebrugere ikke har ønsket at få monteret aggregater, der afslørede deres specifikke forbrug på mobilen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.