Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ny udstilling sætter fokus på øen midt i DDR

Med Murens fald mistede Vestberlin sin særlige status og blev overhalet af det vilde Østberlin. Nu blæser vinden den anden vej. Ny udstilling sætter fokus på det modsætningsfyldte liv på øen midt i DDR.

Seksdagesløb i Sportpalast, januar 1962.
Seksdagesløb i Sportpalast, januar 1962.

BERLIN: Det seneste store kapitel i Berlins dramatiske historie er skrevet i Østberlin. Da Muren faldt i 1989, blev Østberlin med et slag omdannet til et stykke ureguleret land, hvor det nye Berlin kunne genopfinde sig selv i mødet mellem øst og vest. Her blev energien suget hen i en grad, så Vestberlin lå tilbage som »den anden halvdel«. Historien om først Murens fald og siden det genforenede Berlin var så stor, at man næsten kunne glemme, hvor unik Vestberlin var. Det minder en ny udstilling om. I Ephraim-Palais på kanten af det bizarre kvarter Nikolaiviertel, der ligger som en slags nyopført frilandsmuseum over det gamle Berlin lige bag Alexanderplatz, har Stiftung Stadtmuseum Berlin samlet genstande, dokumenter og kunst fra de godt 40 års liv omringet af DDR. Det er billeder på den særtilstand, som Vestberlin konstant befandt sig i. Et særligt fortættet drømmepotentiale, turbulens på et knappenålshoved og forhøjet temperatur som permanent tilstand, har kunstfilosoffen Gert Mattenklott beskrevet det som.

Udstillingen er inddelt i temaer, hvilket gør Vestberlins store modsætninger endnu tydeligere fremfor at skabe illusionen om en samlet identitet. Frihedsbegrebet er dog en konstant. Det blev italesat af den amerikanske præsident John F. Kennedy, der som »fri« borger erklærede sig som berliner. Det blev rundsendt af den statslige radiokanal Freies Berlin, og friheden blev brugt som et kampråb vendt mod den ufrie nabo, da den kontroversielle konservative mediemogul Axel Springer byggede et tårn, der lignede guld, tæt på grænsen til Østberlin. Et »skrig i vinden« kaldte han det. På udstillingen kan man se, hvordan han underholdt den politiske elite og det borgerlige Berlins spidser med inviterede kunstnere som den amerikanske sanger Sammy Davis Jr. Og udløste voldsom modstand fra ikke mindst den nye aktivistiske venstrefløj. Et åbent brev til Sammy Davis Jr. fra Sozialistische Deutsche Studentenbund illustrerer tidens voldsomme polarisering – langt fra den konsensussøgning, som det genforenede Tyskland repræsenterer i dag.

»Ville De også have sunget for Hitler i Sportpalast? Ønsker De det totale show?« spurgte brevskriverne Sammy Davis Jr.

Frihed til at leve anderledes

Springerhuset står på hjørnet af Axel-Springer-Straße og Rudi-Dutschke-Straße – opkaldt efter den marxistiske studenteroprører, der var flygtet fra DDR og prægede studenterpolitikken på Freie Universität. Frihed i Vestberlin betød også frihed til at leve anderledes. Frihed fra værnepligten. Frihed fra lukkereglerne om natten i Kreuzberg.

Illustration fra udstillingen.
Illustration fra udstillingen.

I et værelse indrettet som det berømte Hotel Bogota kan man i hovedtelefoner lytte til sange om Vestberlin gennem årene. Nina Hagen, David Bowie, Die Tödliche Doris og Gebrüder Blattschuss med »Kreuzberger Nächte sind lang«. Hotel Bogota i Schlüterstraße i Charlottenburg var i sig selv et stykke Vestberlin. Her boede jazzmusikere fra USA, her var litterær salon under Weimarrepublikken og kulturhovedkvarter for nazisterne, og under delingen blev det en slags pendant til New Yorks Chelsea Hotel, hvor kunstnere, rockmusikere og wannabes fra hele verden overnattede i den slidte aura af Berlins kulturelle frisind og dekadence. Hotel Bogota lukkede i 2013.

Udstillingen gør naturligvis meget ud af det alternative Vestberlin. Husbesætterne og spillestedet SO36 i Kreuzberg, hvor punken fra London slog rødder i sluthalvfjerdserne. Aktivister, protester og store demonstrationer. Mod USA, men også for. »Ho, Ho, Ho Chi Minh« blev mødt med »Ha, Ho, He – Nixon er okay«. Det borgerlige og det alternative fandtes side om side i Vestberlin. Som Axel-Springer-Straße og Rudi-Dutschke-Straße gør i dag.

I en afdeling om byplanlægning og arkitektur får man indblik i baggrunden for nogle af de katastrofer, som moderne arkitekter har forårsaget i Vestberlin. En plakat med et billede af et gammelt boligkvarter forklarer den nye filosofi: Ingen bygninger i forskellig højde. Ingen »tonstunge stukfacader med smagløs pseudostilistik på fronten af husene«. Ingen smalle gader. Ingen fabrikker og skoler midt i larmende byrum. Og ingen gudshuse mellem knejper og danselokaler. En illustration viser, hvordan byplanlæggere forestillede sig Oranienplatz i Kreuzberg som en gigantisk motorvejssløjfe efter amerikansk forbillede. Det blev forhindret af lokale protester.

BZ-avis fra 1981. Foto: Stadtmuseum Berlin
BZ-avis fra 1981. Foto: Stadtmuseum Berlin

Berlin er mere kontrastfyldt, rodet og beskidt end andre tyske storbyer. Det er en vigtig del af dens identitet og dens tiltrækningskraft. På museet citeres en sang af Hildegard Knef fra 1966. »Berlin, du bist viel zu flach geraten für die Schönheitskonkurrenz. Doch wer liebt schon nach Metermaßen, wenn du dich zu ihm bekennst?« Berlin elsker man ikke efter målestok.

Ephraim-Palais er i sig selv et produkt af Berlins historie. Det oprindelige rokokopalæ blev pillet ned af nazisterne. Facaden blev opmagasineret i stykker i bydelen Wedding, der efter krigen endte i vest. Da Østberlin begyndte at forberede fejringen af Berlins 750 års jubilæum i 1980erne med byggeriet af Nikolaiviertel, overgav Vestberlin facadestykkerne til Østberlin i en kulturel byttehandel. Herefter blev Ephraim-Palais genopbygget 12 meter nord for sin oprindelige beliggenhed.

Intellektuelle mødes i Vestberlin

I dag er Østberlin langt hen ad vejen normaliseret, og der bliver længere og længere mellem tomterne og de tomme fabriksruiner, selv om de stadig er der. Verden har igen fået øje på Vestberlins kvaliteter. Det er stadig i vest, at det intellektuelle Berlin mødes og læser de sydtyske aviser fæstnet på avisholdere i træ. Det er ikke mindst i Wedding og Neukölln, at nye kreative miljøer opstår. Det er i Schöneberg, at bøssescenen trives. De trendsøgende berlinske storbymagasiner er enige om, at øst har toppet, og at vest nu blomstrer op efter at have været glemt af historien. Men det er nødvendigvis et andet og nyt Vestberlin. Udstillingen i Ephraim-Palais minder om, at det gamle Vestberlin var en tilstand, der ikke findes længere, snarere end et sted.

Udstillingen »West:Berlin« kan ses på Stiftung Stadtmuseum Berlin, Ephraim-Palais, frem til 28. juni 2015. Læs mere på www.west.berlin.

Willy Brandt, der på det tidspunkt var overborgmester i Berlin, holder tale i 1960. Foto: Horst Siegmann
Willy Brandt, der på det tidspunkt var overborgmester i Berlin, holder tale i 1960. Foto: Horst Siegmann

Demonstration 1. maj 1959. Foto: Rolf Goetze
Demonstration 1. maj 1959. Foto: Rolf Goetze
29mag18.jpg

Kvinder kigger over Muren mod Østberlin i 1961.
Foto: Herbert Maschke
Kvinder kigger over Muren mod Østberlin i 1961. Foto: Herbert Maschke

Plakat der opfordrer til demonstrationer 1. maj 1989. Foto: Landesarchiv Berlin
Plakat der opfordrer til demonstrationer 1. maj 1989. Foto: Landesarchiv Berlin

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.