Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ny CEPOS-rapport: Statens dominans på medie­markedet vokser

Staten fylder mere i det danske mediebillede end i lande, som vi normalt sammenligner os med. Det viser en ny rapport fra CEPOS. I Venstre finder man udviklingen problematisk, mens Socialdemokratiet er uenig.

Mens den offentlige støtte til private medier er faldet fra 2011 til 2015, er licens-indtægterne i samme periode steget, viser Cepos’ rapport om det danske mediebillede. Foto: Niels Ahlmann Olesen
Mens den offentlige støtte til private medier er faldet fra 2011 til 2015, er licens-indtægterne i samme periode steget, viser Cepos’ rapport om det danske mediebillede. Foto: Niels Ahlmann Olesen

Staten bliver mere og mere dominerende i det danske mediebillede, og udviklingen bliver understøttet af den danske mediepolitik. Det påpeger en ny rapport fra den liberale tænketank CEPOS, som bliver offentliggjort i dag.

»Især er det statslige Danmarks Radio ved at fortrænge de private dagblade, som i forvejen er teknologisk udfordret i deres forretningsmodel« og »statsstøtten til DR er også med til at hæmme den markedsdrevne innovation«, lyder det i rapporten, der er lavet på CEPOS’ initiativ og i et samarbejde med medieforsker Nils G. Indahl, der er ekstern lektor ved Københavns Universitet.

Rapportens analyse viser blandt andet, at der næsten er lige så mange statsligt som privatansatte nyhedsjournalister i Danmark, og at det danske mediemarked på det område adskiller sig fra Norge og Sverige.

Mens 47 procent af de danske nyhedsjournalister er ansat af staten, gør det samme sig gældende for henholdsvis 26 og 37 procent af nyhedsjournalisterne i Sverige og Norge.

Balancen mellem statsligt og privatansatte nyhedsjournalister skal ses i lyset af en udvikling, hvor antallet af nyhedsjournalister på de private medier har været faldende i løbet af de seneste år.

»Antallet af statsansatte nyhedsjournalister i Danmark vil snart overstige antallet af privatansatte, hvis udviklingen fortsætter. I ingen andre vestlige demokratier finder en sådan udvikling sted,« lyder det i rapporten, hvor en gennemgang af mediestøtten fra 2011 til 2015 viser, at mens licensindtægterne til radio og TV er stigende, så er den offentlige støtte til aviser og blade i form af nulmoms og direkte dagbladsstøtte samlet set faldet fra godt en milliard kroner til 762 millioner kroner om året.

CEPOS’ analyse viser også, at DR TV efter Netflix er danskernes fortrukne streamingtjeneste, samt at dr.dk og tv2.dk er dominerende websites.

»Danmark er et af de lande, hvor staten fylder absolut mest i mediebilledet. Vi befinder os med andre ord i den mindst liberale ende, og selv om vi ikke kæmper med de samme problemstillinger, som det er tilfældet i andre lande – eksempelvis Ungarn og Polen – hvor politikerne forgriber sig på medierne, så har vi apparatet til det, fordi staten fylder så meget i mediebilledet. Krumtappen i et liberalt demokrati er et pluralistisk mediebillede, og ideelt set bør statslig medieproduktion ikke finde sted,« siger CEPOS’ analysechef, Otto Brøns-Petersen.

»Vigtigt med stærk public service-spiller«

Socialdemokratiets næstformand og medieordfører, Mogens Jensen, mener ikke, at statens dominerende position på mediemarkedet er et problem.

»Med den store internationale konkurrence på mediemarkedet, hvor blandt andet You­Tube og Netflix spiller en betydelig rolle, er det enormt vigtigt, at vi har en stor og stærk public service-spiller på det danske mediemarked, som kan producere og distribuere indhold til alle danskere. Hvis det ikke er tilfældet, så taber vi i forhold til de udenlandske leverandører. Det giver heller ikke mening at sprede mediestøtten ud, så den bliver fordelt mellem en masse private medier. Public service er defineret ved, at den skal være uafhængig af erhvervsmæssige og politiske interesser, og derfor er man nødt til at have en konstruktion, hvor de interesser ikke kan gøre sig gældende, og det kan de jo på det private mediemarked,« siger Mogens Jensen, som ikke kan se, at det er et problem i sig selv, at knap hver anden nyhedsjournalist er ansat af staten:

»Man må kigge på den journalistik, der bliver bedrevet. Er deres adfærd præget af, at de er ansat af staten?«

Medieordfører Britt Bager fra Venstre mener derimod, at der er en skrævvridning mellem statslige og private medier, som skal tages meget seriøst.

»Men debatten bliver alt for ofte et spørgsmål om for og imod DR. Udgangspunktet bør i stedet være: Hvordan sikrer vi et så mangfoldigt mediebillede som muligt? Og hvordan sikrer vi, at de statsstøttede og private medier supplerer og styrker hinanden – frem for det modsatte,« siger Britt Bager, som mener, at mange andre aktører end DR kan levere public service-indhold af høj kvalitet.

Støt medieproduktionen generelt

Kulturminister Mette Bock (LA) erklærede kort tid efter, at hun tiltrådte, at hun vil sætte gang i et arbejde, der sigter mod en mediereform, og CEPOS’ rapport munder ud i en række forslag til en sådan reform.

»Vi mener helt overordnet, at politikerne skal fokusere på de politiske målsætninger i stedet for redskaberne som for eksempel en institution som DR. Hvis man eksempelvis har en politisk målsætning om at støtte medieproduktionen, så bør man støtte den generelt i stedet for på forhånd at prioritere en bestemt institution som DR. Man kunne for eksempel lade sig inspirere af filmområdet, hvor filmproducenter kan søge om støtte til produktioner, der lever op til bestemte krav,« siger Otto Brøns-Petersen.

Blandt CEPOS’ forslag til elementer i en mediereform er også privatisering af TV 2, nedlæggelse af TV 2-regionerne, privatisering af ikke-essentielle dele af DR, lavere licens, teknologineutral mediestøtte og en såkaldt medie-voucher, så staten støtter medieforbruget, men borgeren selv kan vælge medieproducenten.

Direktør Ebbe Dal fra foreningen Danske Medier, der repræsenterer de private medier, betegner CEPOS’ analyse som »interessant«.

Danske Medier har igennem flere år flittigt argumenteret for, at DR fylder så meget i det danske mediebillede, at det er skadeligt for de private medier og for mangfoldigheden på mediemarkedet.

»Det er positivt, at der nu kommer en rapport, der entydigt viser den skævhed, der er opstået mellem statens medier og de private medier,« siger Ebbe Dal.

DRs generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, har ikke haft lejlighed til at nærlæse CEPOS’ anbefalinger, men hun byder indspark i debatten velkommen.

»Den store udfordring er den, som Public Service-udvalget for nylig pegede på: Altså hvordan står vi bedst imod den internationale konkurrence, som hele branchen oplever, og som sætter det danske indhold over en bred kam under pres. I sidste ende er det så op til politikerne at udstikke kursen og vælge den vej, som sikrer dansk indhold i et marked med stærke internationale aktører,« udtaler Maria Rørbye Rønn i en skriftlig kommentar til Berlingske.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.