Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Northside fuldender plakaten med N.E.R.D og 16 nye navne

Den aarhusianske musikfestival Northside har tirsdag afsløret sit endelige program.

Pharrell Williams udgør sammen med Chad Hugo og Shae Haley gruppen N.E.R.D. Scanpix/Bertrand Guay
Pharrell Williams udgør sammen med Chad Hugo og Shae Haley gruppen N.E.R.D. Scanpix/Bertrand Guay

Aarhusianske Northside har tirsdag formiddag præsenteret sit samlede program for årets festival, og blandt festivalens sidste afsløringer er store musikalske navne som N.E.R.D og The War on Drugs.

Det afslører festivalen i en pressemeddelelse.

I alt fuldender Northside sin plakat med 17 nye navne, som også tæller danske Gilli/Kesi, Kellermensch og amerikanske Earl Sweatshirt.

»Vi er meget stolte over det program, der er blevet sammensat til dette års festival,« siger John Fogde, talsmand for Northside, i meddelelsen og fortsætter:

»Selv om der allerede var en masse store navne på plakaten, så er det jo skønt også lige at kunne slutte af med at tilføje både N.E.R.D og The War on Drugs her til sidst.«

Også navne som Marvelous Mosell, Rival Sons og Body Count feat. Ice-T er føjet til sommerens musikalske program.

»Derudover bliver det helt sikkert også vildt, når rapikonet Ice-T møder op med sit metalband Body Count, og så er vi også virkelig glade for, at Earl Sweatshirt endelig er klar til at give en erstatningskoncert efter aflysningen i 2015,« lyder det i meddelelsen.

Northside finder sted i dagene 7. til 9. juni i Aarhus.

På årets plakat er også navne som Björk, Diplo, C.V. Jørgensen, Dizzy Mizz Lizzy, Father John Misty, Liam Gallagher og Queens of the Stone Age.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.