Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ny guldalder på vej i dansk animationsfilm

Indholdsmæssigt har Copenhagen Bombay længe leveret topkvalitet, når det gælder animationsfilm. Flere penge ville dog hjælpe guldalderen hurtigere på vej.

Arkivfoto. Ny guldalder på vej i dansk animationsfilm
Arkivfoto. Ny guldalder på vej i dansk animationsfilm

Hos Copenhagen Bombay på Refshalevej i København laver de en hel animationsfilm for det, ét minut af en Disney-film koster. Biografaktuelle »Nabospionen« er produceret for ti mio. kr., mens Disneys kommende »Biler 3« har et budget på 1,1 mia. kr. – altså 110 gange så meget.

»Vi kunne lave ligeså gode animationsfilm som dem fra Hollywood, hvis vi havde bare en tiendedel af deres penge, så det, at vi rent faktisk gør det for en hundreddel af deres udgifter, er naturstridigt. Vi er trænet til at være supereffektive, så i virkeligheden er vi dygtigere end dem i Hollywood. Jeg tror også, at det danske publikum ville få lyst til at se flere danske animationsfilm, hvis vi havde lidt flere penge,« siger Sarita Christensen, adm. direktør i Copenhagen Bombay.

Når pengene er små, bliver kreativiteten til gengæld stor. I sidste års »Den magiske juleæske« konstruerede instruktør Jacob Ley et træ, der kunne vendes flere forskellige veje, og dermed havde man pludselig en hel skov for næsten de samme penge. Hele tiden må man nøje overveje, hvor mange karakterer, der er råd til i en film, og hvor meget forskelligt tøj, de kan have på.

I Copenhagen Bombay er der 15 fastansatte, mens 45 andre årsværk laves af freelancere. En tredjedel af arbejdskraften bruges på spillefilm og resten påTV-serier til blandt andre DR, reklameopgaver og formidlingsopgaver, undervisning, salg og distribution.

Ifølge Sarita Christensen bruger vi slet ikke det store potentiale i dansk animationsfilm.

»Vi har en talentmasse af instruktører, der ikke bliver taget alvorligt, og det bliver vi nødt til at forholde os til. I animationsdelen af branchen ligger vi til at kunne gøre de almindelige film kunststykket efter, hvor mange af de dygtigste nu laver film i Hollywood. Det er ikke sket på en weekend, men det er sket over de seneste 20 år med et langt sejt træk,« siger hun.

For at få mere fokus på animationsfilm herhjemme var Sarita Christensen med til at etablere en producentforening for animationsproducenter kaldet Animationscirklen.

»Vi er 62 firmaer i Danmark, der arbejder med animation som hovederhverv, men der produceres kun to animationsfilm til biograferne hvert år. Det misforhold vil vi gerne rette op på. Gennem de senere år er animationsbranchen blevet groft tilsidesat. Tænk på, at vi er ligeså mange producenter i animationsbranchen som i live action-branchen. Vi får simpelthen for lille en del af pengene, så vi forventer, at der deles flere penge ud til animationsfilm i de kommende år.«

Historiefortælling for Lego

»Den kæmpestore bjørn« (2012) blev Copenhagen Bombays visitkort og gennembrud i omverdenens øjne.

»Det er ikke spillefilmene, der gør, at vi ligefrem tjener en masse penge, men de viser den kvalitet, vi mestrer inden for historiefortælling. Den succes er der ikke noget tilfældigt ved. Øvelse gør mester, og vi skal igennem manuskripterne op mod ti gange. De gange, det ikke er sket, har vi måttet betale dyre lærepenge som for eksempel på filmen »Rejsen til fjerkongens rige« (2014). Vores intentioner var for så vidt gode nok, men hånden på hjertet, så var filmen ikke produceret helt færdigt. Jeg havde for travlt og fik ikke blandet mig nok, og så var løbet kørt. Debutinstruktører skal hjælpes og nurses, så den film kom til at mangle en omgang eller to i maskinrummet, og det kunne man se. Den slog et hul i kassen på 2,8 mio. kr.«

Spillefilmen er således omdrejningspunktet:

»Filmene er kernen, og rundt omkring dem har vi nogle andre ringe. Vi arbejder for eksempel med koncepter tilTV-serier og læringsværktøjer, men historiefortællingen i det filmiske værk er den vigtigste driver, og det er på grund af filmene, at andre kunder kommer ind i butikken. Det kan godt være, at »Isblomstens hemmelighed« (2012) kun blev set af 1.700 i biograferne, men en af dem var chef i Lego, og bagefter fik vi en opgave, der gik ud på at lave nogle historier omkring deres mini-figures. Små historiefortalte reklamefilm.«

Genbrug og snusfornuft

Sarita Christensen tror ikke på co-produktioner. Hun arbejder med filmstudie-tanken fra USA som inspiration, hvor alt laves i samme hus.

»Jeg er stor fan af for eksempel Disneys »Zootropolis«. Den er vildt god og velproduceret. Dens budget og mange af de seneste Disney- og Pixar-film ligger på en mia. kr. Man ønsker sig uvilkårligt, at for filan, bare vi kunne få en lille portion af den store sum. Vi forsøger på samme måde som hos Disney at arbejde redaktionelt med vores idéer og gribe det an som i et stort filmstudie. Og når man sammenligner, får vi meget ud af pengene. Blot kan vi ikke lave 25 forskellige versioner af et story board til en film. Vi kan nå igennem en eller to gange,« siger hun og fortsætter:

»Meget tidligt skal vi derfor kvalificere historien. Vi kan ikke for eksempel have 65 mennesker stående i første scene og så ikke bruge dem igen. Vi skal også genbruge baggrunde, mere end de gør i USA. Vi bestemmer ikke, hvordan instruktørerne skal fortælle deres historier, men vi er nødt til at give dem en bevidsthed om, hvad delene af processen koster.«

Investerer risikovilligt

Hver enkelt film hos Copenhagen Bombay har sin egen økonomi.

»Risikoen for hver enkelt film er forskellig. Vi satser mange af vores egne penge i filmene og nok også for mange. På koncernniveau investerer vi fra 15 til 18 pct. af budgettet selv, mens bestyrelsen mener, og vi nok kun gå ind med 7,5 pct., hvis det skulle være ansvarligt. Vi er heldigvis meget effektive, men der er alligevel grænser for, hvor hårdt man kan presse medarbejderne, så for et par år siden vurderede jeg, at de skulle have mere luft og vi skulle have et sjovere maskinrum, hvor filmene kunne blive bedre.«

Hvis det totale budget på ti mio. kr. skal tjenes hjem, skal den aktuelle film »Nabospionen« sælge 550.000 billetter i hele verden. Det er ikke realistisk, men ved et salg på 100.000 billetter har Copenhagen Bombay i det mindste sine penge hjemme igen. Det sker typisk i løbet af tre til fire år på sådan en film.

»Efterhånden har vi opbygget gode salgskontakter over hele verden, og det internationale billetsalg er en vigtig del af indtjeningen. For eksempel solgte »Den kæmpestore bjørn« over 150.000 biografbilletter i Frankrig, siger Sarita Christensen.

Emoji-filmen forbudt

Copenhagen Bombay er det danske animationsselskab, der arbejder mest målrettet med nye forfatterdrevne historier. Er Sarita Christensen så ikke skuffet, når danske forældre i hobetal slæber deres børn ind for at se en så pinligt ringe film som »Emoji-filmen«?

»Jeg har forbudt mine børn at gå ind og se den, haha. Jeg bliver selvfølgelig lidt modfalden, når jeg hører om den films omsætningstal, men bagefter bliver jeg kampivrig og går endnu mere ind for min egen sag. Jeg kan jo ikke påstå over for politikerne, at ingen vil se de dårlige amerikanske animationsfilm, men jeg kan sige til dem, at alt, hvad vi laver, er produceret her i studiet, og vi skaber mange arbejdspladser. Jeg er selv til tider en uambitiøs forælder, der sidder i sofaen og spiser de dårligste chips og ser »De unge mødre«. Jeg orker heller ikke altid, når noget bliver for arty-farty. Vi må bare sørge for, at der er nogle vitaminer i de film, vi laver. Det har vi pligt til over for børnene, så de ikke får set alt for mange dårligt sammenflikkede midtsøgende film.«

jwj@berlingske.dk

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.