Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Arkæologi

Ny hule med en dødehavsrulle fundet

En intens arkæologisk efterforskning har fundet en ny 12. hule i Israel med en rulle fra bibelsk tid. Men uden tekst.

Arkæologer arbejder i den 12. hule (IAA). EPA/CASEY L. OLSON and OREN GUTFELD HANDOUT EDITORIAL USE ONLY/NO SALES
Arkæologer arbejder i den 12. hule (IAA). EPA/CASEY L. OLSON and OREN GUTFELD HANDOUT EDITORIAL USE ONLY/NO SALES

Israelske arkæologer har søgt efter flere huler, der kunne gemme pergamentsruller med bibelske tekster. I 1940erne og 1950erne blev de såkaldte dødehavdruller fundet i nærheden af Det døde Hav. Rullerne indeholdt både bibelske autoriserede tekster, som de optræder i Det gamle Testamente og apokryfe tekster, der ikke er medtaget i testamentet. Man mener, at teksterne er forfattet af et klosterlignende samfund af religiøse, der boede i nærheden. Fundet af Dødehavsrullerne er anset for at være blandt de vigtigste arkæologiske fund i det 20. årh.

Israelske arkæologer har i det sidste års tid været på jagt efter flere end de 11 huler, der allerede er fundet. Og nu er en 12. hule fundet, hvilket i sig selv er opsigtsvækkende, men resultatet er dog alligevel skuffende. Ifølge israelske arkæologer har hulen været røvet, hvilket forklarer, at tekststykker af samme type som Dødehavsrullerne har været til salg på antikmarkedet. Der var dog en enkelt rulle i hulen. Men den er blank, og forskere mener, at den har været forberedt til at blive skrevet på.

I en pressemeddelelse fra Hebrew Universitets Institut for Arkæologi siges der, at »selv om der ikke blev fundet ruller med skrift, og vi kun fandt et stykke pergament sammenrullet i en keramikkrukke, der var gjort klar til at blive skrevet på, så viser fundet, at hulen havde ruller, der er blevet stjålet.. Fundet omfatter krukker, som rullerne har været i, og tyvene har efterladt læderremme, som har været bundet om rullerne og klæde, som de var svøbt i«.

Det store puslespil med at samle de tusindvis af fragmentstykker fra Dødehavsrullerne fortsætter stadig. Der er fragmenter både i officielle institutter og i privateje, og en del fragmentstykker er havnet på det private marked, fordi de er blevet stjålet fra den 12. eller andre huler.

Lederen af Israels antikvitetsmyndigheder, Israel Hasson, siger til israelske medier: »Vi er i et kapløb med tyve. Israel må mobilisere de nødvendige ressourcer for at finde huler. Vi må simpethen systematisk gennemgå alle huler i ørkenen sydpå.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.