Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Kulturblokken

Note om Anker

Anker Jørgensen tillod folk som Lasse Budtz, Ritt Bjerregaard, Mogens Lykketoft og Svend Auken at få afgørende indflydelse på partiets sikkerheds- og udenrigspolitik, for de var åbenbart for unge til at forstå de totalitære bevægelsers farlighed, og de svingede partiet til venstre under indtryk af Vietnamkrigen.

Bent Blüdnikow
Bent Blüdnikow

Ved Anker Jørgensens død blev der skrevet meget om hans liv og indsats. Omtalerne kredsede om hans personlige hæderlighed og ydmyghed. Det var velfortjent, for Anker Jørgensen virkede som et reelt menneske, der kæmpede for sine gamle idealer. Ud over alt det, man kan sige positivt om hans virke som fagforeningsleder og politiker, så skal det også med, at han var aktiv under modstandskampen.

Der var nogle få knubbede ord om den økonomiske politik under hans statsministertid. Den økonomiske krise bragte os jo i nærheden af den økonomiske afgrund, som Knud Heinesen sagde, og socialdemokraterne blev derpå afløst af Poul Schlüters konservative regering. Men kritikken må dog tage højde for, at internationale strukturer var afgørende for alle landes økonomiske situation.

Men Anker Jørgensen svigtede på ét afgørende punkt, der havde betydning ikke blot for Danmark, men også for andre lande. Anker Jørgensen var en del af den generation af socialdemokratiske ledere, der var formet af kampen mod fascismen, nazismen og kommunismen.

Der var en stolt tradition i partiet for at bekæmpe kommunisterne både ideologisk og på arbejdspladsen. De gamle socialdemokrater forstod, hvilken fare kommunisterne og andre venstreradikale repræsenterede, men i takt med at en ny generation fik magt i partiet, svigtede Ankers dømmekraft.

Han tillod folk som Lasse Budtz, Ritt Bjerregaard, Mogens Lykketoft og Svend Auken at få afgørende indflydelse på partiets sikkerheds- og udenrigspolitik, for de var åbenbart for unge til at forstå de totalitære bevægelsers farlighed, og de svingede partiet til venstre under indtryk af Vietnamkrigen.

Nu blev partiets hovedkritik rettet mod USA og ikke mod Sovjetunionen. De unge socialdemokrater gjorde op med de gamle »kustoder« i partiet, som Ritt Bjerregaard formulerede det, altså med dem, der havde forstået venstreradikalismens farer, og de tillod en farlig sikkerhedspolitisk kurs, hvor de senere legede med fodnoter og tilnærmede sig sovjetiske synspunkter, som f.eks. støtten til atomvåbenfrie zoner i Norden.

Det betød en farlig leg med solidariteten i NATO og dermed med dansk sikkerhedspolitik. Denne kurs var ikke alene et slag mod NATO-solidariteten, men også mod de undertrykte folk, der blev tyranniseret af kommunistiske ledere.

Det er bedrøveligt at konstatere, at de danske medier ikke nævnte dette forhold i deres omtale af Anker Jørgensen, for det var måske det vigtigste, der skete i hans formandstid. Det vidner om en snæversynet og ahistorisk tilgang til vort lands historie, som ikke klæder medierne.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.