Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kultur på spidsen

Nu kommer nettets mørke sider

Vi voksne er i fuld gang med at udskifte de traditionelle mediekanaler for at bevæge os over på de nye. Men kig nøje på børn og unge, så ses udviklingen i fuld fart.

Jesper Beinov, Berlingskes kulturredaktør.
Jesper Beinov, Berlingskes kulturredaktør.

Det er skønt, at vi får større frihed til at vælge. Vi kan i den grad skræddersy vores medievalg efter interesser. Men med alle disse lyspunkter følger teknologiens mørke sider. For det er ikke småting, man finder på nettets musik- og videodelingstjenester:

Militante islamister. Nynazister. Venstreekstremisme. Konkret har Berlingskes journalister Lars Rix og Anne Nørkjær Bang i en serie artikler i den seneste uge afdækket, hvordan ekstremisme og radikaliseríng fylder på video- og musiktjenester.

Hver dag lægges 20.000 numre på streamingtjenesten Spotify. Samtidig lægges ekstremistiske videoer op på f.eks. Google Play og YouTube – når det ikke bør undre, hænger det sammen med, at brugerne lægger 300 timers video op i minuttet alene på YouTube!

En ting er, at disse digitale tjenester simpelthen må forpligtes til at overvåge og luge ekstremismen væk. Noget andet er det personlige ansvar, forældre har for at følge med i børn og unges medieforbrug.

Det er nemmere sagt end gjort, når udviklingen drejer væk fra traditionelle medier. Voksne har normalt lært kildekritik, f.eks. at kunne skelne mellem troværdigt og utroværdigt indhold. Fælles for traditionelle medier – også udskældte tabloider og letbenet TV – er, at de er skarpt redigeret, og oftest kvalitetssikret.

Hvad sker der så, når medieudviklingen kraftigt rykker sig bort fra traditionelle medier?

Medieudviklingen har rykket sig, som man kan læse i en rapport fra DR Medieforskning, vi skriver om i avisen i dag. Tiden, der bliver brugt med smartphone, tablet og PC, overstiger nu TV-kigningen blandt de syv-tolv årige.

Heller ikke de yngste børn vil aflevere deres tablet. Selvom TV-kigning fylder halvdelen af tiden foran skærmen, foregik over en fjerdedel af kigningen blandt de tre-seks-årige foran tabletten. Og så er vi tilbage ved netindhold fra en uoverskuelig mængde udbydere.

Vi trænger til en debat om nettets kulturelle og dannelsesmæssige dimension.

Sagt konkret: Dels handler det om evnen til at skelne godt fra dårligt, dels handler det om, hvem der har ansvaret for, hvad der kan findes på de digitale platforme. Og her må vi sætte ind over for onlineradikalisering. Regeringen udmønter snart en handlingsplan mod radikalisering og ekstremisme. Det er klogt, at regeringen også har fokus på unges onlinebrug og deres evne til at skelne.

Kultur og uddannelse handler om at have rødder og antenner i orden. Men netudviklingen går nu så stærkt, at en del af evnen til at orientere sig også handler om at forstå nettets mørke sider. Her er en fælles indsats og et delt ansvar nødvendigt. Mellem lovgiver, digitale udbydere, undervisere, forældre og den enkelte.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.