Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nu må du også synge Kim Larsen og Anne Linnet i kirken

I dag udkommer Kirkesangbogen som et supplement til Den Danske Salmebog. Sangene er en invitation til de ikke så kirkevante, men ikke et knæfald for det verdslige, lyder det.

Kirkerummet er ikke forbeholdt salmer. Kirkesangbogen samler 229 sange.Arkivfoto.
Kirkerummet er ikke forbeholdt salmer. Kirkesangbogen samler 229 sange.Arkivfoto.

Brorson, Ingemann, Grundtvig og Kingo får konkurrence fra Larsen, Lilholt, Linnet og Brandt, når Kirkesang­bogen i dag udkommer. Med sit støvetblå, stive bind og sin guldskrift ligner den til forveksling salmebogen. Det er da også det samme forlag, Det Kgl. Vajsenhus, der står bag udgivelsen. Men indholdet er anderledes.

»Kirkesangbogen er et nyt trin ind i virkeligheden,« som biskop Peter Skov-Jakobsen, initiativtager til Kirkesangbogen, har udtrykt det.

229 sange og salmer er samlet her og får på den måde for første gang officielt en plads i kirken.

Målet er at give de danske kirker et bredere repertoire at spille og synge på. Det er sange, som kan bruges til den traditionelle højmesse søndag formiddag på linje med salmerne. Og til andre arrangementer i menighedshuset.

»Kirken skal være relevant, genkendelig og troværdig over for de mennesker, der kommer i den. Kirken skal tale til hjertet. Ikke hen over hovederne på folk,« siger Lisbeth Elkjær Øland­, der er forlagsredaktør på Kirkesang­bogen.

Hun mener ikke, der er tale om et knæfald for det verdslige.

»Sangbogen er en invitation til nogle mennesker, som måske ikke er så kirkevante. Nogle af sangene taler til folks følelser og åbner kirkerummet for de store tanker og spørgsmål i livet på en anden måde, end salmerne gør.«

Lisbeth Elkjær Øland understreger, at sangene er nøje udvalgt for at sikre, at de passer til det, kirken står for.

»Det er sange af en høj kvalitet og med et tonesprog, der appellerer til folk. Det er det, man tidligere kaldte åndelige sange, altså sange med en eksistentiel dybde, der er kommet med.«

Når man også tager sange med i bogen, er det ikke et udtryk for, at salmetraditionen herhjemme ikke er rig nok i sig selv, siger Lisbeth Elkjær Øland.

»Den er bestemt rig, og det viser sangbogen også. Vi har jo mange nye salmer med i den. Man kunne godt have nøjedes med at tage salmer med, men vi det har vi valgt ikke at gøre. Fordi vi synes, der skal være den åbenhed, og fordi sangene bliver efterspurgt ude i kirkerne.«

De 229 sange og salmer er resultatet af redaktionens finkæmning af flere end 10.000 sange og salmer.

Noget er nyskrevet til formålet – det gælder f.eks. salmer og sange skrevet af kunstnere som Jonas H. Petersen fra bandet Hymns from Nineveh, forfatter Dy Plambeck, sanger og sangskriver Jonas Breum og komponist Matti Borg, men redaktionen har også opsøgt og udvalgt ældre poesi af bl.a. Jørgen Gustava Brandt, Tove Ditlevsen og Ole Sarvig og så bedt komponister skrive musik til.

Flere kendte nyere salmedigtere er også repræsenteret i Kirkesangbogen. Blandt andre Holger Lissner og Simon Grotrian. Endelig er der en række nyere sange med, som i forvejen bliver brugt meget i kirkelige sammenhænge med. Det gælder Anne Linnets »Forårsdag« og Kim Larsens »Om lidt«.

Lars Lilholt, der er repræsenteret med sangene »For at tænde lys«, »Julenat i Bethlehem«, »Er der mon dale« og »Kære øjeblik«, er glad for at bidrage til Kirkesangbogen.

»Sådan en sangbog handler jo om fællesskab. Så vidt jeg kan se, lægger den sig mellem Højskolesangbogen og salmebogen. Jeg synes, jeg passer godt ind der. Jeg er et eller andet sted et religiøst menneske, jeg beder engang imellem en aftenbøn og er gift i kirken – hver gang,« siger Lars Lilholt.

Kirkesangbogen er ikke autoriseret på samme måde, som Den Danske Salmebog er det. Den enkelte biskop skal derfor sige god for, om den eller dele af den kan bruges ved Højmessen, mens det ved alle andre kirkelige handlinger er op til den enkelte præst, om menigheden skal synge fra Kirkesangbogen.

Jens Medom Madsen, der er generalsekretær for Indre Mission, er som udgangspunkt positiv over for initiativet.

»Jeg kender endnu ikke indholdet i sang­bogen, men så længe det er sange, der kan være med til at bære kirkens budskab frem, synes jeg, det er fint,« siger han.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.