Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Nu åbner Danmarks første rockmuseum

Denne weekend åbner Danmarks første museum dedikeret til rock, pop og ungdomskultur i Roskilde. Museet bruger musikken som prisme til at fortælle et væsentligt stykke nyere danmarkshistorie.

Ragnarock – Museet for Pop, Rock og Ungdomskultur byder også på en kæmpe væg, hvor man kan gå på kronologisk opdagelse i dansk musikhistorie. Væggen er inddelt i årtier og genrer og er udstyret med over hundrede lyttehuller med musikalske eksempler. Foto: Ólafur Steinar Gestsson
Ragnarock – Museet for Pop, Rock og Ungdomskultur byder også på en kæmpe væg, hvor man kan gå på kronologisk opdagelse i dansk musikhistorie. Væggen er inddelt i årtier og genrer og er udstyret med over hundrede lyttehuller med musikalske eksempler. Foto: Ólafur Steinar Gestsson

De fleste af os har nok skrålet med på refrænet til Gasolin’s »Rabalderstræde« en gang eller tre. Men hvad færre af os ved er, at den navnkundige stræde faktisk findes i virkeligheden. I Roskilde for at være nærmere bestemt. Drejer man ned af den, kommer man ind på en stor gammel industrigrund, der i dag går under navnet Musicon og fungerer som domkirke­byens hotspot for kultur og kreative miljøer.

Lidt inde rammer man Lydmuren. Man kan også bevæge sig ned ad Basgangen eller gøre holdt i Rampelyset. Navnene på alle de nye, små gader er hentet i musikkens verden. Og det er ikke helt tilfældigt. For mellem to gamle råt udseende industrihaller tårner en ny, stor og skinnede bygning sig op. Fra top til bund er den dækket af små forgyldte pyramider, der reflekterer sollyset, så man må misse med øjnene.

Inde i bygningen ligger Ragnarock, Danmarks nye museum for pop, rock og ungdomskultur. I dag er der åbningsreception med deltagelse af Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik, og i morgen slår museet endelig dørene op for offentligheden – 15 år efter, at de første visioner om et dansk rockmuseum første gang blev formuleret.

De første mange år havde museet arbejdstitlen Danmark Rockmuseum. Men skiftet til det nye navn, Ragnarock - Museet for Pop, Rock og Ungdomskultur, der blev annonceret i januar, er et forsøg på at signalere, at museet er meget mere end et rockmuseum i traditionel forstand.

Rocken er nemlig kun én del af det større stykke moderne danmarkshistorie, som museet sætter fokus på. I bred forstand fortæller museet om efterkrigstidens danske musikhistorie og ikke mindst om, hvordan musikkens bevægelser og subgenrer hænger uløseligt sammen med udviklingen af nye ungdomskulturer. Visionen er at sætte musikken ind i en større samfundsmæssig kontekst.

»Vi ville ikke lave en Hall of Fame over de store koryfæer og deres memorabilia og instrumenter i montre. Hvis man er fan, ville det måske være fantastisk, men hvis man ikke er, er den slags ret intetsigende,« siger museumsinspektør Jacob Westergaard Madsen, som har været tilknyttet Ragnarock siden 2008.

Derfor er det også kun en brøkdel af de musikhistoriske genstande, som museet har indsamlet gennem årene, der rent faktisk har fundet vej til de endelige udstillinger. Ifølge museumsinspektøren handler det i højere grad om at fortælle vores allesammens fælles historie: Vi har alle været unge, vi har alle lyttet til musik, og for nogle af os har vores identitet sprunget direkte ud af den musik, vi har valgt at høre i vores formative år.

Historien om rocken og poppen er derfor i ligeså høj grad fortællingen om den nye ungdomskultur, der opstod i kølvandet på Anden Verdenskrig. Deraf også navnet Ragnarock, der med lån fra nordisk mytologi referer til verdens genfødsel oven på asken fra den gamle verden, der er gået under.

I efterkrigstiden begyndte ordet teenager for første gang at dukke op i det danske sprog, og i midten af 1950erne begyndte man at se unge som en selvbevidst og søgende forbrugergruppe med penge på lommen. Der opstod et helt nyt marked, der rettede sig mod dem, og hele pop- og rockkulturen var i dén grad noget, som tiltalte det unge, købedygtige publikum og var med til at forme ungdomskulturen.

Som sådan opstår musikken aldrig i et tomrum, men som svar på og afspejlinger af nogle bevægelser i samfundet. Derfor vil Jacob Westergaard Madsen også hellere kalde Ragnarock for et kulturhistorisk samtidsmuseum end et klassisk musikmuseum.

»Musik er ikke kun lyd, det er også kultur og forskellige subkulturer, som mødes omkring musikken. Det er måder at klæde sig på og klippe sit hår på, det er attituder, det er dans, lys, teknologi, ideologi, opgør og fankultur,« forklarer han.

Det brede perspektiv afspejler sig også i den måde, museet formidler stoffet på. I stedet for at fortælle historien kronologisk fra 1960ernes pigtrådsrock frem til 2010ernes Youtube-stjerner er store dele af udstillingen inddelt i temaer, der går på tværs af tid og genrer.

Noget af det første, der møder gæsterne, er et interaktivt, psykedelisk lysrum med digitale fortællinger fra de første danske psykedeliske lysmænd som blandt andre Søren Danielsen, som lærte sine tricks fra Pink Floyds faste lysmand. Det er samtidig historien om, hvordan ungdomskulturen på kort tid gik fra at danse rock ‘n roll på Daddy’s Dancehall til at kokse stofpåvirket ud til syrebands som Beefeaters og Alrune Rod.

Et andet vigtigt omdrejningspunkt er dansen, der til alle tider har hængt uløseligt sammen med musikken. Flere centrale musikgenrer er ligefrem opstået parallelt med dansen: Rock ‘n roll, disco, hiphop, rave for bare at nævne et par stykker.

Det afspejles også på Ragnarock, hvor man blandt andet kan møde nogle af de forskellige subkulturers aktører i en række minidokumentarer på opsatte skærme. Et sted fortæller skuespiller Lars Ranthe om, hvordan det var at breakdance i ungdomsklubben Thomas P. Hejle i 80erne. Et andet sted er det dj og festarrangør Kenneth Bager, som tager os tilbage til rave-kulturen i begyndelsen af 90erne. Og for de modige er der sågar også mulighed for selv at prøve kræfter med de forskellige dansetrin.

Et tredje tema på museet er oprør. Nogle af de mest markante strømninger i dansk musik og ungdomskultur er opstået i opposition til det etablerede. Hele den danske punkbevægelse med navne som Sods og No Knox var en vrængende fuckfinger til 70ernes politiske idealisme og pædagogisk polerede musik.

I en helt anden boldgade repræsenterede Nik & Jay med deres storskrydende bling og hiphop-attituder deres eget opgør med dansk jantelov, mens vi i det nye årtusinde også er begyndt at se rappere med indvandrerbaggrund sætte ord og beats på livet uden for majoritetsdanmark.

Lige netop her bliver det rigtig tydeligt, hvor meget fortællingen om dansk populær­musik også på mange måder er fortællingen om nogle større samfundsmæssige strømninger.

Siden 60erne har der været en konstant gensidig påvirkning; Ny teknologi har ændret rammerne for udførslen og den måde, man har mødtes om musikken på. Og i bestræbelserne på at finde sit eget ståsted og danne egen identitet både som individ og gruppe har ungdommen gennem musikken brudt grænser, stillet sig i opposition eller opfundet noget helt nyt, der forholdt sig til den bestående orden.

»Ungdommen er et tidspunkt i vores liv, hvor vi i høj grad danner vores identitet. Musik er et medie, der taler til følelserne, men som du også kan udtrykke dig igennem, hvis du har en politisk dagsorden eller noget, du vil ud med. Og det gør musik til en kraftig kommunikationskanal, der taler til rigtig mange,« siger museumsinspektør Jacob Westergaard Madsen og fortsætter:

»Musikkulturen har de seneste 60 år stået som en helt central del af det at forme en ungdomsidentitet. Unge bruger stadig musik til at finde sig selv og finde ud af, hvem de er. Det kan godt være, at subkulturerne omkring musik ikke længere er så tydelige og ideologiske, men hvis man kigger på, hvordan unge valfarter til festivaler og bruger musik i alle mulige sammenhænge, så vil jeg vove at påstå, at musikken stadig er en identitetsmarkør, noget man mødes om og et sted, hvor man finder hinanden.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.